Af 
Gestapos fangelejre i Danmark er fortællingen om Horserødlejren i Nordsjælland og Frøslevlejren i Sønderjylland, og Henrik Skov Kristensen, historiker, dr.phil. og museumschef for Frøslevlejrens Museum indtil sommeren 2021, kaster med en stort anlagt fortælling nyt lys over dette kapitel af besættelseshistorien.
Da samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943, indtog tyskerne Horserødlejren i Nordsjælland og omdannede den til fangelejr for Det Tyske Rige – og i august 1944 blev lejren omplantet til Frøslevlejren, der var anlagt lige nord for grænsen. Mere end 8.000 fanger blev interneret i de to lejre frem til befrielsen, og omkring 1.700 fanger deporteret herfra til tyske koncentrationslejre og tugthuse – lejrene var så at sige et hyttefad, hvorfra tyskerne kunne hente fanger til deportation, straf og henrettelse.
De to tyske fangelejre var en del af Det Tredje Riges undertrykkelsesmaskineri, et lille tandhjul i et stort og grusomt system – og samtidig blev driften af dem et spejlbillede af den særlige besættelsessituation i Danmark. Med et righoldigt tysk og dansk kildemateriale som grundlag kommer læseren med ind i det tyske sikkerhedspolitis to lejre i Danmark: deres funktion, drift, administration, fangegrupper, reglementer m.m., og ikke mindst forholdene for fangerne: indkvartering, forplejning, arbejdskommandoer, afstraffelser, legale og illegale aktiviteter m.m. Blandt bogens mange levende stemmer er fangernes erindrings- og dagbogsmateriale, der tegner et billede af fange- og lejrlivet, som de — mænd og kvinder — oplevede det.
Med sine 744 sider er der her tale om en historiebog af murstensstørrelse, men lad endelig ikke det holde nogen fra at give sig i kast med den. Henrik Skov Kristensen udgav bogen mens han var museumsleder for Frøslevlejrens museum, før han gik på pension i 2021. I den periode var der nok også god tid på mange museer grundet nedlukningen, og det kan vi nu profitere af med dette værk. Henrik Skov Kristensens tidligere bøger vil næppe være ukendte for historiekollegerne i ungdomsuddannelserne, eftersom der er tale om en erfaren forsker der har opbygget en omfattende kapacitet, især hvad angår perioden under den tyske besættelse 1940 til 1945. For de af os der underviser i Syddanmark, er han desuden kendt som en engageret debattør, blandt andet i forbindelse med historiebrugen af Frøslev- og Fårhuslejrens historie.
Forfatterens ambition med dette værk var, ifølge indledningen, at indfri; ” (…) et mangeårigt løfte om at skrive en bog om Frøslevlejren.” Det har han gjort og mere til. Bogens detaljerede og kildebaserede undersøgelse omfatter de to lejre som Gestapo benyttede i den sidste del af besættelsestiden, efter sammenbruddet af forhandlingspolitikken den 29. august 1943, hvor besættelsesmagten gradvist tog fløjlshandskerne handskerne af overfor danskerne. Historien om Horserødlejren og Frøslevlejren foldes både ud i en detaljegrad som ikke tidligere er set, samtidig med at lejrenes udvikling i perioden spejles i den overordnede historie om besættelsestidens Danmark. Forfatteren indleder med en kort skitsering af de metodiske overvejelser der ligger til grund for bogen, men da denne også er rettet mod ikke-historikere er afsnittet holdt befriende kort og letlæselig. Enhver gymnasieklasse kan med udbytte læse siderne om den særkarakter som den tyske besættelse af Danmark havde, sammenlignet med andre tyskbesatte lande under 2. Verdenskrig. Uddrag af resten af bogen vil også kunne serveres for ethvert historiehold derude, der søger at få indblik i denne del af besættelsestidens historie. De ældre elever som står overfor en af de store opgaver i afslutningen af ungdomsuddannelserne, såsom studieretningsprojektet i Stx, kan også med sindsro gøre denne bog til rygsøjlen i deres SRP. Alt hvad man ønsker at vide om de to fangelejre, de organisationer der brugte dem, samt om den historiske kontekst de fandt sted i, findes her.
