Af Nyt undervisningsmateriale udarbejdet i samarbejde mellem HistorieLab, The American International School Cyprus, Contested Histories, Education for the 21st century og EuroClio. EU har bidraget til finansiering af projektet.
Herunder kan du læse forordet og derefter dokumentet, som også kan downloades.
Forordet:
Når vi undersøger, hvordan historien fremstilles i det offentlige rum, kan vi se hvordan fortiden former vores forståelse af nutiden. Bevæger man sig gennem byen, møder man — også som elev — forskellige udtryk for kulturarv. Det kan være statuer, gadenavne, bygninger og andre mindesmærker med historisk betydning. Hver enkelt bærer på sin egen kulturelle, æstetiske, materielle og kollektive værdi, og disse værdier er ofte sammenflettet med lag af komplekse og til tider modsætningsfyldte historiske fortællinger og oplevelser.
Mange samfund og grupper der har oplevet voldelige konflikter og undertrykkelse under koloniale imperier eller totalitære ideologier har sidenhen genfortolket deres officielle historiske fortællinger. I det offentlige rum bliver monumenter og symboler der er knyttet til sådanne fortællinger derfor ofte genstand for debat og uenighed. Flere monumenter fra det 19. og 20. århundrede i lande som Nederlandene, Storbritannien og Frankrig afspejler en offentlig fortælling der hylder kolonitiden. Men i det 21. århundrede kan de samme monumenter opfattes som kontroversielle eller uønskede af visse grupper. Det gælder for eksempel efterkommere af slavegjorte eller personer, der har lidt under politisk undertrykkelse i totalitære regimer. Det er dog vigtigt at huske, at uenighed om vores historiske arv ikke er et nyt fænomen. Flere af disse statuer fra det 19. og 20. århundrede var allerede genstand for debat og modstand ved deres opførelse. Uenighed om monumenter og deres betydning er i konstant forandring, præcis som vores opfattelse af historiske fortællinger. Monumenters betydning og deres bredere samfundsmæssige implikationer formes af den socioøkonomiske, historiske, politiske og kulturelle kontekst, de indgår i.
Når modsatrettede historiske fortællinger mødes — gamle og nye, officielle og alternative — opstår der ofte uenighed om, hvilken betydning monumenterne har som fysiske markeringer af udsagn om fortiden. Her er det afgørende, at lærere kan hjælpe elever med at aflæse og forstå disse udsagn. Det kræver et trygt og struktureret læringsrum, hvor man tør arbejde med følsomme og omstridte historiske emner.
Lærere, der er uddannet til at problematisere og nuancere historiske fortællinger, kan støtte elever i at udvikle historisk tænkning og faglige kompetencer, der er forankret i værdier som inklusion og tolerance. På den måde får eleverne bedre mulighed for at navigere i forskellige perspektiver fra både fortid og nutid. Det kan understøtte udviklingen af en mere kompleks og inkluderende identitet, der både kan rumme deres nationale, regionale, lokale og personlige individualitet.
Det kan også findes på engelsk her: https://contestedhistories.org/wp-content/uploads/Monumental-Challenges-Toolkit_EN.pdf
