Artikler
Martin Schwarz Lausten: Luthers syn på jøder og muslimer | 9 |
Suno W. Scharling: Den danske reformation var overvejende et politisk projek | 13 |
Herluf Forchhammer: Reformationens billeder – en anderledes tilgang til reformationsjubilæet | 19 |
Kasper Løgstrup og Malene Sørensen: I dialog med fortiden – Reformationen i Viborg nu og da | 27 |
Otto Rühl: Luther-fejringer – hvorfor og hvordan? | 35 |
Jørgen Grimstrup: Erindringspolitik: Kommissær for national erindring forskønner Ukraines historie | 38 |
Niels Boel: Italien: Fra udvandrings- til indvandringsland – og nu transitland | 41 |
Du sidder her med det nyeste nummer af Noter, som igen er blevet et temablad. Bladet udgives i anledning af reformationen i 1517, hvor en vis Martin Luther havde sine fingre med i spillet. Danmarks Radio skrev godt nok på deres hjemmeside, at reformationen var startet af Martin Luther King, men det må gerne tilbagevises. Det er ikke korrekt, og det er desuden tvivlsomt, om en anden overskrift på DR’s hjemmeside fra den 31.10.16 virkelig er dækkende: ”Paven fejrer reformationens 500-års-jubilæum.”
Bravo @dr2tv via. Lars Foldager Pedersen pic.twitter.com/LHv3xcuuHR
— Nikolaj Steen (@NikolajSteen) 31. oktober 2016
(Dokumentation fra Twitter)
For at slå to ting fast: Luthers 95 teser, der udløste en kirkelig og politisk omvæltning af dimensioner, blev altså offentliggjort for godt 499 år siden, og dette blad skal ikke ”fejre” reformationen, men behandle det som væsentligt historisk emne, der nogle gange bliver lidt stedmoderligt behandlet i vores undervisning, og som heller ikke har nydt af spændende og tidssvarende gode udgivelser til skolebrug i den senere tid.
Dette er baggrunden for, at historielærerforeningen i forår 2016 startede et Lutherprojekt med det formål at udgive gode og egnede materialer til undervisningsbrug. Projektet havde sit at kæmpe med, da de deltagende lærere også har en skolehverdag, der gør det svært at arbejde intenst med udvikling af undervisningsmateriale. Derfor er det dejligt og en kæmpe succes, at du nu sidder med et blad i hånden, hvor de 4 af de 5 temaartikler er skrevet af projektgruppemedlemmer, der alle er i gang med at lægge sidste hånd på undervisningsmateriale, som efter planen skal være frit tilgængeligt på EMU i det nye år. (Se materialet her /LH)
Desuden er det lykkedes at få Danmarks førende ekspert på området, professor emeritus Martin Schwarz Lausten, til at skrive om Luthers syn på jøder og muslimer, et tema, der med henblik på flygtningekrisen, Pegida og AfD især i Tyskland har nydt stor bevågenhed. Man kan næppe anklage Luther for overdreven tolerance i forhold til andre trossamfund, og artiklen påviser desuden en udvikling i Luthers syn, der altså ikke er fasttømret fra start til slut.
Suno Scharlings artikel tager reformationens tråd op i forhold til Danmark og påviser, at det først og fremmest var et politisk projekt og en magtkamp om kongetronen. Måske ikke en ny erkendelse, men her udførligt underbygget. Dette udelukker på ingen måde, at store dele af befolkningen, mest i byerne, oplevede en reel religiøs vækkelse, men på fyrsteplan var der andre kalkuler på spil.
Herluf Forchhammers artikel beskæftiger sig med reformationens propaganda, der i sagens natur brugte stærke billeder for at nå frem til en overvejede analfabetisk befolkning. Grovheden i ord, som vi bl.a. kan se i Martin Schwarz Laustens artikel, forekom i allerhøjeste grad også i billedsproget, hvilket gør temaet særdeles velegnet til undervisningsbrug.
Med de to sidste temartikler bevæger vi os ind i feltet erindringshistorie. Kasper Løgstrup og Malene Sørensens artikel om de mange jubilæumsaktiviteter i Viborg, kombineret med deres overvejelser om anvendeligheden til undervisningsbrug, slår et slag for lokalhistorie, men viser i lige så høj grad forbindelser og netværk i dette tema, som åbner op for et mere globalt samarbejde.
Otto Rühls artikel forholder sig systematisk til de sidste 200 års virkningshistorie af reformationen, med udgangspunkt i adskillige jubilæumsceremonier, der især i Tyskland er holdt under vidt forskellige politiske fortegn. Synet på Luther har været og er mildt sagt uens og til debat. Dette gælder også for Danmark, hvor debatten dog er mindre kontroversiel.
Apropos @dr2-forvirring om Martin Luther (King): Her et sjældent foto fra en af reformatorens taler… pic.twitter.com/gHiCVW9ZRe
— Morten Rasmussen (@MortenKD) 1. november 2016
(Morten Rasmussen, redaktør på Kristeligt Dagblad, gør sig lystig og remixer historie)
Udenfor temaet har vi modtaget en spændende artikel om kampen om den korrekte historiske fortolkning i Ukraine. I sidste nummer af Noter kunne man læse lidt om, at Rusland trapper op i deres nationalistiske historiesyn, som ikke levner plads til en mere differentieret fortolkning af især 2. Verdenskrig. Organisationer der arbejder for tilvejebringelse og forskning i dokumenter, der kunne beklikke glansbilledet, bliver forfulgt eller hindret i deres arbejde.
Jørgen Grimstrup påviser, at de samme mekanismer gør sig gældende i Ukraine. Historiefaget må siges at være under et vældigt pres i Østeuropa lige nu.
Hvad ellers? Både fagkonsulenten og formanden skriver om de sidste aktiviteter, hvor gymnasiereformen fylder rigtig meget. Faget har jo som bekendt afværget en række grimme angreb i det forløbne år, hvorfor arbejdet med læreplaner og implementering i det hele taget foregår i en mere rolig atmosfære.
Der er også lidt om historiekonkurrencen igen. Sidste chance for at hoppe med på vognen, hvis produktet skal være klar i starten af februar!
Desuden er der som sædvanligt en masse spændende kurser og anmeldelser.
God fornøjelse!
Burkhard, Regina og Lars Peter
Forfatter(e)
Facebookside | Orientering på fagdidaktiske kurser