Noter #215: DanmarkshistorieR

Præ­sen­ta­tion af artiklerne

For­tæl­lin­ger om Dan­marks histo­rie er i væl­ten for tiden. Ikke mindst det sid­ste afsnit af DR’s ”Histo­ri­en om Dan­mark” har sat gang i erin­drings­po­li­ti­ske kam­pe af en hef­tig­hed, der ikke er set læn­ge her­hjem­me. Ved at bru­ge den bestem­te entals­form ”Histo­ri­en” i tit­len bidrog DR selv til at for­stær­ke den kri­tik, der uund­gå­e­ligt vil­le kom­me. Seri­en har på eksem­pla­risk vis aktu­a­li­se­ret en ræk­ke for­skel­li­ge for­mer for histo­ri­e­brug, f.eks. viden­ska­be­lig, under­hol­den­de, poli­tisk-legi­ti­me­ren­de og iden­ti­tets­ska­ben­de histo­ri­e­brug (”Det er vores histo­rie”). Da histo­ri­e­brugs­be­gre­bet er cen­tralt i de nye lære­pla­ner for faget, kan vi jo ikke være util­fred­se med dette.

”Dan­marks­hi­sto­ri­eR” (i ube­stemt form, fler­tal) er også tema­et for det­te nr. af Noter og for det net­op afhold­te gene­ral­for­sam­lings­kur­sus. Vi har her­med for­søgt at sæt­te fokus på de man­ge for­skel­li­ge måder, man kan for­tæl­le histo­ri­er om Dan­mark på, og på de pæda­go­gi­ske mulig­he­der som de for­skel­li­ge for­mer for for­mid­ling rummer.

Den før­ste arti­kel i tema­et præ­sen­te­rer pro­jek­tet ”Histo­ri­er om Dan­mark”, som er et sam­ar­bej­de mel­lem DR, Natio­nal­mu­se­et, Slots- og Kul­tursty­rel­sen og en lang ræk­ke andre muse­er og kul­turin­sti­tu­tio­ner. DR’s ”Histo­ri­en om Dan­mark”. (HoD) ind­går som en del af pro­jek­tet, men det er langt mere omfat­ten­de og mang­fol­digt end bare TV-seri­en. Det omfat­ter bl.a. også en lang ræk­ke digi­ta­le for­mid­lings­ak­ti­vi­te­ter, Natio­nal­mu­se­ets ind­sam­ling af erin­drin­ger og for­slag til hvil­ke ting, der bedst repræ­sen­te­rer den tid vi lever i samt et omfat­ten­de under­vis­nings­ma­te­ri­a­le knyt­tet til HoD.

Peter Yding Brun­bech (@peterbrunbech) fra Histo­ri­e­Lab foku­se­rer i sin arti­kel på DR’s HoD, og sær­ligt på den måde der bru­ges dra­ma­ti­se­re­de sce­ner i TV-seri­en. Brun­bech sam­men­lig­ner bru­gen af dra­ma­ti­se­rin­ger med andre doku­men­tar­pro­gram­mer, med spil­le­film og med ree­na­ct­ments. Han dis­ku­te­rer hvil­ke krav om ”auten­ti­ci­tet” man kan møde sådan­ne dra­ma­ti­se­rin­ger med, og hvad den udstrak­te brug af dra­ma­ti­se­rin­ger bety­der for histo­ri­e­for­mid­lin­gen. Der­med kan artik­len give inspira­tion til, hvor­dan man kan for­hol­de sig meto­disk-kri­tisk ikke bare til HoD, men også til andre dokumentarudsendelser.

