Har EU en fremtid?

OBS: Det­te kur­sus er historie! 🙂 

  • Tid: 3. april 2017, fra 09:30 til 16:00
  • Sted: Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um
  • Pris: 800 kr.
  • Kon­takt: Car­sten Lyk­ke-Kjeld­sen, CL@munkensdam.dk

  • Det euro­pæ­i­ske sam­ar­bej­de er stærkt udfor­dret i dis­se år. Vi næv­ner i flæng flygt­nin­ge­kri­sen, græn­se­kon­trol, nej-afstem­nin­ger, Bre­xit, le Pen, Trump.

    Vi har der­for valgt at sæt­te fokus på EU ved det­te regio­nal­kur­sus, hvor vi dels vil bely­se den histo­ri­ske bag­grund for Euro­pas rol­le i ver­den og for EU, og dels vil drøf­te EU’s nuti­di­ge og frem­ti­di­ge udfordringer.

    Uffe Øster­gård, pro­fes­sor eme­ri­tus i euro­pæ­isk histo­rie, CBS, vil give os en intro­duk­tion til den histo­ri­ske bag­grund for den nuti­di­ge euro­pæ­i­ske vir­ke­lig­hed under tit­len Den euro­pæ­i­ske paren­tes 1492–1992 set fra 2017.

    Jacob Lang­vad, Bruxel­les-kor­re­spon­dent for bl.a DRs Ori­en­te­ring og Wee­ken­da­vi­sen, og for­fat­ter til bogen Euro­pas Svæ­re Fæl­les­skab (Colum­bus), for­tæl­ler om EUs for­søg på at tage liv­tag med kri­sen; hvad der er på spil for Dan­mark, og om hvor­dan den vide­re vej ser ud.

    De to fored­rags­hol­de­re har beg­ge skre­vet fyl­di­ge intro­er til deres fored­rag. Se nedenfor.

    Det nye histo­ri­e­fag. Lære­plans­ar­bej­det har pågå­et hele efter­å­ret og vin­te­r­en. Vi har et håb om, at fag­kon­su­lent Chri­sti­an Vol­l­mond kan kom­me og præ­sen­te­re de nye lære­pla­ner for histo­rie, der meget ger­ne skul­le lig­ge gry­de­kla­re til april. Hvis den meget trav­le Chri­sti­an ikke kan kom­me til vores møde, vil vi arbej­de hårdt på, at en anden del­ta­ger i lære­plans­ar­bej­det kan kom­me og åbne posen for os.

     

    Pro­gram:
    9.30–10.00 Vel­komst + kaf­fe og rundstykke
    10.00–12.00 Uffe Østergaard
    12.00–12.15 Nyt fra Historielærerforeningen
    12.15–13.00 Frokost
    13.00–14.45 Jacob Langvad
    14.45–15.00 Kaf­fe og kage
    15.00–16.00 Det nye Historiefag
    16.00 Afslutning.

    Til­mel­ding sene­st man­dag d. 13.3.2017 til regions­se­kre­tær Car­sten Lyk­ke-Kjeld­sen, Mun­kens­dam Gym­na­si­um (CL@munkensdam.dk)
    mobil 27200839

    Vel mødt i Fre­de­ri­cia / Car­sten Lykke-Kjeldsen


    Her­med intro­duk­tio­ner­ne fra de to foredragsholdere:

    Uffe Øster­gaard skriver:

    Kine­ser­ne opfat­ter det nuvæ­ren­de Euro­pa, der er delt i mere eller min­dre ueni­ge natio­nal­sta­ter, som sva­ren­de til den til­stand, Kina gen­nem­le­ve­de mel­lem 800 og 221 f. Kr., der kal­des de ’stri­den­de sta­ters peri­o­de’. For­skel­len er set fra et kine­sisk syns­punkt, at Kina over­vandt split­tel­sen, mens Euro­pa har beva­ret den, sene­st med det resul­tat at et fler­tal i Stor­bri­tan­ni­en har stemt sig ud af EU og at cen­tral­eu­ro­pæ­er­ne ikke vil være med i den fæl­les flygt­nin­ge- og græn­sepo­li­tik. Og det er end­da langt fra det ene­ste eksem­pel på uenig­he­der i den natio­na­le suveræ­ni­tets navn, som har kostet den Euro­pæ­i­ske Uni­on den ind­fly­del­se i ver­den, som EU’s stør­rel­se og øko­no­mi­ske vægt skul­le tilsige.

