En ny oversættelse af Thukydids 1. bog Den Peloponnesiske Krig er nu udkommet. Oversættelsen er af Adam Schwartz. Den nye oversættelse er at finde på Aigis (Tidsskrift for klassiske studier i norden).
Især i arbejdet med historiefagets metoder er Thukydid interessant, da han på mange måder opstiller de væsentligste områder af den videnskabelige tilgang til historie. Første bog indeholder det kendte metodeafsnit (1.21), men er i sig selv også interessant at sammenligne med den tidligere historieskriver Herodot og hans værk Historie.
Ikke desto mindre går man imidlertid næppe helt fejl i med støtte fra de her
behandlede beviser at regne med, at disse tidlige begivenheder i det store og hele er foregået sådan, som jeg har beskrevet dem – snarere end at fæste lid til digternes lovsange over emnet, pyntet op med overdrivelser, eller til kronikørernes prosaværker, der snarere er skrevet med det formål at være indbydende at lytte til end at finde frem til sandheden: deres indhold er jo umuligt at efterprøve og er for størstepartens vedkommende igennem årene i den grad gledet over i det fantastiske, at de har mistet enhver troværdighed. Men man går ikke fejl ved at konkludere, at mine resultater, etableret på
baggrund af de klareste beviser til rådighed, leverer en fremstilling, der – i betragtning af begivenhedernes høje alder – er tilstrækkeligt præcis.Thukydid, Den peloponnesiske krig, 1.21
Herodot beskæftiger sig med Perserkrigene, hvorimod Thukydid tager fat på den senere Peloponnesiske krig. Således er det altså også interessant at området, som de første vestlige historikere finder interessant og nødvendigt at skrive om, er fænomenet krig.
Herodots indledning sætter fokus på basale dele for historie, som at opstille spørgsmål (problemstillinger) for sit arbejde. Hele værket indeholder til tider stillingtagen til hvor Herodot har sin information fra. Bag Herodots arbejde ligger forestillingen om at guderne styrer verden og at myter dertil kan være med til at forklare årsagssammenhænge.
Det nye som Thukydid bringer faget er en mere kritisk tilgang til kilderne som historikeren bruger. Thukydid tager dertil afstand fra gudetro og myter, hvilket oftest gør ham til den mest anerkendte historiker af de to i moderne tider.
For få år siden blev 3. bog af Thukydids værk ligeledes også lagt op på siden.
Den nye bekendtgørelse har mere fokus på metode og nu kan man altså nemmere præsentere de første overvejelser om dette fra historiefagets vugge.
Her er en præsentation af Thukydid til inspiration:
Billede: [Public domain], via Wikimedia Commons