De fle­ste dan­marks­hi­sto­ri­er kon­cen­tre­rer sig næsten ude­luk­ken­de om, hvad der er fore­gå­et inden for den nuvæ­ren­de natio­nal­stats ter­ri­to­ri­um. Det gæl­der selv­føl­ge­lig ikke for det sto­re værk om ”Dan­mark og kolo­ni­er­ne”, som udkom i 5 bind i for­å­ret. En af hoved­re­dak­tø­rer­ne, Niels Brim­nes, skri­ver i sin arti­kel om inten­tio­ner­ne bag vær­ket, og sæt­ter det ind i en histo­ri­o­gra­fisk sam­men­hæng. ”Dan­mark og kolo­ni­er­ne” for­sø­ger at skri­ve kolo­ni­hi­sto­rie fra de kolo­ni­se­re­des per­spek­tiv, og at sæt­te kolo­ni­er­nes histo­rie ind i en regio­nal sam­men­hæng mere end en dansk. Dan­marks betyd­ning for kolo­ni­er­ne nedt­o­nes såle­des i for­hold til kolo­ni­er­nes betyd­ning for Dan­mark. Den kolo­ni­a­le for­tids til­ste­de­væ­rel­se i nuti­den, (og der­med histo­ri­e­brugs­a­spek­tet), er også et cen­tralt ele­ment i værket.

Hvor­dan hæn­ger loka­le histo­ri­er sam­men med natio­na­le og glo­ba­le? Det sæt­tes der fokus på i en arti­kel af Nils Val­der­s­dorf Jen­sen fra Svend­borg Muse­um, hvor to pro­jek­ter præ­sen­te­res. På Svend­borg Gym­na­si­um har man siden 2015 intro­du­ce­ret histo­ri­e­fa­get for de ny 1.g’ere gen­nem en Histo­ri­ens Dag, som er byg­get op om en ræk­ke lokal­hi­sto­ri­ske for­tæl­lin­ger. Dagens ind­hold er udar­bej­det i et sam­ar­bej­de mel­lem histo­ri­e­læ­rer­ne på gym­na­si­et og Svend­borg Muse­um. Det omfat­ter tema­er som bl.a. Svend­borg under besæt­tel­sen, soci­al­hi­sto­rie, søfarts­hi­sto­rie, Svend­borg i mid­delal­de­ren og Svend­borg under indu­stri­a­li­se­rin­gen. Tit­len på det andet pro­jekt, der præ­sen­te­res i artik­len, er ”Svend­borg besat”. Også her for­bin­des ver­denskri­gens glo­ba­le per­spek­ti­ver med det natio­na­le og ikke mindst det lokale.

Den sid­ste arti­kel inden for tema­et hand­ler om ”Sigurds Dan­marks­hi­sto­rie”. Entertai­ne­ren Sigurd Bar­rett har stå­et i spid­sen for det utra­di­tio­nel­le for­mid­lings­pro­jekt, som omfat­ter en lang ræk­ke for­skel­li­ge medi­er og plat­for­me. Artik­len er skre­vet af Den­nis Horn­ha­ve Jacob­sen, for­mand for FALIHOS (sam­men­slut­ning af histo­rie- og sam­funds­fags­læ­re­re i grund­sko­len), som har været dybt invol­ve­ret i pro­jek­tet. Selv­om pro­jek­tets mål­grup­pe er en anden end vores, kan man godt lade sig inspi­re­re af det.

Uden for tema har Burk­hard Sie­vers bl.a. en arti­kel om histo­rie­kon­kur­ren­cen. Her læg­ger årets tema også op til at for­bin­de den per­son­li­ge histo­rie med stør­re for­tæl­lin­ger. Tor­ben Sven­d­rup  har der­til ind­le­ve­ret en spæn­den­de arti­kel om kal­k­ma­le­ri­er brugt som kil­de­ma­te­ri­a­le. Den brin­ges sidst i bladet.

Kam­pe­ne om hvor­dan man skal skri­ve histo­ri­er om Dan­mark hører nok (hel­dig­vis) ikke op foreløbig.

God for­nø­jel­se med den­ne rap­port fra slagmarken.

Forfatter(e)

Regi­na Olsen

Face­book­si­de | Ori­en­te­ring på fag­di­dak­ti­ske kurser

• Noter #211: Luther
• Min fami­lie — her­fra min ver­den går
• Noter #222: 1989