Vestergade 115. Foto: Museum Skanderborg.
Under et hus på Vestergade 115 i Skanderborg ligger et hemmeligt sted.
Det er en betonbunker opført af det tyske Luftwaffe i september 1944 som en del af deres administrative hovedkvarter i Skanderborg Dyrehave.
Bunkeren blev aldrig taget i anvendelse under 2. Verdenskrig, men i årtierne efter, da den Kolde Krig opstod, kom den i brug fra 1963 til 1993 som Kommandocentral under det Civile Beredskab.
For dem, der ikke selv har oplevet Den Kolde Krig, kan det være svært at forstå den konstante frygt for atomkrig, som lå over hele verden. Museum Skanderborg har derfor i samarbejde med HistorieLab udviklet et undervisningsrollespil til 8.–9. klasse og gymnasiet, som simulerer et atomangreb på Danmark.
Den Kolde krig
I 1950erne blev de modsætninger med Øst og Vest, som var startet under 2. Verdenskrig mere og mere tydelige og udviklede sig til Den Kolde Krig med USA på den ene side og Sovjetunionen på den anden. Begge stormagter rådede over atomvåben og truede hinanden med at bruge dem.
Med den udviklede våbenteknologi rejste spørgsmålet sig om, hvordan Danmark rent praktisk-/ administrativt var forberedt på en krig, herunder et muligt atomangreb fra Sovjetunionen. Der kom fra regeringens side fokus på myndighedernes funktion under krigsforhold og samfundets mulighed for at overleve en krigssituation. Forsvaret af Danmark var ikke kun en militær opgave, men skulle ses som et totalforsvar, et samarbejde mellem den militære og den civile sektor.
Totalforsvaret bestod af forsvaret, redningsberedskabet, politiet og det civile beredskab. Loven om det civile beredskab blev vedtaget i 1959, og fra 1962 flyttede man tilsynsopgaverne fra politimestrene til kommunerne og dermed de kommunale beredskabschefer. Civilforsvarsstyrelsen foreslog, at der skulle oprettes en Kommandocentral for Skanderborg i en af de bunkere, som det tyske Luftwaffe havde opført under 2. verdenskrig som en del af deres administrative hovedkvarter i byen.
Det tyske bunkeranlæg
Bunkeren ved Vestergade 115 er opført af det tyske Luftwaffe i september 1944. Bunkeren er af typen Regelbau L484, og dens modelnavn på tysk var ”Unterstand für Funksendestelle”, dvs. bunker for radioterminal. Dens funktion var ”Nachtrichtenstände”, dvs. kommunikationsbunker. Der blev i alt opført fem af den type bunkere i Danmark. Bunkeren var et led i den serie af radio- og radarstationer, som Luftwaffe lod opføre for at spore fjendtlige fly og guide egne bombefly og natjagere. Til opførelse af bunkeren blev anvendt 1300 m³ beton.
Bunker nr. 9
Den tyske bunker blev sat i stand, og nyindrettet kunne den i 1963 tages i brug som Bunker nr. 9 under Det Civile Beredskab. Bunkeren rummede nu egen vandforsyning, nødstrømsgenerator, nødbelysning, opvarmning, ventilationsrum, overtryksventiler og spildevandspumpe. Desuden var etableret en nødudgang og tilføjet et nyt rum til politiet.
Kommandocentralen var i stand til at modstå næsten alle former for konventionelle våben og vurderet til sandsynligvis også at kunne klare en atombombe i “Hiroshimastørrelse”, der sprænger indenfor en afstand af få hundrede meter.
Der blev udarbejdet krigs- og civile beredskabsplaner, og i årene indtil opbruddet i Østeuropa omkring 1990 fungerede bunkeren som Kommandocentral med i perioder månedlige signal — og planspils-øvelser. Kommandocentralens funktion ophørte i 1993 og ejes nu af Skanderborg Kommune men hører som historisk ansvarsområde under Museum Skanderborg.
Kommandocentralen er særdeles velbevaret med møbler, kort, beredskabsstavler, vejledninger og ventilationssystemer, som da den var i funktion under Den Kolde krig.
Bunkerrotter – ”Hvad nu hvis…?”
Hvordan kan en kommandocentral som denne bruges til at formidle den konstante frygt for atomkrig, som verden levede i under Den Kolde Krig til nutidens unge?
Det var faktisk noget, der påvirkede hele samfundet i Danmark med beredskabsplan er helt ned på lokalt niveau, hvilket blandt andet ses i den husstandsopdelte pjece ”Hvis krigen kommer”.
