Noter #236: Silkevejen

Silkevejen er både nogle helt konkrete karavaneruter, der siden oldtiden har koblet Fjernøsten, Centralasien og Europa sammen, men begrebet er også en mere luftig idé om handel og magt. Ad Silkevejen har fornemme handelsvarer bevæget sig fra øst mod vest, og samtidig vidner byerne langs Silkevejen om legendariske hærføreres storhed og fald. Disse kontraster og paradokser går nærværende Noter ombord i, ligesom vi på Historielærerforeningens rejsekursus til oktober 2023 går på opdagelse i den historiske og kulturelle arv i netop nogle af Silkevejens byer i Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan.

Den første artikel i dette nummer af Noter er Anne Hedeager Krags (mag. art. i nordisk forhistorisk arkæologi og seniorforsker ved Nationalmuseet) forklaring på silkens betydning og dens bevægelse ad Silkevejen mod Europa. I artiklen lægges der vægt på Silkevejens betydning for samhandel mellem verdensdelene, og det er tydeligt, hvordan den fornemme silke får en særstilling i den europæiske elite.

I den anden artikel (er et genoptryk) af Mirja Thaulow (Cand. Phil i Etnografi og Ph.d., Aarhus Universitet) er fokus på Timur Lenks betydning for historiefortællingen i Usbekistan. Her lægges vægten på, både hvordan Timur Lenk iscenesatte sig selv i samtiden, og hvordan Timur Lenk-figuren er afgørende for dannelsen af en usbekisk nationalidentitet efter selvstændigheden og i nutiden.

Den tredje artikel er et nutidigt perspektiv på idéen om Silkevejen, idet Jørgen Delman (professor emeritus i Kinastudier, Københavns Universitet, PhD) går i dybden med kinesernes forsøg på at revitalisere Silkevejen i storskala-projektet The Belt and Road Initiative (BRI). Parallellerne til oldtidens Silkevej er heri tydelige i ønsket om handel, samt at implikationerne ofte breder sig til andre samfundsmæssige områder end netop handel alene.

I “Det didaktiske hjørne” præsenterer i første artikel lektor Lars Løbner Hansen, lektor Maren Aarup Schjørring og professor Nikolaj Elf noget af deres forskning i pædagogikumkandidaters arbejde med det fagdidaktiske projekt, som skal laves i løbet af pædagogikum. Der beskrives at kandidaterne ofte er meget alene om deres fagdidaktiske projekter, men at vi i dag netop har værktøjer der muliggør samarbejde på tværs af matriklerne. Som vil give nogle bedre rammer for kandidaterne for aktivt at få reflekteret over processerne i arbejdet.

Lektor og forfatter Iman Hassani følger op med artiklen “Palæstinensernes erindringshistorie” med nogle didaktiske overvejelser om anvendelse af teater i undervisningen. Her med udgangspunkt i teaterstykket “Meramieh” opsat af den palæstinensiske teatergruppe Al Harah. Et stykke hvor der kan inddrages faglige refleksioner om både historiebevidsthed, om at være historieskabt og ‑skabende samt erindringshistorie.

Til sidst præsenterer lektor Lars Due Arnov overvejelser omkring teknologiforståelse og anvendelsen af IT i historieundervisningen. Der bliver diskuteret konkrete redskaber og øvelser som anvendelse af flowcharts og mindmaps samt ideer til hvordan man kan remediere det faglige stof. Men også konkrete digitale værktøjer som kan give historieundervisningen et nyt pust diskuteres. Selvfølgelig er der i artiklen også overvejelser om brugen af ChatGPT med præsentation af konkrete øvelser.

Silke og Silkevejen igennem 1200 år (ca. 0–1200 e.Kr.) af Anne Hedeager Krag	4
Timur Lenk før og nu — et spørgsmål om image af Mirja Thaulow	12
Kinas Silkevejsinitiativ — geopolitisk drøm med udfordringer af Jørgen Delman	18
Fagdidaktisk projekt som afsæt for at motivere elever i historieundervisningen af Lars Løbner Hansen, Maren Aarup Schjørring og Nikolaj Elf	36
Palæstinensernes erindringshistorie af Iman Hassani	42
Fortid og fremtid — Teknologiforståelse i historie af Lars Due Arnov	44