Johan Hein­sen: ”Det før­ste fængsel”

Johan Hein­sen: ”Det før­ste fængsel”

Det før­ste fængsel100 Dan­marks­hi­sto­ri­erJohan Hein­senUni­press100 sider

Johan Hein­sen, som er histo­ri­ker og lek­tor ved Insti­tut for Kul­tur og Glo­ba­le stu­di­er ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, har skre­vet det­te 7. bind af Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lags 100 Dan­marks­hi­sto­ri­er om ”Det før­ste fængsel — 1620” – Trun­ken på Bre­mer­hol­men.
 
Kri­mi­na­li­tets­hi­sto­rie er i dis­se år et vok­sen­de felt inden­for histo­ri­e­vi­den­ska­ben, hvor bl.a. glem­te skæb­ner fra sam­fun­dets bund væk­kes til live gen­nem arki­va­li­er som anhol­del­ses-, anmel­del­ses-, og for­hør­spro­tokol­ler. Tid­li­ge­re har rets­hi­sto­ri­en fyldt mere; udtryk gen­nem vær­ker som P.J. Jør­gen­sens ”Dansk Rets­hi­sto­rie” (1947) eller det noget let­te­re læste værk Stig Iuul ”Lov og ret i Dan­mark” (1969). Fængs­ler­ne og straf­me­to­der har også haft deres plads i histo­ri­ebø­ger­ne, eksem­pel­vis i Fr. Stuck­ens­bergs ”Fængselsvæ­se­net i Dan­mark” (1893–1896) og ikke mindst Peter Schar­ff Smit­hs ”Moral­ske Hospi­ta­ler” (2003). Men den straf­fe­de har ikke fyldt meget i histo­ri­en før de sene­re år. Selv ople­ve­de jeg det skif­ten­de fokus med Poul Due­da­hls ”For­bry­del­sens ansigt” (2013) og sene­re ”Ond­ska­bens Øjne” (2016), men også Ulrik Lan­gen ”Tyven” (2015), Hugo Kri­sten­sens ”Chri­sten Peder­sen Lørs­lev” (2015) og anto­lo­gi­en ”Cul­tu­ral Histo­ri­es og Cri­me in Den­mark 1500–2000” (2018) er udtryk for den nye ten­dens.
 
Johan Hein­sen kom­bi­ne­rer i ”Det før­ste fængsel” på for­trin­lig vis både fængsels­hi­sto­ri­en og de ind­sat­tes histo­rie; hvor­for fængs­let opstod, fan­ger­nes leve­vil­kår og beret­nin­ger fra de ind­sat­te.
 
Hove­d­er vok­ser ikke på kål­stok­ke hos os” skul­le Chri­sti­an IV angi­ve­ligt hav­de sagt og med det­te citat tager Johan Hein­sen afsæt i for­tæl­lin­gen om ’det før­ste fængsel’. Dan­mark-Nor­ge var rigt på kål, men fat­tigt på folk, der­for blev de ind­sat­te sat til at arbej­de for sta­ten på fæst­nings­vær­ker og flå­de­værf­tet. Tvangs­ar­bej­de og fri­heds­be­rø­vel­se fortræng­te der­med lang­somt andre kor­por­li­ge straf­fe. Fængs­let var ikke et sted, man sad; det var et sted man sov, når man ikke sla­ve­de for sta­ten.


Gen­nem for­hør­spro­tokol­ler illu­stre­rer Hein­sen, hvor­le­des pro­ble­mer­ne i fængs­ler­ne den­gang, min­der om dem, vi hører om i dag; hie­rar­ki, sort øko­no­mi, vold og intern justits mel­lem fan­ger­ne. Histo­ri­er­nes kry­dres med beret­nin­ger om opfind­som­me fan­ge­flug­ter, som næsten altid fæn­ger, om så det Dumas ”Gre­ven af Mon­to Chri­sto” (1944), fil­men ”Flug­ten fra Alca­traz” (1979) med Clint Eastwood eller fil­men ”Shaws­hank Redemp­tion” (1994) med Tim Rob­bins og Mor­gan Fre­e­man. Ikke mindst er det en inter­es­sant detal­je, at der i 1671 for­søg­tes at sen­de statsslaver/straffefanger til Vestin­di­en, hvor de skul­le befæ­ste og beplan­te St. Tho­mas; akku­rat som man har set andre vest­eu­ro­pæ­i­ske sta­ter gøre. Men kun hver 4. over­le­ve­de over­far­ten og det før­ste år på øen og et myt­te­ri på et af ski­be­ne sat­te en ende­lig stop­per for det­te for­søg.
 
Hein­sen bog stop­per histo­ri­en ved det moder­ne fængsel, e.g. Hor­sens Stats­fængsel fra 1853 og Vrids­lø­se­lil­le fra 1859. Her hand­le­de det om at lave bed­re men­ne­sker ud af straf­fe­fan­ger­ne gen­nem over­våg­ning, iso­la­tion og tavs­hed – ikke blot at udvin­de arbejds­kraft af fan­ger­ne. I nuti­dens fængs­ler har arbej­det atter vun­det ind­pas som vej­en til moralsk hel­bre­del­se om end out­sourcin­gen gør, at man kun kan beta­le fan­ger­ne meget lidt for arbej­det.
 
Johan Hein­sens bog har fået en hård med­fart af Bjørn Wester­be­ek Dahl på histo­rie-onli­ne, som angri­ber uri­me­lig man­ge små detal­jer i bogen. Alt fra bil­led­valg, sprog og noter til dis­si­de­re­de fejl. Selv kan jeg ikke tage stil­ling til alle af Bjørn Wester­be­ek Dahls kri­tik­punk­ter, men ople­ver bil­led­val­get som rime­ligt, sam­ti­dig med at Johan Hein­sen føl­ger for­la­gets opdrag til bogen; let læse­ligt og uden af druk­ne i noter. Der­for kan jeg kun anbe­fa­le af læse bogen.

KS og HF-E | Historielaerer.dk | Histo­ri­e­di­dak­tisk net­værk

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.