Museum Skanderborg har i samarbejde med HistorieLab — Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling udviklet et kontrafaktisk læringsrollespil med tilhørende undervisningsmateriale og materialebank om Den Kolde Krig.
Materialet henvender sig til Folkeskolens 8. ‑9. klasse og til gymnasiet og kan frit hentes ned af undervisere fra Museum Skanderborgs hjemmeside.
I rollespillet bemander en klassen en af civilforsvarets kommandocentraler og har til opgave at navigere deres by sikkert ud af netop den krise, man frygtede. Tiden er ca. 1981–83.
Klassen skal forholde sig til konkrete cases, der giver en lille historie om hændelser på overfladen. Det kan være rensningsanlæg, der er blevet saboteret af sovjetsympatisører, sammenstyrtede bygninger efter bombebrande eller en indlevende tale, som skal skrives til borgmesteren, så han kan berolige en stadig mere panisk befolkning.
Deltagerne er opdelt i grupper, der hver har de funktioner, som de personer, der oprindeligt bemandede kommandocentralen, havde. I spillet har deltagerne således mandskab til rådighed på overfladen, som de kan sende ud for at løse problemerne. Hvis casen er forurening af vandforsyning, skal deltagerne kunne sende deres tekniske tjeneste ud for at lukke for det forurenede vand osv.
Spillet tager cirka to timer. Grupperne hedder Alpha, Brave, Charlie og Delta for at give det rette anstrøg af militær betydning. I gruppen er der roller som Gruppeleder, Signalordonnans og Tavlekoordinator. Lærer og museumsunderviser fungerer som Signalledere, dvs. dem, der sender beskederne om indsatser videre ud i verden uden for bunkeren.
Verden er af lave
Som spillet skrider frem, bliver beskedernes indhold stadig mere alvorlige. Beskederne kommer hurtigere og hurtigere, og eleverne agerer automatisk mere hektisk.
Vi starter med, at grupperne skal forestille sig, hvad de vil gøre, hvis sovjetsympatisører (5. kolonne virksomhed) saboterer byen. Derefter sker der sabotage, så grupperne skal rydde op efter sprængninger, slukke brande og redde sårede. Undervejs skal de hjælpe borgmesteren med en tale. Til sidst er der udløst en atombombe over Århus Havn, hvor vindretningen gør, at en radioaktiv sky driver ned mod Skanderborg-området. Og det var jo det, man frygtede allermest under Den Kolde Krig.
Ved spillets afslutning er alt lettere kaotisk, og det er faktisk en del af formålet: at give eleverne en fornemmelse af kaos og magtesløshed.
Rollespillet kan bruges overalt
Spillet er udviklet i kommandocentralerne i Skanderborg og Silkeborg, men det er meningen, at det skal kunne spilles i en hvilken som helst by. Det er nemlig vigtigt, at det er et lokalt spil – altså, at man spiller det på en institution i sit nærområde, for det skal netop give eleverne en oplevelse af, hvordan truslen fra Den Kolde Krig indvirkede på deres område. For at det kan lade sig gøre, må man tilpasse opgaverne i spillet til lokale forhold ved fx at ændre på vejnavne og kort.
Det kan man som underviser fx gøre i et samarbejde mellem en kulturhistorisk institution som et museum eller et besøgssted omkring Den Kolde Krig. Er der ikke et museum i jeres lokalområde, kan man samarbejde med det lokale beredskab, brandvæsen eller andre, der kender til det lokale civile beredskab under Den Kolde Krig.
Gennem læringsrollespillet giver Museum Skanderborg og HistorieLab således et redskab til at levendegøre hverdagen under Den Kolde Krig for nutidens unge. For selvom det kun er 25 år siden, Den Kolde Krig sluttede, så føles det allerede som en fjern fortid for yngre generationer. Viden om perioden kan sætte deres egen hverdag i perspektiv og hjælpe dem til at forstå, at den relativt store sikkerhed, de oplever i dag, ikke er en selvfølge.
Læringsrollespillet er udviklet af Rollespilsakademiet. Materialebanken er samlet af en gymnasiefaglærer.
Læringsrollespillet er afprøvet på flere klasser fra både gymnasiet og folkeskolen og er nu klar til at blive brugt i hele Danmark.
Se hele materialet og hent det på www.museumskanderborg.dk
Forfatter(e)
Museumsinspektør på Skanderborg Museum
