Bag den lidt kedelige titel Kultur og samfund – En grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF, gemmer sig et mindre mesterværk indenfor faglig formidling og tværfagligt samarbejde. Bogen er 3. udgave og er tilpasset 2017 reformen, og emnerne reviderede og opdaterede. Bogen indeholder ligesom de tidligere udgaver en udførlig introduktion til de tre indgående fag, religion, samfundsfag og historie, og deres genstandsfelter og metoder, samt en god og overskuelig indføring i problemformuleringer og taksonomi. Bogens præsentation af historiefaget og historiefagets begreber er overskuelig og vedkommende og tager udgangspunkt i kursisternes hverdag. Der lægges et fint fokus på, hvad […]