Præsentation af artiklerne i Noter #210
I Grønland blev det af en nyvalgt regeringskoalition i 2013 besluttet, at der skulle oprettes en forsoningskommission i Grønland. Forsoningskommissionen blev en realitet i 2014 og den skal fortsætte arbejdet frem til udgangen af 2017 med mulighed for forlængelse. Forud for og i kølvandet på denne beslutning har relationen mellem Grønland og Danmark — tidligere, nu og fremover — været heftigt debatteret i forskellige faglige og ikke-faglige fællesskaber i, uden for og på tværs af Grønland og Danmark. Temaet for dette nummer af noter har vi derfor kaldt for: Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid.
Inden vi præsenterer hver enkelt artikel, skal det nævnes, at redaktørerne bag dette nummer af noter har forsøgt at få bidrag fra både grønlandske og danske historikere. Det er ikke lykkedes. Vi bringer udelukkende danske bidrag. Til gengæld er det lykkedes at få den grønlandske politiker, tidligere formand for Grønlands Landsstyre 2013–2014 Aleqa Hammond (MF for Siumut), til at skrive bladets indledende artikel under overskriften: ”Baggrunden for Grønlands forsoningskommission og formålet med den”.
Thorkild Kjærgaard (Historiker, 2002–2015 Grønlands Universitet i Nuuk) uddyber i en artikel, ”Kolonien Grønland – et intellektuelt bedrag”, der ikke tidligere har været publiceret, sine synspunkter på den dansk-grønlandske relation og stiller spørgsmålene: Hvad er en koloni? Hvad er et imperium? På den baggrund udfolder Kjærgaard sin argumentation for, at Grønland aldrig var en koloni. Bl.a. ved at komme ind på: — hvordan Grønland kom til at indgå i et nordisk imperium, — hvornår forfædrene til de nuværende grønlændere er indvandret til Grønland, — at inuit ved Hans Egedes ankomst til Grønland blev behandlet som landsmænd, — hvad det var, der skete under afkoloniseringsprocessen i 1945.
Søren Rud (Historiker ved Københavns Universitet) gør i en ny artikel: ”Hvad er kolonialisme? Den dansk-grønlandske relation til debat” kort rede for debatten om fortolkningen af den dansk-grønlandske fortid, som den har udfoldet sig siden den grønlandske regering i 2013 besluttede at oprette en forsoningskommission i Grønland. Herefter præsenteres nogle overvejelser over begreberne koloni og kolonialisme. På den baggrund vender Søren Rud tilbage til diskussionen om den dansk-grønlandske relation. Her forholder Rud sig bl.a. til meddebattøren Thorkild Kjærgaards udsagn fra 2014 og 2015, om at Grønland aldrig har været en koloni. Ruds artikel kan naturligvis også holdes op mod Kjærgaards nyeste artikel (se ovenfor).
Poul Duedahl (Historiker ved Aalborg Universitet) kommer i sin artikel ”Eskimokranier” bl.a. ind på forskeren Anders Retzius´ idé om at alle verdens racer kunne opdeles i kortskaller og langskaller, eller rettere blandinger af de to grundtyper og med nationale udsving, der gjorde det muligt naturvidenskabeligt at forklare alle nationers ejendommeligheder og indbyrdes forhold, fordi de angiveligt var et udtryk for graden af raceblanding. I artiklen kan man læse om de resultater man nåede frem til med hensyn til eskimoerne i Grønland, og om hvorvidt raceantropologien, ud over i en biologisk sammenhæng, også blev brugt i en politisk sammenhæng.
Winnie Færk (Lektor i historie, dansk og retorik på Espergærde Gymnasium og Hf og medlem af historielærerforeningens bestyrelse) kommer i sin artikel ”Læringsperspektiver i et forløb om: ”Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid” ind på, hvordan et undervisningsforløb med fokus på kampen om Grønland-Danmarks fælles fortid kan tilrettelægges. Her er fokus på erindringer, fortællinger og faglige fortolkninger af den fælles fortid, med inddragelse af begreber, der har at gøre med historiebevidsthed, erindringshistorie og historiebrug.
Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen og Ulrik Lavtsen (Lektor i historie, samfundsfag og religion på KVUC) stiller, med udgangspunkt i eget undervisningsmateriale, spørgsmålet: ”Hvorfor vælge Grønland i faget KS? ”. Du får svarene ved at læse artiklen, der bl.a. kommer ind på, hvordan og hvorfor Grønland appellerer til kursisternes nysgerrighed, forholdet mellem emnet Grønland og KS-læreplanen samt materialesituationen.
Jakob Gottschau (journalist og prisbelønnet dokumentarist) og Martin Breum (journalist og forfatter til bl.a. ”Balladen om Grønland”) har skrevet en artikel med titlen ”Rigsfællesskabets Historie”. Den omhandler overvejelserne bag og tilblivelsen af seks tv-dokumentarer som i februar og marts 2016 blev vist på DR‑K og som nu er tilgængelige for os alle på EMU´en og DR.dk/gymnasium.
Uden for tema:
Hanne Mortensen (Lektor i historie og dansk på KVUC og medlem af historielærerforeningens bestyrelse) har været på todages seminar i Tallinn. Formålet med seminaret var at udvikle undervisningsmateriale og metoder, som måske kan modarbejde konflikter og imødekomme mangfoldighed i Europa. Det er der kommet en tankevækkende artikel ud af med titlen: ”I don´t like the… ”.
Jeppe Wichmann Rasmussen, museumsinspektør, Danmarks Forsorgsmuseum har skrevet en artikel med titlen: ”Fattiggård eller fjendeland”. Den handler om et digitalt dilemmaspil til gymnasieskolen og udskolingen. Spillet er udviklet af Danmarks Forsorgsmuseum i samarbejde med Horsens museum, spiludviklerfirmaet Tripledesign og en undervisningskonsulent. Læs mere om spillet i bladet.
God fornøjelse!
Winnie Færk og Hanne Mortensen
Forfatter(e)
Historiekonkurrencen | Historiedidaktisk netværk