Denne udgave af ’Noter’ fokuserer på ’byens historier’. Mikkel Thelle og Jørgen Elsøes artikler peger på, at det kan være svært at afgrænse, hvad byhistorie er; afhængig af om fokus er på byens fremkomst, urbanisering, funktion (bysystemer) eller på det der sker i byerne som f.eks. bylivet eller sociale konflikter (urbanisme).
Artiklerne i dette nummer af ’Noter’ byder på vinkler af byhistorien. Jørgen Elsøes spændende artikel om Middelalderbyernes udvikling giver læseren en betydningsfuld baggrundsviden, så man får bedre indsigt, når man i de følgende artikler læser videre om Aalborgs, Odenses, Københavns og parcelhusbyernes udviklinger, sociale møder og sammensætninger. Jakob Ørnbjerg forklarer i ‘Golfparken — en historie om det almene boligbyggeri 1954–56’, hvordan driftige mennesker i Aalborg banede vejen for flere og mere sunde boliger.
I ‘Parcelhusets historie’ fortæller Peter Dragsbo, hvordan én af danskernes mest udbredte boformer udviklede sig fra kolonihaven og lysthuset til parcelhuset og på denne måde definerede mange af efterkrigstidens nye forstæder. Jens Toftgaard viser, hvordan mange forskellige typer fotos kan bruges som kilder til at undersøge og forstå kontinuitet og forandringer i byerne, især fotos fra Odense viser mange spændende udviklinger. I Karin Cohr Lützens artikel ‘Mennesker mødes i 1800-tallets København’ møder læseren forskellige levende beskrivelser af møder mellem forskellige sociale grupper.
Underviseren vil opleve, at de spændende artikler viser, hvordan man på byvandringer og via fotoanalyser kan dykke ned i historien. Undervisningen udenfor i byrummet, skaber muligheder for, at eleverne kan lære på andre måder end det klasselokalet tillader. Byhistorie kan virke motiverende og stimulere elevernes forforståelse, fordi de måske kan få nye blik på ellers kendte byer og byrum. Vi har derfor forsøgt at finde eksempler på byundersøgelser fra flere byer i landet — og ikke kun storbyen. Forhåbentlig kan artiklernes mange forslag til undersøgelser bruges konkret i undervisningen.
I ‘Det didaktiske hjørne’ præsenterer Annette Østergaard Schultz og Mai-Brit Lauritsen fra Rigsarkivet, hvordan tilgængeliggjorte kilder derfra, kan bruges af eleverne til at sammenligne nutidige boligforhold med de forhold, de fattigste grupper levede under mellem 1840–1940. I kildepakkerne er der fokus på boligforhold og prostitution i København. Der er også flere kildepakker som bl.a. kan belyse fattigvæsenet og industrialiseringen i flere byer, hvor Slagelse og Viborg fremhæves.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen
kunne jeg få oplyst priser, formater og deadlines for Noter ?
Hej Poul — tak for spørgsmålet.
Du kan se annoncepriser på Noters side her:
https://historielaerer.dk/om-noter/