Når jeg i flere sammenhænge har slået på tromme for fortællingens plads i historiefaget, handler det mere præcist om den måde, hvorpå historikeren tilrettelægger sine studier, organiserer sin viden, tager tolkende valg og bruger fortællingen til at kommunikere sine videnskabelige resultater. Når det drejer sig om film og fiktionslitteratur, er der tale om en anden type kommunikation, en anden type fortælling. Filminstruktøren eller romanforfatteren kommunikerer sin egen opfattelse af historiske rum eller forløb, sin egen fiktive historie. Det har i princippet intet med faget historie at gøre – lige meget, hvor meget instruktøren eller forfatteren har researchet forinden, lige meget … Continue reading “Historie, fiktion og fortælling”
Af Ulrik Langen