Noter #250 — Narrativer

Kære læser, Som bekendt beskæf­ti­ger histo­ri­e­fa­get sig langt fra ale­ne med, hvad der er sket, men i høj grad også med, hvor­dan for­ti­den for­tol­kes, bru­ges og der­i­gen­nem gives betyd­ning. Når for­tid bli­ver til histo­rie ska­bes nar­ra­ti­ver, som meget sjæl­dent er neut­ra­le, meget ofte er kol­lek­ti­ve, og til tider for­an­der­li­ge. I det­te num­mer af Noter sæt­ter vi fokus på nar­ra­ti­ver som gen­stands­felt i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen, samt hvor­dan du som under­vi­ser kan arbej­de med nar­ra­ti­ver som et histo­risk fæno­men eller med histo­ri­en om kon­kre­te fortællinger. 

Pro­fes­sor i lit­te­ra­tur­vi­den­skab på SDU, Sofie Klu­ge, sæt­ter i num­me­rets før­ste arti­kel “Den Gode Histo­rie — æste­tisk-histo­risk kul­tur og histo­ri­ed­ra­ma som histo­risk kil­de­ma­te­ri­a­le” fokus på histo­ri­eskriv­nin­gen som en nar­ra­tiv repræ­sen­ta­tion af den for­tid, som end­nu ikke er og hun dyk­ker ned i lig­he­der­ne mel­lem histo­ri­eskriv­ning og lit­te­ra­tur og dra­ma. Afslut­nings­vist frem­hæ­ves det, hvor­dan eksem­pel­vis histo­ri­ed­ra­ma kan bru­ges som ny type kil­de­ma­te­ri­a­le i undervisningen. 

I sin arti­kel “Når ele­ver arbej­der med for­tæl­lin­ger: ana­ly­se, ind­le­vel­se og døm­me­kraft” tager Kir­sten Olden­burg Lau­ta afsæt i histo­ri­ske nar­ra­ti­vers for­an­der­li­ge natur. Hun dyk­ker ned i de didak­ti­ske over­vej­el­ser om arbej­det med for­tæl­lin­ger i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen og frem­hæ­ver eksemp­ler og under­stre­ger der­i­gen­nem, hvor­dan ele­ver­ne får et nød­ven­digt udvi­det per­spek­tiv på det sam­fund og de for­tæl­lin­ger, de er omgi­vet og run­det af. 

Jep­pe Bæk Mei­er og Ras­mus The­strup Øste­er­gaard præ­sen­te­rer i deres arti­kel ”For­tæl­lin­ger om per­ser­kri­ge­ne” for­skel­li­ge nar­ra­ti­ver om per­ser­kri­ge­ne. Den sam­ti­di­ge græ­ske grund­for­tæl­ling som i sto­re træk af ble­vet den gæl­den­de for­tæl­ling. En sam­ti­dig per­sisk mod­for­tæl­ling samt nuti­dig iran­ske per­spek­ti­ver på kri­ge­ne og Perserriget. 

I ”Kli­ma­nar­ra­ti­ver og geopo­li­ti­ske rela­tio­ner: Hel­te, skur­ke og ofre gen­nem tider­ne” præ­sen­te­rer lek­tor Met­te Fog Olwig noget af sin forsk­ning i hvor­dan histo­ri­ske nar­ra­ti­ver påvir­ker vores opfat­tel­se af kli­ma­for­an­drin­ger. Her­un­der også skyld og ansvar, hvor REDD+-programmet illu­stre­rer, hvor­dan vest­li­ge lan­de und­går ansvar, mens udvik­ling­s­lan­de gøres til ”skur­ke”. Artik­len byg­ger på bogen A Bit Too Simp­le (2025).

Pro­fes­sor i antik­kens histo­rie ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, Car­sten Hjort Lan­ge, under­sø­ger hvor­dan Lost Cau­se-myten, som er en revi­sio­ni­stisk for­tæl­ling om Syd­sta­ter­nes ædle kamp, fort­sat præ­ger USA. Frem­stil­lin­gen roman­ti­se­rer Kon­fø­de­ra­tio­nen, nedt­o­ner sla­ve­ri­et og under­støt­ter et hvidt her­re­døm­me. Mens det i dag bru­ges poli­tisk, f.eks. af Trump og GOP, hvor bor­ger­kir­gen der­for kan ses som en uaf­slut­tet kon­flikt, hvor for­ti­dens strid om bor­ger­skab og race sta­dig deler landet. 

Med­for­fat­ter til bogen Kon­flik­tzo­nen Dan­mark, Sis­sel Bjer­rum Fos­sat sæt­ter i sin arti­kel “Grund­for­tæl­lin­ger og erin­drings­ste­der i Dan­marks­hi­sto­ri­en” fokus på Dan­marks­hi­sto­ri­ens myter og for­tæl­lin­ger og stil­ler spørgs­må­let: hvem har skabt dem, hvor­for er de ble­vet for­talt og hvor­dan har de vir­ket? Hun dyk­ker blandt andet ned i, hvor­dan man didak­tisk kan gå til arbej­det med grund­for­tæl­lin­ger, min­de­ste­der og erin­drings­kul­tur i arbej­det med at give ele­ver­ne et nuan­ce­ret og kri­tisk blik på det “vi”, som de repræ­sen­te­re­de og måske fort­sat repræ­sen­te­rer i dag. 

Num­me­rets sid­ste arti­kel inden for tema­et omhand­ler en helt kon­kret type histo­risk nar­ra­tiv; i sin arti­kel “Vid­nes­byrd som kil­de til Holo­caust og fol­ked­rab” udfol­der Ras­mus Fal­be-Han­sen sine erfa­rin­ger med at bru­ge vid­nes­byrd-lit­te­ra­tur som kil­de i historieundervisningen. 

I sek­tio­nen Uden­for Tema kan du læse et par artik­ler, der giver dig yder­li­ge­re inspira­tion til din under­vis­ning. Iman Has­sa­ni, Sti­ne Jul Ras­mus­sen og Met­te Sten­by And­re­sen udfol­der i deres arti­kel for­lø­bet Jord­for­bin­del­se, udvik­let af Life Fon­den. Met­te Byri­el-Thy­ge­sen, Yous­sef Moham­mad og Ulla Hahn Ran­mar præ­sen­te­rer i deres arti­kel Natio­nal­mus­se­ets nye didak­ti­ske linje med pro­jek­tet Genstart.

God læse­lyst!

Log ind og læs Noter onli­ne, hvis du er med­lem af HLF