Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Jep­pe Klintø og Mor­ten Seve­rin er beg­ge under­vi­se­re på Vest­him­mer­lands Gym­na­si­um. Iføl­ge bogen er det den før­ste bog for gym­na­sie­e­le­ver om bag­grun­den for sel­ve for­lø­bet og kon­se­kven­ser­ne af kri­gen. Har man læst Olaf Sønd­berg: Den dan­ske revo­lu­tion 1830–1866, Systi­me 1999, er det nok ikke rig­tigt. Hvor Sønd­berg læg­ger mest vægt på udvik­lin­gen af det dan­ske demo­kra­ti, er fokus i Klintø og Seve­rin i høje­re grad foku­se­ret på de mili­tæ­re og (stor)politiske sider af kri­gen, så på den måde er den lidt ny. Sel­ve bogen er byg­get op i fire dele. Her er:

Del 1: Bag­grun­den for 1864-kri­gen (38 sider), en tra­di­tio­nel gen­nem­gang af bag­grun­den for kri­gen i 1864.

Del 2: Find din egen sol­dat (11 sider), er en anvis­ning på, hvor­dan man med brug af digi­ta­le kil­der kan fin­de oplys­nin­ger om spe­ci­fik­ke sol­da­ter, her­un­der ens egen familie.

Del 3: For­lø­bet af kri­gen 1864 (84 sider), er en gen­nem­gang af sel­ve kri­gens for­løb og de paral­lel­le freds­for­hand­lin­ger i Lon­don. Ende­lig følger

Del 4: Kri­gens kon­se­kven­ser (39 sider), som både omhand­ler dis­kus­sio­nen om ansva­ret for kri­gen, kri­gens betyd­ning for Preus­sens opstig­ning, et per­spek­tiv på dansk uden­rigs­po­li­tik efter 1864 og situ­a­tio­nen for min­dre­tal­le­ne på beg­ge sider af grænsen.

Her­til kom­mer et velvalgt udvalg på 80 kil­der på net­tet, hvoraf links til et par styk­ker af dem (tekst 69 og 76) ikke vir­ke­de, da jeg prø­ve­de dem af

Sel­ve bogen inde­hol­der man­ge gode detal­jer. Her­til ind­dra­ges des­u­den syns­punk­ter fra en ræk­ke moder­ne histo­ri­ke­re som Ras­mus Glent­høj, Claus Møl­ler Jør­gen­sen og Tom Buk-Swi­en­ty. Sel­ve bogen giver der­for sam­men med kil­der­ne et godt videns­grund­lag for at arbej­de med krigen.

Til gen­gæld er didak­ti­se­rin­gen af de enkel­te kapit­ler tem­me­lig tra­di­tio­nel med nog­le få arbejds­spørgs­mål og et par tids­linjer. Bogen er også helt ren­set for meto­di­ske og teo­re­ti­ske over­vej­el­ser og red­ska­ber. Der lig­ger der­for et stør­re arbej­de, før man kan bru­ge bogen i timer­ne. Gør man det, er der til gen­gæld gode mulig­he­der i bogen. Såle­des kan nog­le af de man­ge erin­drin­ger på hjem­mesi­den bru­ges i for­hold til bogens mere tra­di­tio­nel­le krigs­hi­sto­ri­ske frem­stil­ling, hvis man bru­ger oral history eller man kun­ne sæt­te ele­ver­ne til at gen­nem­spil­le Lon­don-kon­fe­ren­cen med de man­ge stormag­ter og deres hold­nin­ger i form af dilem­m­a­spil i ste­det for bare at læse om den. Også histo­ri­e­brug eller histo­ri­e­be­vidst­heds­mo­del­len kan kom­me i spil, hvis man arbej­der med Ole Bor­nedals 1864 sam­men med bogens kapi­tel 20 og de til­hø­ren­de tek­ster på bogens hjemmeside.

For en flit­tig histo­ri­e­læ­rer kan bogen anbe­fa­les. Til gen­gæld er den for detal­je­tung til, at den kan bru­ges direkte.

Ras­mus The­strup Østergaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *