Langt de fleste af os kommer forbi Italiens historie i vores historieundervisning i gymnasieskolen — og et utal af studieture går netop til det dragende støvleland i Middelhavet. I vores undervisning og på rejserne er det ofte det antikke Romerrige: dets monumentale størrelse, styreformernes tidlige basale grundformer eller kejserernes personlige intrigante livsfortællinger, der fascinerer. Eller vi dykker ned i renæssancen i Norditalien, hvor periodens multigenier, som eksempelvis Leonardo da Vinci og Michelangelo ændrede forståelsen af kunst og videnskab for stedse — og samtidens ekspanderende bystaters rivalisering mellem hinanden skabte kolossal merkantil vækst og udvikling samt evindelige krige. Langt de fleste af … Continue reading “Noter #242 — Italien”
I denne udfordrende tid hvor man ofte bliver konfronteret med en lind strøm af prøvelser af fx politisk, social, medicinsk eller miljømæssig karakter har redaktionen valgt at se fremad, idet temaet for dette nummer af NOTER, samt efterårets generalforsamlingskursus, er “Ud af kriser”. Den første artikel i dette temanummer “Ud af kriser” er Poul Duedahls “Epidemiernes epoke”. I artiklen opstiller forfatteren 10 punkter, som kan være nyttig viden til at opnå en bedre forståelse for bl.a epidemiernes tilbagevenden og folks reaktionsmønstre. I den næste artikel “Kriser — Tre faser i Europas historie. En skitse” redegør Thorkild Kjærgaard for det europæiske … Continue reading “Noter #230: Ud af kriser”
I dagens mediebillede hører man næsten konstant om Iran; hvad enten det drejer sig om den generelle situation i Mellemøsten eller om selve landet Iran. For at uddybe forståelsen for Irans historie og årsagerne til den nuværende situation i Iran, og Mellemøsten generelt, har redaktionen valgt at lave nogle nedslag i landets lange historie. Den første artikel i dette temanummer om Iran er skrevet af Claus Valling Pedersen, der foretager “To nedslag i Irans historie – Achæmeniderne 550–330 f. Kr. og Safaviderne 1501–1722”. Den belyser, hvorledes to større historiske fortællinger, eller diskurser, har domineret iranernes forsøg på at danne en … Continue reading “Noter #224: Iran”
