Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab
| EuroClio
Noter

Noter # 244 — Tunesien

Af Mirela Ismaili Redzic & Søren Torbjørn Svendsen

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har til efter­å­ret plan­lagt et spæn­den­de og unikt rej­se­kur­sus til Tunesi­en. I den for­bin­del­se har vi den­ne udga­ve af Noter sat fokus på lan­det for til dels at vise hvor spæn­den­de Tunesi­en er og præ­sen­te­re nog­le emner der kan være rele­van­te for histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen. Sel­ve turen til Tunesi­en kom­bi­ne­rer mødet med Tunesi­ens rige histo­rie og loka­le tune­se­re, der på en eller anden måde er til­knyt­tet uddan­nel­se i lan­det. I bla­det ses det­te gen­nem bidrag fra tre for­skel­li­ge tune­si­ske for­fat­te­re, som vi for­ven­ter at møde på turen, samt artik­ler skre­vet med et ude­fra per­spek­tiv og som har fokus på situ­a­tio­nen i Tunesi­en efter revo­lu­tio­nen i 2011 og frem til i dag. 

Mabrouka Jri­di giver et kort over­blik over Tunesi­en som land. Jri­di beskri­ver lan­dets geo­gra­fi­ske pla­ce­ring, opde­ling i regio­ner og de unik­ke tra­di­tio­ner der ken­de­teg­ner hver region. Hun frem­hæ­ver des­u­den de kli­ma­ti­ske, geo­gra­fi­ske og socioø­ko­no­mi­ske for­skel­le mel­lem Sydt­u­nesi­en og Nordt­u­nesi­en. Gene­relt fun­ge­rer hen­des arti­kel som en gui­de til, hvad man bør vide og bemær­ke om Tunesien.

Yas­mi­ne Bou Sab­beh skri­ver om den tune­si­ske ung­dom, der siden 2011 har kæm­pet for demo­kra­ti i Tunesi­en. Hun min­der os om, at Tunesi­en var det før­ste land, hvor det ara­bi­ske for­år star­te­de i janu­ar 2011, og hvor­dan ide­er­ne om at revo­lu­tio­ne­re sam­fun­det spred­te sig til Egyp­ten og andre ara­bi­ske lande. 

Feiza Abi­di, skri­ver om de stær­ke og suc­ces­ful­de kvin­der i Tunesi­en gen­nem tiden. Artik­len viser, hvil­ken vig­tig rol­le tune­si­ske kvin­der har haft i sam­fun­det og giver et andet bil­le­de af mus­lim­ske kvin­der, end vi ofte ser i vest­li­ge medi­er. Beg­ge for­fat­te­re præ­sen­te­rer net­op det de skri­ver om. Mens Sab­beh er selv et eksem­pel på den nye gene­ra­tion af unge men­ne­sker efter revo­lu­tion, Abi­di er selv en stærk kvin­de. Håbet er at du som læse­ren kan mær­ke deres glæ­de og patri­o­tis­me skin­ner igen­nem to infor­ma­ti­ve og spæn­den­de artikler.

Ph.d. Rik­ke Hou­strup Haug­bøl­le gen­nem­går den poli­ti­ske situ­a­tion i Tunesi­en siden 2011. Fokus i artik­len er på den poli­ti­ske udvik­ling efter 2011 med sær­ligt fokus på demo­kra­ti­se­rings­pro­ces­sen, udvik­lin­gen i de socioø­ko­no­mi­ske vil­kår og libe­ra­li­se­ring af den tune­si­ske øko­no­mi. Emma Katri­ne Bre­mer Holm­gaard og Per­nil­le Brix Jør­gen­sen, fra Glo­balt Nyt, dyk­ker også ned i for­an­drin­ger­ne i det tune­si­ske sam­fund fra revo­lu­tio­nen til i dag. De foku­se­rer på inter­net­tets og soci­a­le medi­ers enor­me betyd­ning for trans­køn­ne­de per­so­ner og que­erak­ti­vis­me i Mel­le­mø­sten. Beg­ge artik­ler beskri­ver hvor­dan Tunesi­en i peri­o­den efter 2011 hav­de en pro­g­res­siv udvik­ling, men bekym­rer sig også om fri­he­den og akti­vis­mens for­hold i de sene­re år. 

Håbet er, at alle dis­se artik­ler til­sam­men åbner for ny viden og nys­ger­rig­hed for Tunesi­en og for at møde dis­se og man­ge andre men­ne­sker samt en spæn­den­de histo­rie på rej­se­kur­set til Tunesien.

Der­ef­ter føl­ger tre artik­ler uden for tema­et. Histo­ri­e­læ­rer­ne Mari­an­ne Hol­ger­son Four­ni­er og Kri­sti­na Krogh Tho­mas­sen fra Gre­ve Gym­na­si­um har haft suc­ces med at moti­ve­re deres klas­ser i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen i for­bin­del­se med et Citizen Pro­ject faci­li­te­ret af SDU. Ph.d. Sil­via Gold­baum Tara­bi­ni dis­ku­te­rer, hvil­ke græn­ser der bør være i for­bin­del­se med at gøre et histo­risk emne til­gæn­ge­ligt for ele­ver­ne. Her eksem­pli­fi­ce­ret i et under­vis­nings­ma­te­rai­e­le om Holo­caust og de dan­ske snub­le­sten. Cand. Mag. Anna-Sofie Abkjær Kofod under­sø­ger i sin arti­kel et aspekt af den dansk kolo­ni­a­lis­me i Vestin­di­en med fokus på tiden omkring sal­get af de dansk vestin­di­ske øer i 1917. Kofod påpe­ger blandt andet, hvor­dan man i sam­ti­den for­søg­te at for­ank­re synet på afro­ca­ri­bi­e­re i viden­ska­ben og under­stre­ger hvor­dan en form for viden­ska­be­lig racis­me har været med til at for­me den dan­ske kolo­ni­a­le fortid.

Temaar­tik­ler
Expl­or­ing Tuni­sia
Af Mabrouka Jridi		4
Tuni­si­a’s youth: The chan­ge makers of tomor­row?
Af Yas­mi­ne Bou Sabbeh		12
Tuni­si­an women: Past and pre­sent
Af Feiza Abidi		10
Demo­kra­ti på vej eller afve­je i Tunesi­en
Af Rik­ke Hougs­trup Haugbølle		18
I et sitren­de digi­talt hjør­ne nyder que­erak­ti­vi­ster godt af revo­lu­tio­nens efter­døn­nin­ger
Af Emma Katri­ne Bre­mer Holm­gaard & Per­nil­le Brix Jørgensen		22
Uden for tema
Erfa­rin­ger med “Vores Histo­rie“
Af Mari­an­ne Hol­ger­son Four­ni­er & Kri­sti­na Krogh Thomassen		44
“Da kalen­de­ren viste den 27. febru­ar omkom jeg. Jeg blev kun 60 år.“
Af Sil­via Gold­baum Tarabini		47
De andre dan­ske­re
Af Anna-Sofie Abkjer Kofod		53
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Forfatter(e)

For­mand for historielærerforeningen

Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *