Noter #223: Gen­for­e­nin­gen, 2.udgave

Til næste år er det 100 år siden Søn­derjyl­land blev gen­for­e­net med Dan­mark efter fol­ke­af­stem­nin­ger i de berør­te områ­der, hhv. zone 1, Nord­s­lesvig, og zone 2, Mel­lem­s­lesvig inkl. Flens­borg. I den for­bin­del­se har redak­tio­nen bag NOTER ønsket at præ­sen­te­re nog­le betragt­nin­ger om grænselandet.

Den før­ste arti­kel, som kig­ger nær­me­re på græn­selan­det, er skre­vet af Klaus Tol­strup Peter­sen fra Den slesvig­ske Sam­ling i Flens­borg. I artik­len bely­ses ‘Den Inter­na­tio­na­le Kom­mis­sion og græn­sed­rag­nin­gen i 1920’. Efter­føl­gen­de dis­ku­te­rer Dor­te Jage­tic Ander­sen fra SDU spørgs­må­let ‘Græn­ser hin­si­des hegn og mure’. Da resul­ta­tet af afstem­nin­ger­ne forelå i 1920 var en af kon­se­kven­ser­ne dan­nel­sen af de tyske og dan­ske min­dre­tal. Ger­ret L. Sch­la­ber bely­ser såle­des i sin artik­len udvik­lin­gen i det tyske min­dre­tal i Nord­s­lesvig fra 1920 til i dag. Jør­gen Kühl gør noget til­sva­ren­de, idet hans arti­kel ‘Natio­na­li­se­ring og post­na­tio­na­li­se­ring’ foku­se­rer på det dan­ske min­dre­tal i sam­me peri­o­de. I den næste arti­kel, som er skre­vet af Mar­tin Klatt, behand­les Fol­ke­af­stem­nin­ger­ne i 1920 og selv­be­stem­mel­ses­ret­ten
i dag . Slut­te­lig kom­mer Niels Schou i sin arti­kel ‘Under­vis­ning om græn­sen — langt fra græn­sen’ nær­me­re ind på, hvor­le­des man med for­del kun­ne under­vi­se om emnet.

Redak­tio­nen håber der­for, at artik­ler­ne kan give inspira­tion til at arbej­de med emnet i jubilæumsår­et. Hvis man ønsker end­nu mere input til sin under­vis­ning, kan man med for­del besø­ge hjem­mesi­den https://genforeningen2020.dk/markeringen-i-2020/ , idet man fra års­skif­tet bur­de være i stand til at fin­de et sam­let pro­gram for en meget stor del af de offi­ci­el­le arran­ge­men­ter bag fejrin­gen af Gen­for­e­nin­gen. Eller mel­de sig til kur­set Græn­sen den­gang og nu.

Sidst, men ikke mindst min­der vi om at emnet for årets histo­rie­kon­kur­ren­ce net­op er Over Græn­sen i kon­kret såvel som abstrakt betydning. 

I til­læg til Noters dæk­ning af emnet græn­selan­det, kan du i det didak­ti­ske hjør­ne læse Bo Lide­gaards bidrag til danmarkshistorien.dks 10 års fød­sels­dag. Lide­gaard reflek­te­rer udfor­dren­de over hvil­ke udfor­drin­ger og for­plig­tel­ser, der føl­ger med digi­ta­li­se­rin­gen af histo­rie og for­mid­lin­gen her­af. I nyt fra Fag­kon­su­len­ten for­bli­ver vi så at sige i det didak­ti­ske hjør­ne, idet Chri­sti­an Vol­l­mond løf­ter slø­ret for hvad det vil sige at arbej­de meto­disk i histo­rie og hvad det vil sige at ind­dra­ge basal viden­sk­ab­ste­o­ri. Natur­lig­vis med hen­blik på ska­bel­se af de bed­ste betin­gel­ser for ele­ver­ne i udar­bej­del­se af deres SRP.

Nyt fra for­e­nin­gen fyl­der i det­te num­mer af Noter lidt ekstra. For­e­nin­gen har afholdt et vel­be­søgt gene­ral­for­sam­lings­kur­sus: Demo­kra­ti­et i Kri­se — det auto­ri­tæ­res gen­komst med en ræk­ke spæn­den­de oplægs­hol­de­re. På sel­ve gene­ral­for­sam­lin­gen gav for­e­nin­gens afgå­en­de for­mand Lars Hen­rik­sen sin beret­ning, diver­se punk­ter blev drøf­tet, og der blev afholdt valg til den nye besty­rel­se. Bil­le­der fra gene­ral­for­sam­lin­gen, for­man­dens beret­ning, refe­ra­tet fra gene­ral­for­sam­lin­gen, sid­ste Nyt fra For­e­nin­gen fra Lars’ hånd, samt før­ste skriv fra den nye besty­rel­se, fin­der du også i det­te num­mer af Noter. 

God læse­lyst!

På besty­rel­sens veg­ne,
Hei­di Fun­der og Kri­sti­an B. Arentsen

Forfatter(e)

Hei­di Funder

For­mand for Historielærerforeningen

• Noter #209: Over­gan­ge på langs og på tværs
• Med­lem­stil­bud på Skalk i klassesæt
• Nyt fra formanden