Histo­ri­e­di­dak­tik: Er histo­rie et repro­du­ce­ren­de fag?

I for­e­nin­gens face­book­grup­pe fulg­te jeg et link til en arti­kel af Har­ry Haue og Hei­di Knud­sen fra Gym­Pæd 2.0, 2013 om histo­ri­e­di­dak­tik, som pro­vo­ke­re­de mig lidt.

I “Udfor­drin­ger til histo­ri­e­di­dak­tik­ken” skri­ver de bl.a. at “rede­gø­rel­ser for og gen­gi­vel­ser af grund­bogs­lig­nen­de ind­hold sta­dig spil­ler en stor rol­le i historieundervisningen.”

“Rede­gø­rel­ser for og gen­gi­vel­ser af grund­bogs­lig­nen­de ind­hold spil­ler sta­dig en stor rol­le i historieundervisningen.”

Har­ry Haue og Hei­di Knudsen

I mine timer får ele­ver­ne typisk en lek­tie for, som består af grund­bogs­stof og kil­de­ma­te­ri­a­le. Det kan man arbej­de med på man­ge for­skel­li­ge måder, men grund­læg­gen­de er det en deduk­tiv til­gang, hvor sva­re­ne næsten er givet på forhånd.

Vi star­ter med grund­bogs­stof­fet, og når vi læser kil­der­ne, skal de ger­ne bekræf­te tek­sten i grund­bo­gen. Bør man i ste­det begyn­de med kil­de­læs­ning og lade ele­ver­ne skri­ve frem­stil­lin­ger på bag­grund af dem? Der kun­ne måske være en poin­te i at udle­ve­re for­skel­li­ge kil­der til for­skel­li­ge grup­per, der så vil skri­ve for­skel­li­ge fremstillinger.

Hvis poin­ten med en lek­tion er at nå frem til noget, som man selv kan læse i en grund­bog — så kan man måske godt for­stå at det kan være lidt svært at moti­ve­re sig til timer­ne — apro­pos debat­ten om moti­va­tion i gymnasieskolen.

På den anden side kom­mer vi vel ikke uden om, at man i sko­len skal lære nogen ting, som andre har skre­vet ned 🙂

I slut­nin­gen af sko­le­å­ret for­søg­te jeg mig med den aktu­el­le Ukrai­ne-kri­se, hvor der jo ikke er en grund­bog­s­kryk­ke at støt­te sig til — og her kun­ne jeg for­nem­me, at min egen usik­ker­hed var med til at moti­ve­re ele­ver­ne. De skul­le ikke fin­de svar, der var givet på for­hånd. Her kun­ne man måske godt bli­ve lidt mis­un­de­lig på kol­le­ger med samfundsfag?

Er der for meget repro­duk­tion og deduk­tion og for lidt kil­de­ar­bej­de og induk­tion i vores undervisning?

Hvor­dan “åbner” du op for nyfor­tolk­nin­ger af de klas­si­ske for­løb, som fx nazis­men — sam­ti­dig med at det histo­ri­ske fun­da­ment også læres?

Hvor­dan kan ind­læ­ring af lære­bogs­stof ske, så timer­ne ikke ople­ves som repro­duk­tion af poin­ter, man selv kan læse sig til?

Kun­ne løs­nin­gen være mere under­vis­nings­dif­fe­ren­ti­e­ring, — nog­le ele­ver har måske brug for repro­duk­tion, mens andre kan få nye opgaver?

Giv dit bud herunder.

Forfatter(e)

Lars Henriksen

For­mand for for­e­nin­gen 2017–19 | Pedel på historielaerer.dk

Under­vi­ser på Her­ning Gymnasium

• Citatquiz
• Doku­men­tar­fil­men “Slag­te­bænk Dybbøl”
• Ken­der du DR Gymnasium?
• Sha­red histo­ri­es — ny euro­pæ­isk e‑bog