I år er det 300 år siden, at den dansk-norske missionær Hans Egede — den 3. juli 1721 — gik i land på Håbets Ø i Grønland. Dermed er der en god anledning til, at vi i dette nummer af Noter stiller skarpt på forholdet mellem Danmark og Grønland før og nu. Herunder også på Hans Egede og på den erindringspolitiske fortolkningskamp, der i de senere år har udspillet sig omkring hans person, der ses som et symbol på den dansk-grønlandske relation.
Thorkild Kjærgaard bidrager med en artikel, der giver et fyldigt portræt af mennesket og missionæren Hans Egede og derudover reflekterer over Hans Egedes historieskabende betydning. Artiklen indledes med det kontrafaktiske spørgsmål: Hvad nu hvis Hans Egede i 1721 – i år for 300 år siden – ikke var taget til Grønland? Svaret får du ved at læse artiklen.
Søren Rud skriver i sin artikel om: ”Hans Egede som symbol på koloniprojektet i Grønland”. Artiklen fokuserer på og sammenligner omstændighederne omkring jubilæet i henholdsvis 1921 og 2021.
Mikkel Ring Jørgensen undersøger, hvordan grønlandsk folketro, sagntradition og politiske udviklinger ofte er defineret i relation til danske koloniale forhold. Samtidig belyser han, hvordan historiebevidsthederne i Grønland er tæt knyttet til bestemte opfattelser og konstruktioner af det grønlandske, hvilket har betydning for de forventninger og opfattelser, man møder i historieundervisningen i gymnasiet.
Einar Lund Jensen, Sniff Andersen Nexø og Daniel Thorleifsen bidrager med en artikel om den historiske udredning vedr. de omstændigheder, der lå bag, at 22 grønlandske børn i alderen 5–9 år i 1951 blev sendt til Danmark på et års ophold, hvorefter flertallet af børnene blev placeret på Røde Kors’ børnehjem i Nuuk.
Ulrik Pram Gad undersøger rigsfællesskabets fremtidige grundlag ved at analysere danske og grønlandske forestillinger om, hvad en stat og nation er, og hvordan rigsfællesskabet afhænger af i hvor høj grad, der er fælles danske og grønlandske interesser til at fortsætte en form for fællesskab.
Det didaktiske hjørne
Niels Nøddebo Petersen og Winnie Færk peger på forskellige former for historiebrug der relaterer til Rigsfællesskabet. Artiklen handler dels om sommerens debat om ”Eskimo-isen” dels om undervisningsmaterialet, ”Levende Grønland”, der er web-baseret og inddrager klip fra tre dokumentarfilm om Grønland og desuden indeholder arbejdsopgaver — bl.a. vedr. historiebrug.
Loa Bjerre stiller spørgsmålet: Hvordan møder eleverne fortiden i historieundervisningen? Ofte er det via lærebøgernes alvidende fortællestil, hvor fortiden forklares med nutidens kølige overblik. I artiklen analyseres en række konkrete materialer, der viser, hvordan de ofte har et nutidsblik. Bjerre forklarer, at indlevelse i fortiden er afgørende for elevernes forståelse, fordi de ellers ikke vil være i stand til at fortolke fortiden på fortidens præmisser, men alt for ofte ’kun’ vil fortolke fortiden ud fra nutidens værdier og normer. For at give eleverne mulighed for at antage et fortidsblik er der en række forudsætninger, som præsenteres sidst i artiklen.
Winnie Færk og Niels Nøddebo Petersen
Hans Egede (1686–1758) Kongelig missionær i Grønland4 af Thorkild Kjærgaard | 4 |
Hans Egede som symbol på koloniprojektet i Grønland af Søren Rud | 12 |
Den konserverede grønlænder Om historieundervisning, folketro og nation building i Grønland af Mikkel Ring Jørgensen | 17 |
Den store historie i den lille. Om 22 grønlandske børn og Grønlands modernisering af Einar Lund Jensen, Sniff Andersen Nexø og Daniel Thorleifsen | 23 |
Taler vi om det samme, når vi taler om rigsfællesskabet? af Ulrik Pram Gad | 30 |
Eksempler på historiebrug i en dansk-grønlandsk sammenhæng af Winnie Færk og Niels Nøddebo Petersen | 45 |
Fortiden i historiefaget af Loa Ingeborg Bjerre | 48 |
Forfatter(e)
Historiekonkurrencen | Historiedidaktisk netværk