Af Historielærerforeningen har indsendt sit høringssvar til forslaget til ny gymnasielov:
Høringssvar fra Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF
Til
Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser
Vi vil i vores høringssvar koncentrere os om tre forhold:
- Indførelse af enkeltfaglig eksamen og forslag om medtællende årskarakterer i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf.
- Begrænsning i antallet af 24-timers prøver.
- Undervisningstid og fordybelsestid til historie.
- Indførelse af enkeltfaglig eksamen og medtællende årskarakterer i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf (jf. §46 stk. 2 og bemærkningerne her til).
Det vil være meget uheldigt at indføre enkeltfaglig eksamen efter udtræk i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf. Det vil ikke kunne undgå at smitte af på undervisningen, således at vægten på de fællesfaglige kompetencer nedtones, og det rent enkeltfaglige kommer i fokus. De fællesfaglige elementer bliver uforpligtende, og det vil i yderste konsekvens føre til en reel opløsning af faggruppen.
Faggruppen har, til trods for visse udfordringer de første år, fungeret som en særdeles velegnet ramme om det fællesfaglige samarbejde på hf. Samarbejdet har i høj grad styrket den anvendelsesorientering, som er så central på hf. Samtidigt styrker arbejdet med de fællesfaglige projekter den demokratiske dannelse, der lægges så megen vægt på i det nye lovforslag (jf. almindelige bemærkninger 2.1.1.2.). Der er ikke andre elementer i hf-uddannelsen som kan erstatte den træning i at arbejde med komplekse, flerfaglige problemstillinger, som de fællesfaglige projekter i kultur- og samfundsfagsgruppen har været ramme for.
Ifølge §46, stk 2 skal problemet med den enkeltfaglige eksamen efter udtræk løses ved at give medtællende årskarakterer i fagene. Denne løsning vil forstærke de problemer, der nævnes ovenfor. Hvis der skal gives medtællende, enkeltfaglige årskarakterer vil både lærere og elever komme til at fokusere på de snævert enkeltfaglige kompetencer.
Der ud over vil medtællende årskarakterer være imod hele ”ånden” i hf-uddannelsen. Tendensen i pædagogisk teori og praksis går for tiden i retning af at nedtone karaktergivning – også på stx. Ikke mindst i forhold til hf-uddannelsernes målgruppe vil indførelse af årskarakterer være særdeles skadeligt.
Hvis der skal indføres enkeltfaglig eksamen efter udtræk i kultur- og samfundsfaggruppen vil det være mindre skadeligt, hvis man kunne finde en model, der stadig lagde vægt på arbejdet med de fællesfaglige problemstillinger i faggruppen. Man kunne tænke sig, at der stadig skulle gennemføres et antal fællesfaglige projekter, som skulle afsluttes med produktion af en synopsis eller lignende. Ved eksamen skulle der selvfølgelig være fokus på, hvordan det fag der er udtrukket bidrager til belysning af den fællesfaglige problemformulering, men evnen til at opstille og belyse komplekse, fællesfaglige problemformuleringer kunne stadig i et eller andet omfang indgå i bedømmelsen.
- Begrænsning i antallet af 24-timers prøver (jf. almindelige bemærkninger 2.1.7.2. og bemærkninger til §52).
Det fremgår af bemærkningerne til §52, at antallet af 24-timers prøver skal begrænses, men at ”24-timers prøver skal bevares, hvor de er fagligt velbegrundede”. Vi mener, at 24-timers prøven er særdeles fagligt velbegrundet i historie i det almene gymnasium.
Eksamensformen bygger på, at eleverne selv skal formulere historiske problemstillinger og selvstændigt bearbejde forskelligartet historisk materiale. Således er den særdeles velegnet til at teste opfyldelsen af de faglige mål for faget, specielt de centrale faglige mål om, at eleverne skal kunne “formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid” og “bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien”. Eksamensformen styrker således i høj grad den demokratiske dannelse (jf. lovforslagets almindelige bemærkninger 2.1.1.2.). Man kunne evt. overveje at genindføre det krav om, at eleverne skulle supplere med selvfundet materiale, som tidligere har været gældende. Det ville ligge godt i tråd med lovforslagets krav om styrkelse af elevernes digitale kompetencer og evne til kildekritisk informationssøgning (jf. §29 og bemærkningerne her til).
