Af Præsentation af artiklerne
Fortællinger om Danmarks historie er i vælten for tiden. Ikke mindst det sidste afsnit af DR’s ”Historien om Danmark” har sat gang i erindringspolitiske kampe af en heftighed, der ikke er set længe herhjemme. Ved at bruge den bestemte entalsform ”Historien” i titlen bidrog DR selv til at forstærke den kritik, der uundgåeligt ville komme. Serien har på eksemplarisk vis aktualiseret en række forskellige former for historiebrug, f.eks. videnskabelig, underholdende, politisk-legitimerende og identitetsskabende historiebrug (”Det er vores historie”). Da historiebrugsbegrebet er centralt i de nye læreplaner for faget, kan vi jo ikke være utilfredse med dette.
”DanmarkshistorieR” (i ubestemt form, flertal) er også temaet for dette nr. af Noter og for det netop afholdte generalforsamlingskursus. Vi har hermed forsøgt at sætte fokus på de mange forskellige måder, man kan fortælle historier om Danmark på, og på de pædagogiske muligheder som de forskellige former for formidling rummer.
Den første artikel i temaet præsenterer projektet ”Historier om Danmark”, som er et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen og en lang række andre museer og kulturinstitutioner. DR’s ”Historien om Danmark”. (HoD) indgår som en del af projektet, men det er langt mere omfattende og mangfoldigt end bare TV-serien. Det omfatter bl.a. også en lang række digitale formidlingsaktiviteter, Nationalmuseets indsamling af erindringer og forslag til hvilke ting, der bedst repræsenterer den tid vi lever i samt et omfattende undervisningsmateriale knyttet til HoD.
Peter Yding Brunbech (@peterbrunbech) fra HistorieLab fokuserer i sin artikel på DR’s HoD, og særligt på den måde der bruges dramatiserede scener i TV-serien. Brunbech sammenligner brugen af dramatiseringer med andre dokumentarprogrammer, med spillefilm og med reenactments. Han diskuterer hvilke krav om ”autenticitet” man kan møde sådanne dramatiseringer med, og hvad den udstrakte brug af dramatiseringer betyder for historieformidlingen. Dermed kan artiklen give inspiration til, hvordan man kan forholde sig metodisk-kritisk ikke bare til HoD, men også til andre dokumentarudsendelser.
De fleste danmarkshistorier koncentrerer sig næsten udelukkende om, hvad der er foregået inden for den nuværende nationalstats territorium. Det gælder selvfølgelig ikke for det store værk om ”Danmark og kolonierne”, som udkom i 5 bind i foråret. En af hovedredaktørerne, Niels Brimnes, skriver i sin artikel om intentionerne bag værket, og sætter det ind i en historiografisk sammenhæng. ”Danmark og kolonierne” forsøger at skrive kolonihistorie fra de koloniseredes perspektiv, og at sætte koloniernes historie ind i en regional sammenhæng mere end en dansk. Danmarks betydning for kolonierne nedtones således i forhold til koloniernes betydning for Danmark. Den koloniale fortids tilstedeværelse i nutiden, (og dermed historiebrugsaspektet), er også et centralt element i værket.
Hvordan hænger lokale historier sammen med nationale og globale? Det sættes der fokus på i en artikel af Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum, hvor to projekter præsenteres. På Svendborg Gymnasium har man siden 2015 introduceret historiefaget for de ny 1.g’ere gennem en Historiens Dag, som er bygget op om en række lokalhistoriske fortællinger. Dagens indhold er udarbejdet i et samarbejde mellem historielærerne på gymnasiet og Svendborg Museum. Det omfatter temaer som bl.a. Svendborg under besættelsen, socialhistorie, søfartshistorie, Svendborg i middelalderen og Svendborg under industrialiseringen. Titlen på det andet projekt, der præsenteres i artiklen, er ”Svendborg besat”. Også her forbindes verdenskrigens globale perspektiver med det nationale og ikke mindst det lokale.
Den sidste artikel inden for temaet handler om ”Sigurds Danmarkshistorie”. Entertaineren Sigurd Barrett har stået i spidsen for det utraditionelle formidlingsprojekt, som omfatter en lang række forskellige medier og platforme. Artiklen er skrevet af Dennis Hornhave Jacobsen, formand for FALIHOS (sammenslutning af historie- og samfundsfagslærere i grundskolen), som har været dybt involveret i projektet. Selvom projektets målgruppe er en anden end vores, kan man godt lade sig inspirere af det.
Uden for tema har Burkhard Sievers bl.a. en artikel om historiekonkurrencen. Her lægger årets tema også op til at forbinde den personlige historie med større fortællinger. Torben Svendrup har dertil indleveret en spændende artikel om kalkmalerier brugt som kildemateriale. Den bringes sidst i bladet.
Kampene om hvordan man skal skrive historier om Danmark hører nok (heldigvis) ikke op foreløbig.
God fornøjelse med denne rapport fra slagmarken.
| Anni Mogensen, Nikolaj Vitting Hermann og Ole Winther: Historier om Danmark — et historisk samarbejde om historie. | 11 |
| Peter Yding Brunbech: Iscenesat historie – Historien om Danmarks dramatisering af historien | 17 |
| Niels Brimnes: Danmarkshistorie – nu med kolonier; kolonihistorie – nu uden Danmark | 25 |
| Nils Valdersdorf Jensen: Læring uden vægge | 33 |
| Dennis Hornhave: En hyldest til den gode fortælling | 40 |
| Torben Svendrup: Kalkmalerier som historisk kildemateriale | 47 |
Forfatter(e)
Facebookside | Orientering på fagdidaktiske kurser
