Hvorfor den aktuelle interesse for 1864? Hvorfor samles vi om at mindes et af Danmarkshistoriens største nederlag? Efter nederlaget i 1864 blev Danmark en af Europas mest harmoniserede nationalstater. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 forsvandt store befolkningsdele med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det danske samfund ikke i nævneværdigt omfang oplevet modsætninger af national karakter. Kan den aktuelle interesse hænge sammen med, at denne nationalt ‑harmoniske
stat i disse år er under pres fra fremmede kulturer?
Nederlaget i 1864 udløste en af krigstraumer præget kulturtilstand, som gennemsyrede det danske samfund i de næste årtier. Mytedannelsen omkring Niels Kjeldsen er et eksempel på bestræbelserne på at komme ud på den anden side af traumerne. ”Hvad udad tabes skal indad vindes”.
Har den aktuelle interesse for 1864 sammenhæng med det danske samfunds behov for at bearbejde traumerne efter hjemkomsten fra nederlag i Irak og Afghanistan?
Med dette Jubilæumsnummer 200 af Noter om 1864 lancerer vi første årstal-tema for Noter i 2014. De øvrige numre vil ligeledes sætte fokus på andre jubilæumsmarkeringer: 1914, 1814, 1014.
Artikler
Inge Adriansen: Anden Slesvigske Krig i 1864 – forhistorie, forløb og følger ……18
Hans Vammen: Angst og ansvar i dansk politik 1848–1864: De Nationalliberale …30
Michael Bregnsbo: Krigen 1864 i et dansk imperieperspektiv …29
Gerret Schlaber: Tysk erindringsbillede af krigen i 1864 ..35
Inge Adriansen: 1864-krigen i erindringskulturen ……44
Mette Liv Skovgaard: Elever nyfortolker 1864 på museum 55