Den 10.–11. marts 2016 afholdes en efteruddannelseskonference (FoU-konference) på Hotel Haraldskær ved Vejle. Konferencen følger op på den, der blev afholdt i Vordingborg i marts 2015, men deltagelse i den første konference er ikke en forudsætning for deltagelse nu. FoU-projektet handler primært om fagene idehistorie og teknologihistorie på HTX, men konferencen er åben for alle.
Programmet omfatter denne gang blandt andet:
- Professor David Edgerton, King’s College, London: Time, Money and History.
- Professor Jens Vellev, Århus Universitet: Tycho Brahe.
- Adjunkt, Ph.d. Jakob Bek-Thomsen: Steno.
- Rundvisning på Kongernes Jelling, der åbnede i juni 2015, og som anvender nye teknologier intensivt i formidlingen
- Besøg ved vikingebroen ved Ravning Ådal.
- Workshops såvel om foredragenes emner som om undervisningsforløb og didaktik på tværs af de to fag.
Alt sammen ny og spændende inspiration til undervisningsforløb, rettet både mod den danske vikingetid samt middelalder og renæssance generelt.
Samtidig vil der være mulighed for at møde kolleger fra hele landet til gensidig vidensudveksling, sparring og samarbejde.
Det er lykkedes at holde deltagerprisen nede på kun 2900 kr., som inkluderer materialer, overnatning, forplejning, bus til Jelling og Ravning samt rundvisning på Kongernes Jelling.
Tilmeldingsfristen er 15. februar 2016. Tilmelding og yderligere information via hjemmesiden:
Forfatter(e)
Formand for foreningen fra 2013–17