Historielærerforeningen har følgende kommentarer til de reviderede læreplaner, hvor ’holocaust og andre folkedrab’ tilføjes til kernestoffet.
Udfordringer generelt
Ved 2017 reformen blev kernestofpunkterne formuleret relativt åbent og det aktuelle forslag om at skrive konkrete begivenheder ind i kernestoffet kan opfattes som en tilbagevenden til en mere detaljeret og styret læreplan, med mindre plads til elevinddragelse, lokal tilpasning, didaktisering og studieretningstoning. Forslaget er udtryk for en tendens til øget styring, som giver den enkelte lærer mindre manøvredygtighed og det kan få konsekvenser for læreres og elevers motivation for at arbejde fagligt i faget.
Historielærerforeningen finder det naturligvis relevant, at undervisningen i gymnasieskolen rummer Holocaust og andre folkedrab, fordi det er en central del af Europas og verdens historie. Mange undervisere fokuserer allerede på dette emne, og det er i forvejen oplagt at fokusere på ‘Holocaust og andre folkedrab’ når man arbejder med opfyldelsen af læreplanens kernestof som f.eks. ‘ideologiernes kamp i det 20. århundrede’ og ‘menneskerettigheder’.
Hvis der ønskes en tilføjelse til læreplanen, foreslår vi følgende formulering, der er i tråd med detaljeringsgraden i formuleringerne i den gældende læreplan: ‘Ideologiernes kamp i det 20. århundrede og folkedrab’.
Udfordringer i GIF læreplanerne
Denne mere detaljerede måde at udforme læreplanen giver også en mere usammenhængende læreplan, hvilket bliver særligt tydeligt i Idéhistorie og de 2 GIF læreplaner, hvor man har svært ved at se hvordan det nye forslag passer ind i læreplanerne. Fordi GIF læreplanerne særligt sigter mod hhv. ‘hvorledes mennesker har levet og organiseret sig i det danske samfund de seneste 150 år’ (B niveau)og ‘hvorledes mennesker har levet og organiseret sig i det danske samfund efter ca. 1900’ (c niveau), for mennesker der allerede har opnået et tilsvarende eller højere uddannelsesniveau end gymnasialt, vil tilføjelsen give udfordringer i forhold til tilrettelæggelsen af sammenhængende forløb, og overholdelsen af krav til fagligt samspil.
I læreplanen for historie GIF på c niveau, der har 60 undervisningstimer, vil tilføjelsen skævvride læreplanen og vanskeliggøre overholdelsen af læreplanens andre bestemmelser.
Vi mener derfor ikke at kravet om undervisning i Holocaust og andre folkedrab bør indføres i GIF læreplanerne. Emnet kunne evt. belyses ved et fokus på ‘danske jøders situation under anden verdenskrig’. På denne måde ville man kunne komme ind på jøders tilfangetagelse og ophold i koncentrationslejre og Holocaust kunne belyses fra dette perspektiv. Man kunne også inddrage jødeaktionen i 1943 og på denne måde leve op til læreplanens krav.
Øgede krav til eleverne uden at timetallet følger med.
De senere års reformer har betydet, at historiefaget er blevet udvidet, både i forhold til formål og de faglige mål, uden at fagets timetal er øget, f.eks. fik faget ikke tildelt fordybelsestid til den obligatoriske dansk-historie opgave ved 2017 reformen, der er indført krav om innovativt arbejde, ligesom prøveformen blev væsentligt afkortet, med øgede krav til eleverne til følge, hvilket betyder, at man burde øge fagets timetal, særligt hvis man ønsker nye konkrete emner belyst i faget.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen