Link til kronikken på altinget.dk
I filmen Memento lider hovedpersonen af hukommelsestab og har tatoveret sit navn på kroppen for ikke at glemme det. Vi kom til at tænke på filmen, da vi forestillede os en verden uden historiebevidsthed.
Hvordan kan en statsminister egentlig sige “vi danskere,” når man ikke længere har en fælles historie at trække på?
Da regeringen og alle Folketingets partier i 2023 enedes om en handleplan mod antisemitisme og indførte obligatorisk undervisning i holocaust og andre folkedrab, var det et eksempel på, at regeringen og politikerne opfatter historiefaget som det centrale fag for skabelsen af fremtidens samfundskritiske medborgere, som skulle lære af fortiden.
Men det kan jo være lige meget nu, hvis man helt dropper historiefaget, som vi frygter, at regeringen vil gøre for epx-uddannelsen i den kommende undervisningsreform.
Det bør være moderne at lære om fortiden
Da regeringen i efteråret præsenterede deres uddannelsesreform ‘Forberedt på fremtiden’ og herunder præsenterede den nye ungdomsuddannelse epx, var det svært at få øje på historiefaget.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtalte desuden i Debatten på DR 10. oktober, at historiefaget kun skal være noget for dem, der vil den akademiske vej. Og han konkluderede: “Vi trænger til et mere moderne gymnasium, som kan rumme hele ungdomsgenerationen (…) Også dem, der er mere interesseret i noget erhverv.”
I Historielærerforeningen undrer vi os over, at det skulle være særligt moderne ikke at forstå forudsætningerne for den moderne verden, vi alle skal forholde os til. Ellers skal nogle andre nok gøre det for os.
Helt aktuelt kan man pege på Forsvarets Efterretningstjenestes rapport fra 2024, som advarer mod russiske påvirkningskampagner af det danske informationsrum. Det kunne være narrativer, som at “Ukraine har aldrig været en rigtig stat,” og “Krim har altid været russisk.”
Gentager man ukritisk disse løgne, risikerer vi, at støtten til Ukraine smuldrer, og vi svækker samtidig den danske sammenhængskraft. Mis- og desinformation udgør i øjeblikket den største trussel mod de vestlige demokratier, eftersom de falske nyheder skaber splid, tvivl og polarisering. Og forhindrer målrettet handling, når det gælder. Det vidste man i Sovjetunionen, og det ved Putin. Og mange andre.
Vi skal skabe hele mennesker
Hvis man dykker mere konkret ned i de enkelte uddannelser, ses problemerne med udspillet også tydeligt.
Ønsker man at blive folkeskolelærer eller sygeplejerske, så betyder opbygningen af epx, at man de første to år har en fagrække bestående af praktik og nogle grundfag, hvor blandt andet historie ikke indgår.
Efter de to år på epx skal man derefter vælge en studieforberedende retning, hvor fagene er stx-fag – herunder historie. Og eleverne skal således igen have de fag, som de kender fra grundskolen, men som eleverne ikke har arbejdet med gennem de første to års epx-uddannelse. En masse viden går således tabt.
I regeringens udspil tones fagenes indhold desuden efter de faglige linjer, som eleverne vælger. Og for eksempel foreslås det, at danskfaget skal arbejde med ‘kildekritik.’ Et begreb, som ikke optræder i danskfagets læreplan, men som er et centralt begreb i historiefaget. På denne måde virker de foreslåede fag ikke gennemtænkte.
I denne forbindelse vil vi opfordre ministeren til at huske på, at eleverne også skal dannes til at indgå i og skabe det samfund, som de altid er en del af. Og ikke kun dannes til at praktisere en bestemt jobfunktion. Vi vil gerne være med til at skabe hele mennesker.
Man kan lære at være kritisk ved at lære om fortiden
Ifølge regeringens udspil ‘Flere i gymnasiet’ skal størstedelen af fremtidens ungdomsårgange gå på en gymnasial uddannelse, dog er der store indholdsmæssige forskelle.
Adgangskravet til stx og hhx øges til seks, hvilket ifølge beregninger fra Rockwool Fonden og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) betyder, at cirka 15 procent eller 6.300 elever, som startede i 2023, ikke ville kunne starte efter reformen, men ville skulle gå på epx og tilbydes et lavere fagligt niveau, end de gør i dag.
I denne forbindelse er det afgørende, at vi ikke svækker grundlaget for den samlede befolknings evne til kritisk stillingtagen, og det gør vi bedst, hvis eleverne får en forståelse for deres fortid og evne til at forholde sig kritisk til information. Begge dele står centralt i netop historiefaget.
De sidste 100 år har historiefaget faktisk fungeret som en central del af uddannelsessystemet og været med til at skabe et land med høj tillid, stor sammenhængskraft og kritiske demokratiske borgere. Det er endnu en tilmed meget væsentlig grund til, at faget bør være en del af epx’en.
Hvorfor er det i øvrigt lige, at Socialdemokratiet i deres gruppeværelse på Christiansborg har tapetseret væggene med historiemalerier, der alle fortæller om partiets sejre og resultater? Fordi det er vigtigt. Og ikke mindst fordi det fortæller dem, hvem de er som parti.
Der er brug for historiefaget
Ligeledes giver historiefaget eleven indsigt i værdier som tillid, demokratiske fællesskaber og bevidstheden om at tilhøre et nationalt fællesskab, som har formet eleven, og som eleven skal være med til at viderebringe.
På den måde bidrager faget til at styrke sammenhængskraften i samfundet. Samtidig er historiefaget også afgørende for, at eleverne kan forholde sig kritisk til det samfund, som eleven er medskaber af, hvilket betyder at kunne forholde sig kritisk til alle typer af medier og ikke mindst i forhold til kunstig intelligens.
Vi ved fra flere undersøgelser, at eleverne i grundskolen har det sværere ved læsning, og deres digitale kompetencer er også svækkede. I historiefaget arbejder man netop med at styrke både læsefærdigheder og den kritiske stillingtagen i en digital verden.
Og udover disse afgørende dannelseselementer, så lærer eleven også om den verden, de lever i, og hvordan fortiden hele tiden defineres og skabes i nutiden.
Håndværkerne, pædagogerne, folkeskolelærerne og sygeplejerskerne, alle der tager den to-årige epx, skal være rustede til at samtale og danne de kommende generationer. Og derfor er der faktisk mere end nogensinde brug for historiefaget – gerne udbredt til så mange som muligt.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen
Formand for historielærerforeningen