Peder Jacob Ellehave

Der var engang i en ikke alt for fjern for­tid, hvor for­be­re­del­sen til en histo­ri­elek­tion bestod i at fin­de det rele­van­te afsnit i lære­bo­gen, evt. sup­ple­re med et par (skrift­li­ge) kil­der, læse stof­fet igen­nem, og hvis det gik højt for­be­re­de et par
spørgs­mål til grup­pe­ar­bej­de. Dis­se tider er som bekendt ovre, og de kom­mer næp­pe igen.

Vi lever i en tid hvor vi og vores ele­ver bom­bar­de­res med eksemp­ler på histo­ri­e­brug på alle plat­for­me. Histo­ri­e­bru­gen er ikke altid lige kva­li­fi­ce­ret, men det er – på godt og ondt – de vil­kår (sen)moderne histo­ri­e­un­der­vis­ning ope­re­rer på. I
det­te num­mer af Noter præ­sen­te­rer vi en ræk­ke reflek­sio­ner over, hvor­dan man kan ind­dra­ge for­skel­li­ge medi­er og for­mid­lings­for­mer i historieundervisningen.

Nyligt afdø­de og tid­li­ge­re fag­kon­su­lent Henrik
Sko­v­gaard-Niel­sen tal­te ved fle­re lej­lig­he­der om
at kva­li­fi­ce­re histo­ri­e­be­vidst­he­den i forbindelse
med mødet med de man­ge for­mer for historieskrivning,
som møder os her i livet. Såvel årets
histo­rie­kon­kur­ren­ce, som lære­pla­nen i histo­rie er
eni­ge i det­te og har brug og mis­brug af historien,
som et cen­tralt emne. I det­te tema­num­mer har vi
pri­mært foku­se­ret på histo­ri­ske myter og konspirationsteorier
i for­skel­li­ge lan­de og til forskellige
tider.