En eksamensform med kortere forberedelsestid ville ikke gøre det muligt for eleverne at demonstrere disse kompetencer eller i hvert fald kun at gøre det overfladisk. Der vil i højere grad blive fokus på det rent reproducerende, hvilket ville være i klar modsætning til de faglige mål for faget. En sådan eksamensform ville heller ikke kunne teste elevernes digitale kompetencer og evne til kildekritisk informationssøgning
24-timers prøver er blevet beskyldt for at øge de sociale forskelle, men ifølge EVA’s rapport om dette fra 2013 er det ikke tilfældet. (Se https://www.eva.dk/projekter/2013/betydningen-af-social-baggrund-ved-prover-med-24-timers-forberedelse/projektprodukter/prover-med-24-timers-forberedelse/view?searchterm=prøver med 24 timers).
- Undervisningstid og fordybelsestid til historie i det almene gymnasium.
Fordelingen af undervisningstid og fordybelsestid mellem fagene fremgår ikke af lovforslaget. Ministeren bemyndiges til at fremsætte regler om dette (§19 stk. 10). I indledningen til de almindelige bemærkninger henvises der til, at lovforslaget bygger på den aftale om ”Styrkede gymnasiale uddannelser” som regeringen og en række partier indgik 3. juni 2016. Af denne aftale fremgår det, at historiefaget ”for at styrke den digitale dannelse bredt og den faglige fordybelse i historie” tilføres en skriftlig dimension (”Styrkede gymnasiale uddannelser” s. 24). I Historielærerforeningen er vi meget tilfredse med, at vi ikke længere skal være det eneste A‑niveaufag uden en skriftlig dimension. Vi er imidlertid en smule bekymrede, når det samme sted slås fast, at ”Kravet til en skriftlig dimension i historie skal rummes inden for fagets undervisningstid”. Det kan vanskeligt forstås på anden måde af eleverne end som en nedprioritering af skriftligt arbejde i historie i forhold til andre fag, som får fordybelsestid.
I en tid, hvor debattører taler om det ’post-faktuelle samfund’ er det vigtigere end nogensinde at prioritere tid til at træne eleverne i at forholde sig kritisk til forskellige udlægninger af fakta.
I lovforslaget skelnes der i modsætning til tidligere ikke mellem uddannelsestid og elevtid, men mellem undervisningstid og fordybelsestid (almindelige bemærkninger 2.1.3.2.1.). Hidtil har historie været tildelt væsentlig mindre uddannelsestid end alle andre A‑niveaufag. Hvis ikke mængden af undervisningstid til historie løftes væsentligt i forhold til de 190 timers uddannelsestid, der efter de gældende regler er afsat, vil det blive meget vanskeligt at løfte de nye opgaver faget pålægges. Ifølge lovforslaget skal elevernes digitale dannelse styrkes og ”Eleverne skal bl.a. lære at søge information og udøve kildekritik, at lave selvstændige, digitale produktioner og at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge” (bemærkningerne til §29). Historiefaget kommer formentlig til at bære en væsentlig del af denne opgave.
Med afskaffelsen af AT får alle fag (her under historie) de timer ”tilbage” som hidtil har været afgivet til AT. Historiefaget har imidlertid på de fleste skoler spillet en stor rolle i AT, og har således som et led i AT-konstruktionen fået tilført flere timer end faget har skullet afgive. Afskaffelsen af AT vil således i realiteten betyde færre timer til historie.
Historie har ifølge bemærkningerne til den eksisterende gymnasielov ”et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet”. Dette ansvar kommer faget formentlig stadig til at løfte selvom AT er afskaffet.
Det fremgår ikke præcis af ”Styrkede gymnasiale uddannelser” hvad det indebærer, at den skriftlige dimension skal rummes inden for fagets undervisningstid. Undervisningstid rummer ikke bare det, der tidligere var omfattet af uddannelsestiden, men også den løbende vejledning i skriveprocessen, som moderne skrivepædagogik indebærer (almindelige bemærkninger 2.1.3.2.1.9.). Der ud over må historiefaget også tildeles en mængde fordybelsestid, som svarer til den skriftlige dimension faget har fået tildelt.
