Af 
Set udefra kan historiefaget virke uforanderligt. Vikingetiden er vikingetiden og 1864 skete i… 1864. Det kræver nogle gange indgående arbejde med historien for at blive opmærksom på, at den er i konstant forandring, og at det i udgangspunktet er et problem at se historien som noget statisk og permanent. Ser man historien som uforanderlig, vil udgivelsen af en 2. udgave af en lærebog være en smal sag. Er der gået nogle år siden 1. udgaven, kan man ændre forsiden, og tilføje et lille afsnit sidst i bogen, der siger lidt om den seneste forskning på området, og så er 2. […]
Hvis jeg skal nævne ét punkt, hvor historiefaget har ændret sig, siden jeg begyndte at undervise på STX i 2007, vil svaret være metode. Hvor kildekritik tidligere var den helt dominerende metode, som eleverne skulle mestre, præsenteres de nu for at væld af metodiske tilgange og værktøjer til faget. Nogle vil mene, at det er i en sådan grad, at metodefokusset ender i en begrebsbrug for begrebernes skyld, der nogle gange synes vigtigere end selve den historiske periode, mens man som radikal postmoderne historiker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den historiske periode”. I virkeligheden vil de fleste […]