    Kina har været sam­let i ét rige siden 221 fvt., alt­så mere end 2000 år. Det sam­le­de rige er gan­ske vist ofte gået i opløs­ning, men er så ble­vet sam­let igen af et nyt dyna­sti, sene­st i form af det kom­mu­ni­sti­ske par­ti. Euro­pa der­i­mod frem­træ­der efter finanskri­sen i 2008 og den der­af føl­gen­de øko­no­mi­ske og poli­ti­ske ned­t­ur som sta­dig mere usik­kert og split­tet. En svag­hed der ikke bli­ver min­dre efter Donald Trumps ’Ame­ri­ca first’ stra­te­gi som sæt­ter spørgs­måls­tegn ved USA’s auto­ma­ti­ske soli­da­ri­tet med euro­pæ­er­ne, uan­set hvor lidt vi bidra­ger til eget forsvar.

    Euro­pa vandt ver­dens­her­re­døm­met i århund­re­der­ne efter 1492, da Colum­bus opda­ge­de Ame­ri­ka. En føl­ge var, at det øko­no­mi­ske cen­trum blev forskudt fra Mid­del­ha­vet til Atlan­ter­ha­vet, en pro­ces som kul­mi­ne­re­de i det ’ame­ri­kan­ske’ 20. århund­re­de. Euro­pæ­er­nes ero­bring af ver­den kul­mi­ne­re­de i 1919–20 med freds­slut­nin­gen mel­lem sej­r­her­rer­ne i 1919, hvor de del­te taber­nes områ­der mel­lem sig.

    Vi kan nu se at delin­gen af Mel­le­mø­sten mel­lem Stor­bri­tan­ni­en og Frank­rig, ydmy­gel­sen af Tys­kland og opløs­nin­gen af det rus­si­ske, habs­burg­ske og osman­ni­ske impe­ri­um var begyn­del­sen til enden. Det kræ­ve­de dog end­nu en ver­denskrig og afko­lo­ni­se­rin­gen at erken­de det. Og der­ef­ter fik Euro­pa end­da et puste­rum på tres år i kraft af det euro­pæ­i­ske sam­ar­bej­de. Godt hjul­pet af USA og trus­len fra den kom­mu­ni­sti­ske Sov­je­tu­ni­on„ der stod som de abso­lut­te sej­r­her­rer i 1945, Euro­pas Stun­de Null. Det er den­ne sid­ste peri­o­de der nu ende­gyl­digt er ved at rin­de ud under udfor­drin­gen fra glo­ba­li­se­rin­gen med den der­af føl­gen­de for­vir­ring og usta­bi­li­tet i alle de euro­pæ­i­ske stater.

    Om det euro­pæ­i­ske sam­ar­bej­de hav­de stå­et stær­ke­re i dag, hvis man ikke hav­de sat­set på den funk­tio­na­li­sti­ske sam­ar­bejds­me­to­de, som blev udvik­let af den grå emi­nen­ce Jean Mon­net, dis­ku­te­res. Et er sik­kert: resul­ta­tet er ble­vet en styr­kel­se af de natio­na­le sta­ter og natio­na­lis­men. Natio­nal­sta­ter­ne er reelt ble­vet styr­ke­de som føl­ge af sam­ar­bej­det og der­for afvi­ser et sti­gen­de antal væl­ge­re det til for­del for natio­nal suveræ­ni­tet og græn­se­bom­me. De vil ger­ne have for­de­le­ne ved det græn­se­lø­se indre mar­ked, men ikke beta­le pri­sen ved at opgi­ve kon­trol­len over ter­ri­to­ri­et. Det er EU’s dilem­ma som meget vel kan koste det livet i en situ­a­tion hvor Euro­pas rol­le i ver­den er på retur efter afslut­nin­gen af den paren­tes på 500 år, hvor Euro­pa domi­ne­re­de ver­den 1492–1992.

     

    Jacob Lang­vad skriver:

    Kri­ser er ikke altid af det onde. For EU bli­ver stær­ke­re af sine kri­ser, og udvik­ler sig ved at opfin­de fæl­les løs­nin­ger, der i sid­ste ende bli­ver til mere euro­pæ­isk inte­gra­tion.” Sådan lyder den gam­le Bruxel­les-vis­dom. Men den bli­ver der nu sat alvor­ligt spørgs­måls­tegn ved. Man­ge tviv­ler nu på om fæl­les­ska­bet vil kom­me helskin­det igen­nem skæl­vet fra flygt­nin­ge­kri­sen, Bre­xit, rus­sisk mili­tær aggres­si­vi­tet og en ny ame­ri­kansk præ­si­dent med en iso­la­tio­ni­stisk dags­or­den. Hvor EU i man­ge år har kun­ne kon­trol­le­re sin omver­den ved at åbne sig, og tage imod nye lan­de i lang­som­me, kon­trol­le­re­de for­løb, der er endt med udvi­del­ser­ne af EU-klub­ben, så er det nu kon­se­kven­ser­ne af både den nære og fjer­ne omver­den og dens kri­ge og kao­ti­ske kon­flik­ter, der væl­ter ind og ryster EU.


    Til­føj til din kalender

    0 | iCal

    Eventkategorier:

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.