
Jeppe Klintø og Morten Severin er begge undervisere på Vesthimmerlands Gymnasium. Ifølge bogen er det den første bog for gymnasieelever om baggrunden for selve forløbet og konsekvenserne af krigen. Har man læst Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830–1866, Systime 1999, er det nok ikke rigtigt. Hvor Søndberg lægger mest vægt på udviklingen af det danske demokrati, er fokus i Klintø og Severin i højere grad fokuseret på de militære og (stor)politiske sider af krigen, så på den måde er den lidt ny. Selve bogen er bygget op i fire dele. Her er:
Del 1: Baggrunden for 1864-krigen (38 sider), en traditionel gennemgang af baggrunden for krigen i 1864.
Del 2: Find din egen soldat (11 sider), er en anvisning på, hvordan man med brug af digitale kilder kan finde oplysninger om specifikke soldater, herunder ens egen familie.
Del 3: Forløbet af krigen 1864 (84 sider), er en gennemgang af selve krigens forløb og de parallelle fredsforhandlinger i London. Endelig følger
Del 4: Krigens konsekvenser (39 sider), som både omhandler diskussionen om ansvaret for krigen, krigens betydning for Preussens opstigning, et perspektiv på dansk udenrigspolitik efter 1864 og situationen for mindretallene på begge sider af grænsen.
Hertil kommer et velvalgt udvalg på 80 kilder på nettet, hvoraf links til et par stykker af dem (tekst 69 og 76) ikke virkede, da jeg prøvede dem af
Selve bogen indeholder mange gode detaljer. Hertil inddrages desuden synspunkter fra en række moderne historikere som Rasmus Glenthøj, Claus Møller Jørgensen og Tom Buk-Swienty. Selve bogen giver derfor sammen med kilderne et godt vidensgrundlag for at arbejde med krigen.
Til gengæld er didaktiseringen af de enkelte kapitler temmelig traditionel med nogle få arbejdsspørgsmål og et par tidslinjer. Bogen er også helt renset for metodiske og teoretiske overvejelser og redskaber. Der ligger derfor et større arbejde, før man kan bruge bogen i timerne. Gør man det, er der til gengæld gode muligheder i bogen. Således kan nogle af de mange erindringer på hjemmesiden bruges i forhold til bogens mere traditionelle krigshistoriske fremstilling, hvis man bruger oral history eller man kunne sætte eleverne til at gennemspille London-konferencen med de mange stormagter og deres holdninger i form af dilemmaspil i stedet for bare at læse om den. Også historiebrug eller historiebevidsthedsmodellen kan komme i spil, hvis man arbejder med Ole Bornedals 1864 sammen med bogens kapitel 20 og de tilhørende tekster på bogens hjemmeside.
For en flittig historielærer kan bogen anbefales. Til gengæld er den for detaljetung til, at den kan bruges direkte.
Rasmus Thestrup Østergaard
