Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen og FALS (For­e­nin­gen af Lære­re i Sam­funds­fag) afhol­der i decem­ber i Has­se­ris et kur­sus, der har fokus på glo­ba­li­se­rings­fæ­no­me­net og stil­ler spørgs­må­let ”Glo­ba­li­se­ring — mel­lem håb og frygt?”. Det­te num­mer læg­ger sig op af det­te tema med både loka­le og glo­ba­le bril­ler og spre­der sig fra antik­ke vink­ler til højak­tu­el­le temaer.

I de to før­ste artik­ler er der fokus på den uni­ver­sel­le histo­ri­eskriv­ning — men­ne­ske­he­dens histo­rie. I ”Glo­bal­hi­sto­rie før og nu” gen­nem­går ph.d. Benja­min Peder­sen den histo­ri­ske udvik­ling af uni­ver­sal­hi­sto­ri­en fra antik­ken til i dag. Pro­fes­sor Poul Due­da­hl dyk­ker i ”Glo­ba­li­se­ring
som freds­ska­bel­se — Om UNESCO’s for­søg på at skri­ve men­ne­ske­he­dens histo­rie”
ned i et kon­kret uni­ver­sal­hi­sto­risk pro­jekt -”History of Mankind”. Due­da­hl beskri­ver pro­jek­tets udvik­ling og sær­ligt de man­ge pro­ble­ma­tik­ker og bar­ri­e­rer pro­jek­tet støt­te på under­vejs, samt hvil­ken arv pro­jek­tet fik.

I “Fra kon­kur­ren­ce­stat til sik­ker­heds­stat — Sta­ten under og efter glo­ba­li­se­rin­gen” dis­ku­te­rer lek­tor eme­ri­tus Micha­el Böss glo­ba­li­se­rin­gens betyd­ning for først vel­færds­sta­ten, siden kon­kur­ren­ce­sta­ten og nu sik­ker­heds­sta­ten. Glo­ba­li­se­rin­gen og sta­ter­nes fokus har iføl­ge Böss for­an­dret sig og der­med ændret den måde, at sta­ter­ne ind­ret­tes på. Hvor den øko­no­mi­ske glo­ba­li­se­ring for­dre­de kon­kur­ren­ce­sta­ten, er det i dag i høje­re grad kri­ser, kri­ge og en egent­lig afmat­ning af glo­ba­li­se­rin­gen, som sæt­ter dags­or­de­nen og der­med for­drer en sikkerhedsstat.

Pro­fes­sor eme­ri­tus Per Boje og pro­fes­sor Jep­pe Nevers argu­men­te­rer i deres arti­kel, “Glo­ba­li­se­rin­gen og dansk erhvervs­liv”, for at glo­ba­li­se­rin­gen har spil­let en meget cen­tral rol­le for det dan­ske vækst­tog. Både i for­hold til uden­land­ske inve­ste­rin­ger i Dan­mark og i for­hold til de dan­ske virk­som­he­ders mulig­he­der for sam­ar­bej­de med uden­land­ske virk­som­he­der. Og at glo­ba­li­se­rings betyd­ning – sær­ligt den øko­no­mi­ske glo­ba­li­se­ring – er ble­vet undervurderet.

I arti­kel “Glo­ba­li­se­rin­gen, Taiwan og chips”, som er en til­pas­set udga­ve af kapi­tel 7 fra bogen “Kam­pen for Taiwan”, argu­men­te­rer Jonas Parel­lo-Ples­ner for mikro­chips cen­tra­le rol­le i den moder­ne glo­ba­li­se­ret ver­den. Her spil­ler Taiwan og sær­ligt sel­ska­bet TSMC en meget cen­tral rol­le for den glo­ba­le vær­dikæ­de. Parel­lo-Ples­ner ansku­e­lig­gør der­for, hvil­ken betyd­ning en even­tu­el kon­flikt mel­lem USA og Kina kan få for Taiwan, for mikro­chips- indu­stri­en og der­med for globaliseringen.

I “Liber­ty at risk as thre­ats to fre­edom grow”, som er et genop­tryk af et essay fra novem­ber 2022, gør pro­fes­sor Peter Fran­ko­pan fra Oxford Uni­ver­si­tet sig nog­le over­vej­el­ser om de klas­si­ske fri­heds­i­de­a­lers rol­le i den nye glo­ba­le ver­den. Blandt andet frem­hæ­ves det, at udvik­lin­gen i de inter­na­tio­na­le magt­for­hold kan få stor betyd­ning for den glo­ba­le for­stå­el­se af “fri­hed”. Her­med pla­ce­rer Fran­ko­pan sig et sted mel­lem frygt og håb, men med nog­le muli­ge mør­ke sky­er i horisonten.

Tema­et afrun­des med Mar­tin A. Husteds arti­kel “Glo­ba­li­se­rin­gens man­ge kryds­fel­ter”. Her giver Mar­tin nog­le bud på hvor­dan man kan arbej­de med glo­ba­li­se­ring som fæno­men og tema i under­vis­nin­gen, som giver mulig­hed for både at tale om histo­ri­ens driv­kraft og historiesyn.

I “Det Didak­ti­ske Hjør­ne” præ­sen­te­rer Mire­la Ismai­li Redzic nog­le over­vej­el­ser om pro­blem­stil­lin­ger og løs­nin­ger i for­bin­del­se med det fler­kul­tu­rel­le klas­se­rum. Artik­len er der­for også i fin for­læn­gel­se af for­ri­ge num­mer af Noter “Under­vis­ning i svæ­re emner”. Det fler­kul­tu­rel­le klas­se­rum ska­ber iføl­ge Redzic nog­le lidt andre ram­mer i for­hold til ele­ver­nes for­ud­sæt­nin­ger, refe­ren­ce­punk­ter og for­vent­nin­ger­ne til ele­ver­ne. For­hold der sam­ti­dig udfor­drer lære­rens rol­le. Redzic kom­mer i artik­len ind på nog­le muli­ge til­tag og løs­nin­ger i for­hold til problematikken.

Der­u­d­over inde­hol­der num­me­ret også en beret­ning om besty­rel­sens arbej­de i peri­o­den 2021–2023.

God læse­lyst.

Temaar­tik­ler
Glo­bal­hi­sto­rie før og nu
af Benja­min Pedersen
4
Glo­ba­li­se­ring som freds­ska­bel­se
af Poul Duedahl
10
Fra kon­kur­ren­ce­stat til sik­ker­heds­stat — sta­ten under og efter glo­ba­li­se­rin­gen
af Micha­el Böss
16
Glo­ba­li­se­rin­gen og dansk erhvervs­liv
af Per Boje & Jep­pe Nevers
26
Glo­ba­li­se­rin­gen, Taiwan og chips
af Jonas Parello-Plesner
34
Liber­ty at risk as thre­ats to fre­edom grow
af Peter Frankopan
40
Glo­ba­li­se­rin­gens man­ge kryds­fel­ter
af Mar­tin A. Husted
45
Det didak­ti­ske hjørne
Hvor­dan kan et gym­na­si­um løf­te ele­ver med fler­kul­tu­rel bag­grund?
af Mire­la Ismai­li Redzic
55
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)
Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *