En sag kan ses fra flere sider, og det er oftest lærerigt at forsøge på det. Denne bogs erklærede mål er at få os til at se Rusland i et nyt og bedre lys. Rusland i almindelighed og præsident Putin i særdeleshed har ellers ikke mange venner i Danmark, så bogen udfylder unægtelig et tomrum i den danske diskussion, også og navnlig fordi der er tale om en sammenhængende og generel fremstilling. Og kronen på værket blev udviklingen i Ukraine efter den orange revolution. Skal man tro forfatteren, har russerne udviklet et alvorligt forfølgelseskompleks. Forfatteren har været korrespondent for Politiken […]
Det foreliggende værk er lidt af en sværvægter (Godt 4 kg). Det er således ikke en man læser i metroen eller tager med til stranden om sommeren, og det tager sin tid at komme igennem den. Men det er i høj grad umagen værd. Det er også lidt af et pragtværk, med god papirkvalitet og flot tryk, en gave til dem der sætter pris på ikke bare en bogs indhold, men også på dens fremtræden (men, skulle der ikke have været skindbind med guldtryk?). Indholdet svarer til størrelsen. Teksten er i ekstrem grad gennemtænkt og grundig, og bogen indeholder desuden […]
Det forekommer nærliggende at markere 100 året for den spanske syge med en bog, og med udbruddet af COVID-19 er historiske epidemier jo mere aktuelle end nogensinde. Efter forfatterens mening har den spanske syge desuden slet ikke fået den plads i historien der tilkommer den, og navnlig har han ønsket at ”give stemme til de danske, som var øjenvidner til katastrofen” (s. 10). Det er klart at disse stemmer er det vigtigste for forfatteren, ikke tal og statistikker.Der er gået et solidt arbejde forud med at finde stemmerne, og selv om forfatteren ikke har brugt præcise henvisninger ”for ikke at […]
I denne vort mismods vinter er det en stor trøst at en så kompetent person som Lykke Friis ser ud til at mene at der er håb for verden og for Europa – ser ud til, for mener hun nu også det?Bogens hoveddel handler om 1989–90, og det er naturligvis ikke noget tilfælde at antallet af billeder der er valgt, er 89. Billederne er dels de ikoniske, der er kendt mange andre steder fra, dels nogle mindre kendte, udvalgt – velvalgt — af forfatteren. Billeder og tekst danner en helhed hvor ingen af delene får lov at dominere – men […]
KRISTINE KJÆRSGAARD: ”Danmark i FN”. Aarhus Universitetsforlag 2018. 100 sider. 100 kr. Denne lille bog er en del af en større bogserie, kaldet ”100 danmarkshistorier”. De udkommer en gang om måneden, er alle på 100 sider og koster hver 100 kr. Og så drejer de sig alle om Danmarks historie og er skrevet af fagfolk, men ellers har de ikke meget til fælles. Emnerne er normalt ret snævre – faktisk er denne bogs emne et af de bredere, og de skyder ud i alle retninger, fra runer, Dannebrog og jyske lov og til beatlemania og porno, somme tider væsentlige og centrale […]
Per Stig Møller var Danmarks udenrigsminister i perioden 2001-10. Siden har vi haft 6 personer i det job på bare 7½ år. Det virker som om udenrigsministerposten er blevet en slags frynsegode, at uddele til koalitionspartnere efter fortjeneste, men uden særlige krav til evner eller kompetencer. Derfor er det måske en god idé at den sidste rigtige af slagsen nu har skrevet om sine erfaringer. Bogen er dels en fortsættelse af erindringsbogen ”Dage og kampe”, dels en redegørelse til den kommission som Per Stig Møller forventede der ville blive nedsat til undersøgelse af Danmarks deltagelse i konflikterne i Irak og […]
Denne anmeldelse er skrevet af Axel Moos og bragt i Noter, nr. 202 — “Ulve, får og vogtere” er nu kommet på bogudsalg, Noget af det mest interessante ved bogen er bogen selv, dvs. dens tilblivelseshistorie. Den er et produkt fra Center for Koldkrigsforskning, der blev oprettet ved en aftale af 24/1 2006 mellem Dansk Folkeparti og regeringen i forlængelse af finanslovsforhandlingerne. Man var ikke tilfredse med den rapport om Danmark under den kolde krig, som DIIS havde offentliggjort i 2005. Som Jesper Langballe udtrykte det i forbindelse med en ”rykker” i Folketinget d. 24/5 2011: ”Regeringen og Dansk Folkeparti […]