I de seneste årtier har historiefaget været præget af en række forskellige tendenser, der er fælles om at analysere og fortolke både verdens og mere afgrænsede territoriers historie i nye, og ofte bredere, rammer. Man kan på sin vis overordnet tale om en form for globaliseringstendens i historieskrivningen, der meget naturligt afspejler ændrede identitetsdannelser og erindringsfællesskaber i nutiden, hvor nationalstaternes rolle på en række områder er på retur. I dette nummer af Noter kigger vi nærmere på nogle af disse tendenser.
Et af de nyeste – og ganske omdiskuterede bud på dette — er såkaldt ”Big History”, hvor den traditionelle ”verdens historie”, der ofte har været afgrænset til de sidste ca. 4000 års historie, forstås i lyset af universets og jordens historie. Dette kræver selvfølgelig anvendelse af viden og tilgange, der ikke normalt inddrages i historiefaget: Astrofysik, geologi, evolutionsbiologi, og
meget andet. I nogle udgaver fører denne tilgang til fortid og historiefaget til at menneskets historie kun udgør en lille del af ”historien”, mens andre fastholder et mere traditionelt fokus de sidste par tusinde år. Både i England og USA arbejdes der med en anderledes undervisning i faget historie, med udgangspunkt i ”Big History”, hvilket især er blevet berømt gennem det Bill Gates finansierede ”Big History Project”. Dette er emnet for bladets første artikel af Erik Lund ”Big History – morgendagens historiefag?”, der i historiedidaktisk perspektiv behandler et engelsk eksempel på Big History-baseret undervisning.
Artikler
Erik Lund: Big History – morgendagens historiefag? s.18
Jakob Egholm Feldt: Hvad er globalhistorie? s. 30
Michael Bregnsbo: Danmarkshistorien i et transnationalt, imperialt lys s. 37
Marianne Vega Poulsen: Erindringspolitiske nedslag i Latinamerikas historie s. 46
Jonas Lindelof: Når musik og historie er det bedste i hele verden s. 58
Forfatter(e)
Formand for foreningen fra 2013–17