Juryen har valgt at præmiere 3 af de i alt 23 indleverede bidrag.
OBS! Hvem der tildeles første‑, anden- og tredjeprisen på henholdsvis 10.000, 5.000 kr. og 3.000 kr. AFSLØRES FØRST VED PRISOVERRÆKKELSEN, der formentlig finder sted i sidste halvdel af maj måned.
Datoen udmeldes så snart det er muligt.
PRISVINDERNE 2021 NÆVNT I TILFÆLDIG RÆKKEFØLGE:
LUCCA AYTEMIZ, NICOLAI RIISGAARD og JANET KAMAL fra Bjerringbro Gymnasium med bidraget: ”Rapsang om finanskrisen”
NYNNE HUSBY SCHEUER og JULIUS ØSTERBYE fra Espergærde Gymnasium med videoen: ”Coronakrisen – at lære af fortiden for at kunne håndtere fremtiden”
PETRA FAYE VILLADSEN og PIL PRECHT-STORM fra Rysensteen Gymnasium med bidraget: ”Den lille pandemihåndbog”.
På grund af de ekstraordinært mange glimrende bidrag er det som noget nyt besluttet at uddele en ekstrapris bestående af et boggavekort til en værdi af 1000,- kr.
Gavekortet går til: TOBIAS BIIL ANDERSEN, Svendborg Gymnasium
KÆMPESTORT TILLYKKE TIL ÅRETS PRISVINDERE!
Historielærerforeningen udskriver i samarbejde med den europæiske historikersammenslutning, EUSTORY, årets historiekonkurrence for 15. gang.
Årets TEMA er KRISER.
Kriser er et højaktuelt tema, der lægger op til inddragelse af mange forskellige former for kriser og dertilhørende kontekster.
En krise kan ifølge Den danske ordbog defineres som:
”en vanskelig eller farlig situation hvor tingenes tilstand er forværret eller akutte problemer er opstået.”
Begrebet har dog ændret betydning igennem tiden, fra antikkens definition, koblet til sygdom og epidemier, til moderne økonomiske kriser og klimakriser.
Årets tema kan fortolkes bredt og åbner dermed op for mange muligheder i undervisningen.
Vi vil løbende lægge inspiration til undervisningen på vores hjemmeside og Facebooksite.
Download en elevhenvendt præsentation af konkurrencen her
Poster til reklame på din skole
Plakat 2