Noter #206: Val­gret- og kvinderetskamp

Artik­ler

Jyt­te Niel­sen: 100-året for 1915-grund­loven og kvin­ders stemmeret	14
Rik­ke Hal­berg: 5. juni 1915.”Nu har vi taget poli­tisk val­gret og vi glæ­der os til at benyt­te den i kam­pen mod Tyen­de­loven!”	21
Jen­ny Ceci­lia Strid: Rød­strøm­pe­be­væ­gel­sen i Dan­mark – med sær­lig fokus på Odense
Chri­sti­na Fiig: 100 års jubilæ­et: Om dan­ske kvin­de­val­grets­for­kæm­pe­res inter­na­tio­na­le impulser	38
Emil Birk: Soma­liland	46

Tema­et for det­te num­mer af Noter er ”val­gret- og kvin­de­rets-kamp”, og er såle­des et tema­num­mer i anled­nin­gen af 100 året for 1915 grund­loven. Den før­ste arti­kel er skre­vet af Jyt­te Niel­sen, som er forsk­nings­bi­bli­o­te­kar på KVINFO. I artik­len frem­stil­ler hun en ræk­ke myter om demo­kra­ti, stem­me­retskamp og kvin­de­be­væ­gel­ser som er ble­vet tyde­lig­gjort i KVIN­FOs arbej­de med at for­mid­le kvin­de­be­væ­gel­sens histo­rie. Des­u­den præ­sen­te­rer hun en ræk­ke digi­ta­le res­sour­cer som KVINFO til­by­der til brug i under­vis­nin­gen. Her er meget godt mate­ri­a­le, hvis man i det kom­men­de sko­le­år har tænkt sig at arbej­de med demo­kra­ti, val­gret og/eller kvindebevægelse.

Rik­ke Lie @rikke-halberg

Vis pro­fil

Der­ef­ter føl­ger en arti­kel af Cand. Mag. Rik­ke Hal­berg, som er ansat i sko­le­tje­ne­sten på Arbej­der­mu­se­et i Køben­havn. Hun foku­se­rer på 1915 grund­loven og hvor­dan klas­se­til­hørs­for­hol­det var afgø­ren­de for hvor­dan den­ne grund­lov blev opfat­tet og fejret. En stor del af arbej­der­klas­sens kvin­der til­hør­te arbej­der­klas­sens sva­ge­ste grup­pe, de tyen­de, og selv om den­ne grup­pe også fik val­gret i 1915, så bestod den for­had­te tyen­de­lov i end­nu en del år. Kam­pen mod tyen­de­loven stod cen­tralt hos arbej­der­be­væ­gel­sen, og for fler­tal­let af kvin­der­ne i arbej­der­klas­sen kom klas­se­kam­pen før kvin­de­kam­pen. Arbej­der­be­væ­gel­sens kvin­der delt­og der­for ikke i det meget omtal­te kvin­de­op­tog til kon­gen d. 5 juni 1915, men i ste­det i arbej­der­be­væ­gel­sens sam­ti­di­ge grund­lovs­ma­ni­fe­sta­tion i Søndermarken.

Den næste arti­kel af Cand. Mag. Jen­ny Ceci­lia Strid og hand­ler om Rød­strøm­pe­be­væ­gel­sen i Dan­mark ca. 1970–1980. Artik­len tager udgangs­punkt i for­fat­te­rens spe­ci­a­le fra Oden­se Uni­ver­si­tet år 2000 og har et lokal­hi­sto­risk per­spek­tiv, idet den foku­se­rer på bevæ­gel­sens opstå­en og vir­ke i Oden­se. Rød­strøm­pe­be­væ­gel­sens til­bli­vel­se i Dan­mark ansku­es des­u­den både dia­kront og
syn­kront. Der­med træk­kes der linjer til­ba­ge til den tid­li­ge kvin­de­be­væ­gel­se og stem­me­retskamp, som er de 2 før­ste artik­lers foku­s­om­rå­de, mens der også ses på sam­ti­den som en for­kla­ring på bevæ­gel­sens opståen.

Jen­ny Strid @jennystrid

Vis pro­fil

Chri­sti­na Fiig, cand.scient.pol., Ph.d., skri­ver om kvin­de­be­væ­gel­sens inter­na­tio­na­le relationer.

Bil­le­de:  © Den Sto­re Dan­ske, Køben­havns Museum

Forfatter(e)

Jen­ny Strid

Fyn

• Noter #195: Mel­le­mø­sten — Palæstina