Forfatter(e)
Formand for foreningen fra 2013–17
Hvor er det dog utrolig godt! Stor tak til dem der har skrevet. Det var vigtigt.
En kommentar til jeres forsvar for 24-timerseksamen: Jeg mener, at denne eksamensform er uheldig, fordi den ikke lever op til det helt fundamentale formål med eksamen: At give eleverne mulighed for at vise, hvad de kan, under omstændigheder der i det mindste tilstræber at stille dem lige. Det forekommer mig at være fuldstændig indlysende, at elever med akademiske forældre kan få hjælp i forberedelsestiden, som elever med u‑akademiske forældre ikke kan få. Selve eksamens legitimitet er dermed anfægtet. I henviser til EVAs undersøgelse. Jeg citerer: ”Der ser altså ud til, at der er lidt større afstand mellem øverste og nederste socialgruppe for stxstudenter i historie A (24 timers forberedelse) end for stx-studenter i dansk A (traditionel, kort forberedelse).” Det vil sige, at den sociale kapital i endnu højere grad overføres på historieeksamen end på danskeksamen, som der sammenlignes med. Men fordi forskellen på kort og lang forberedelse i undersøgelsen kun næsten er signifikant, kan man ikke konkludere noget. Man kan altså heller ikke konkludere, at der ikke er en øget social afsmitning ved 14-timerseksamen.
Det var min erfaring, at fagets mål fint kunne vurderes på eksamen med 3 timers forberedelse, og det var en stor tilfredsstillelse at vide, at det, eleverne leverede til eksamen, var deres eget. Og at eleverne var stillet lige. Jeg håber på, at politikerne vil give os den eksamensform tilbage.
Kære Thorkil.
Tak for din kommentar.
I den nævnte EVA-rapport har man forsøgt at sammenligne resultaterne af 24-timers prøver med resulaterne af prøver, hvor eleverne ikke har mulighed for at inddrage deres netværk. Den overordnede konklusion er, at “Der er altså ikke noget, der tyder på, at forskellene i karakterniveau mellem socialgrupperne bliver hverken større eller mindre afhængigt af prøveformen. Dermed peger undersøgelsen på, at mundtlige prøver med 24 timers forberedelse ikke er socialt skævvridende”. I nogle af de sammenligninger der gennemføres er der tilsyneladende forskelle afhængigt af prøveformen, men disse er så små, at de ikke er signifikante, og de peger i forskellig retning. I samtidshistorie på hhx ser det ud som om karakterforskellen bliver mindre, når der anvendes 24-timers prøve, og i sammenligningen mellem historie A (stx) og dansk A (stx) (som du citerer fra) ser det ud som om forskellen bliver større, men ingen af forskellene er som sagt signifikante. Derfor henholder vi os til den overordnede konklusion, at der ikke er noget der tyder på at 24-timers prøver øger karakterforskellene mellem socialgrupperne.
Kære David.
Jeg anerkender, at EVA ikke statistisk kunne påvise en øget social skævvridning ved 24-timers eksamen, men tilbage står en helt åbenlys uretfærdighed, når grønthandlerens søn og historieprofessorens datter skal til den samme eksamen. Burde eksamen ikke netop fremstå som en retfærdig prøve på, hvad eleverne kan? Det skulle jo nødigt se ud som om, akademikere giver deres egne børn en fordel. Urimeligheden bliver kun værre af, at man gerne må købe sig til hjælp, men det er udtrykkeligt forbudt for skolen at arrangere hjælp til dem, der ikke kan skaffe sig den selv. Disse urimeligheder kan uden videre løses ved at genindføre 3 timers forberedelse. Jeg håber, politikerne har blik for dette.
Elever med kulturel kapital i bagagen klarer sig bedre til eksaminer end elever uden. Denne sociale skævhed er ikke større ved prøver med 24-timers forberedelse end ved andre pøveformer. Derfor anbefaler vi i bestyrelsen den prøveform, der efter vores bedste overbevisning bedst afspejler opfyldelsen af de faglige mål, nemlig prøven med 24-timers forberedelse.