Kurset “Iran i Fortid og Nutid” på Christianshavns Gymnasium den 17/1 klokken 10–16 omhandler Irans righoldige historie fra dets storhedstid til vore dage, med fokus på revolutionen i 1979 og tiden efter, herunder de dilemmaer landet står i i dag.
Oplægsholdere er Rasmus Christian Elling og Claus Valling Pedersen, begge fra KU, samt journalist og Irankender Misha Zand.
Kurset udbydes af Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF som opvarmning til rejsekurset til Iran i efteråret 2020, men kurset er åbent for alle og ment som en generel introduktion til Irans (nyere) historie.
Pris kr. 700,-
Formål
Kursets formål er, her i 40-året for den iranske revolution, at udvikle historieunderviseres kendskab til Iran, dets fortid og tiden før og efter revolutionen i 1979.
Indhold
Om formiddagen vil Claus Valling Pedersen fra Københavns universitet give os et overblik over persisk og iransk historie op til og med det 20. århundrede. Efter frokost vil Rasmus Christian Elling, også fra Københavns universitet, fortælle om tiden under og efter den iranske revolution. Til sidst vil journalist og Irankender Misha Zand fortælle om Iransk kultur i en moderne brydningstid
Målgruppe
Historielærere på de gymnasiale uddannelser
Tilmelding
Senest 1. januar 2020 på GLEs hjemmeside.
HVIS du i forvejen er tilmeldt rejsekurset til Iran i efteråret 2020 er kurset den 17/1 gratis, og så skal du blot melde til hos Lars Peter Visti Hansen på LV@FGC4.dk