Velkommen til en spændende eftermiddag om sportens dystre sider og fodboldens forvandling til det bedre og det dårligere.
De olympiske lege – talerør for politisk propaganda
Sporten er ren og apolitisk og the show must go on! Det har været løsnet siden Baron de Coubertins noble idealer for de moderne olympiske lege. Historien rummer dog talrige eksempler på magthavernes brug af sportens store folkelige appel til at fremme egne dagsordener: Berlin 1936, Den kolde krigs medaljekapløb mellem USA og Sovjetunionen, Real Madrid vs Barcelona og Putins OL i Sojti i 2014.
I den første del af kurset vil Stanis Elsborg tage tilhørerne med på en historisk rejse til nogle af de mest famøse og forkætrede eksempler på brug og misbrug af sporten.
Stanis Elsborg er analytiker ved Play the Game og stifter af formidlingsplatformen Idrætshistorie.dk.
Fodboldens forvandling
For kun 30 år siden var Europas fodbold plaget af vold og tragedie, der kulminerede med stadionulykken på Hillsborough. Men ud af ruinerne voksede en ny sport. Klubfodbolden blev rigere, dyrere, smukkere, renere, mere højlydt og global, men også mere ulige og forudsigelig.
I den anden del af kurset vil Asker Hedegaard Boye med udgangspunkt i sin bog Spillets forvandling tage os med rundt i fodboldens verden og fortælle historien om tre årtier, der ændrede den for altid. Om idéernes kamp og om nøglepersoner som Mourinho, Guardiola, Beckham, Messi, Cristiano Ronaldo, Bosman, Murdoch og Abramovitj, om Premier Leagues og Champions Leagues fødsel og sejrsgang. Og om hvorfor fodboldstøvler ikke længere er sorte.
Asker Hedegaard Boye (f. 1982) er cand.mag. i idéhistorie og har skrevet om international fodbold siden 2003. Til daglig er han journalist på Weekendavisen.
12.15–12.45 – Frokost
12.45–13.45 — De olympiske lege – talerør for politisk propaganda v/Stanis Elsborg
13.45–14.00 – Kaffe og kage
14.00 – 15.00 – Fodboldens forvandling v/Asker Hedegaard Boye
15.00–15.15 – Pause
15.15 – 15.45 – Diskussion og spørgsmål fra salen
Arrangør: Mathias Strand, mst@herning-gym.dk
Mathias Strand
Tilmelding via GL. , senest 9/2 2021
Det er .….. dyrt. Pengene bestemmer jo i sport, men det betaler en pensionist ikke.
mvh.
Poul Erik Strømø
tidligere ansat Vestjysk Gymnasium, Tarm