Bogen er opdelt i to dele. Del 1 om Horserødlejren i perioden 1943–44 og del 2 om Frøslevlejren i 1944–45. I første del af bogen, hører vi også om Horserødlejrens tidlige historie, startende under 1. Verdenskrig og gennem mellemkrigstiden, hvor lejren har huset krigsfanger fra de krigende parter under 1. Verdenskrig, flygtninge og mange andre. Den periode som de fleste kender til i forvejen, hvor de danske kommunister interneres i lejren i forbindelse med det tyske overfald på Sovjetunionen i 1941, udfoldes derefter. Udover de internerede kommunister blev lejren også anvendt til at huse tyskernes gidsler, heriblandt forskellige prominente danske borgere. Blandt de mere kendte kan nævnes professor Hal Koch, overlæge Erik Warburg og civilingeniør Einar Foss. Horserød blev desuden også, fra 1. og 2. oktober 1943, anvendt som opsamlingslejr for de danske og udenlandske jøder der ikke slap væk, da besættelsesmagten prøvede at opnå et ”jødefrit” Danmark. Herfra blev jøderne i grupper sendt med skib mod syd, for de flestes vedkommende var destinationen ghettoen Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Kommunisterne blev sendt til koncentrationslejren Stutthof i det nuværende Polen.
Bogens sidste (og største) del handler om Frøslevlejren. Lejren der opstod som et forsøg på, fra de danske myndigheders side, at undgå deportationer af danskere til koncentrationslejrene i Tyskland og de tyskbesatte områder, beskrives ligeledes i en detaljegrad der ikke kan efterlade mange spørgsmål ubesvaret. Efter endt gennemlæsning vil man have indblik i alt fra hvilke træsorter der anvendtes i barakkerne, til de flugter og flugtforsøg der forekom, og, ikke mindst, den tyske anvendelse af fangerne som bombeskjold på troppetransporttogene (også kaldet ”minestrygertog”). Noget, efter min mening, meget interessant er det faktum, at man kan se hvordan tonen og tilgangen til danskerne skærpedes fra tysk side, efterhånden som den store krig ude i Europa i tiltagende grad ikke gik som Hitler havde ventet. Den danske modstandskamp tiltog også i styrke og omfang, i takt med at krigslykken vendte til de allieredes fordel, og konsekvenserne fremgår tydeligt af Kristensens bog. I den tidlige periode, i Horserød, forhandledes fangernes vilkår løbende mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. Fangerne fik en, under forholdene, god forplejning, nogle af fangerne kunne få besøg og i det hele taget mindede forholdene på ingen måder om de beretninger fra koncentrationslejrene i syd, som i tiltagende grad dukkede op i de illegale aviser i 1943 og 1944.
Bogens sidste afsnit om Grundfortællinger og erindringskultur kan desuden varmt anbefales til brug i forbindelse med projekter om historiebrugen af besættelsestiden. Her fremlægger forfatteren de store omvæltninger lejrene oplevede i tiden efter befrielsessommeren og retsopgøret, og hvordan historien om lejrene gradvist udviklede sig fra den tidlige konsensushistoriske fortælling (”vi-var-alle-i-samme-båd”), til konflikthistorien der især opstod fra 1980ernes slutning. Henrik Skov Kristensens bog kan varmt anbefales til både skolebiblioteker og jeres reoler derhjemme, men I skal nok forberede jer på at den kommer til at tage tid at komme igennem. For bogen er lang, og den er proppet med relevante og interessante kilder. Denne bog må fremover anses for standardværket om Gestapos fængsler under den tyske besættelse af Danmark 1940 til 1945.
Henrik Tjørnelund, lektor ph.d.
Forfatter(e)
