Alt om konspirationsteorier

MARIA BROCKHOFF m.fl: ”Den skjulte sandhed — Konspirationsteorier, magt og konflikt”. Klim 2018, 207 sider, illustreret i farver, 250 kr.

I denne bog giver de tre idehistorikere Maria Brockhoff, Rikke Peters og Mikkel Thorup en introduktion til studiet af konspirationsteorier. Bogen er delt i to dele, hvor 2/3 af bogen dækker forskellige teoretiske aspekter af studiet af konspirationsteorier, mens den sidste 1/3 er fem mere grundige eksempler på forskellige konspirationsteorier. Før vi starter, så lad os lige tage bogens definition på begrebet, ”… nemlig antagelser om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Årsagen holdes bevidst skjult af en eller flere personer eller instanser og det antages at hændelsen indgår i en større plan med en ondsindet hensigt, der vil få alvorlige konsekvenser for mange mennesker.”

Hermed er der lagt op til en bred, men også funktionel definition, som foldes ud i resten af bogen.

I bogens første kapitel gennemgås de grundlæggende kendetegn ved konspirationsteorier i Antikken (frygt for slaveoprør, politiske magtkampe), Middelalderen (kampen mod Satan), Renæssancen (trusler mod staten og samfundet), Oplysningstiden (ondsindede magthavere), den industrielle revolution (trussel om oprør fra arbejdere eller lavestående racer) samt i det 20. og i det 21.århundrede. I andet kapitel beskrives hvordan konspirationer kan ses som en lokal, en global eller en kosmisk konspirationsteori. Dette har konsekvenser for konspirationsteoriens karakter og munder ud i følgende overskuelige og nyttige analyse skema (s.62)

	Lokal	Global	Kosmisk
Ærinde	At placere skyld	At konsolidere eller nedbryde magtpositioner	At kæmpe om hele verden
Logisk præference	Induktiv	Deduktiv	Deduktiv semantisk
Data	At søge efter beviser	At finde enkeltbegivenheder og placere dem i en konkret større sammenhæng	Tolkning af tegn i en symbolsk sammenhæng
Kronologi	Tilbageskuende	Bagud- og fremadskuende	Profetisk
Rumlig organisering	At finde gerningsstedet	At finde fjendens hovedkvarter	Fjenden er overalt

I kapitel 3 undersøges konspirationsteoriens narrative og kronologiske struktur på en måde som ligger godt op af det historiebevidsthedsbegreb som kendes fra STX.

I kapitel 4 er fokus på både venstre- og højreorienterede konspirationsteorier (se specielt det oplysende skema s.75), men også konspirationsteoriens evne til både at kritisere og konsolidere magten fremhæves.

I kapitel 5 undersøges konspirationsteorier i ”et videnskabeligt lys”, hvor en interessant pointe er, at konspirationsteorier på den ene side fremhæver at være ”mere sand” end videnskaben og på den anden side kritiserer den officielle videnskab for at have glemt videnskabens sande formål.

I kapitel 6 undersøges konspirationsteorier som en slags ”religion for ateister”. Her bruges Poppers falsifikationsprincip til at understrege at en konspirationsteori netop ikke er en videnskab, men samtidig fremhæves at konspirationsteorier i lyset af moderniteten dermed kan være en slags rationel mystik.

I kapitel 7 er temaet de særlige kendetegn ved konspirationsteorier i det 21. århundrede og specielt betydningen af web 2.0 for disse. Tendensen til at danne ekkorum gør at særligt konspirationsteorier og konspirationsteorier bliver mere udbredt.

Som afslutning på første del er kapitel 8 en gennemgang af, hvordan troen på netop konspirationsteorier er med til at mindske borgernes aktive deltagelse i samfundet, da det jo alligevel ikke betyder noget hvem man selv vælger.
I bogens anden del ser man hvordan disse teoretiske tilgange kan bruges til at behandle konspirationsteorier i Mellemøsten, Anders Breivik-sagen, Nation of Islams ideer om Shabazz stamme, 9/11-konspirationer og endelig konspirationsteorier i Sovjetunionen og Rusland.

Som det fremgår af ovenstående dækker denne bog derfor mange spændende greb og indeholder også en række interessante konspirationsteorier. Desuden kan man sagtens blive inspireret af bogens brug af grafiske modeller og figurer. Bogen er derfor langt hen af vejen et must-read. På den anden side er mange af emnerne kun kort behandlet og er beskrevet på et relativt højt teoretisk niveau, som kræver en form for bearbejdning før den kan bruges i undervisningen. Desuden savnes der flere kildetekster og eksempler, som måske kan hentes i Hansen & Vollmond’s Hvem stod bag (2014). Bogen anbefales derfor til privat brug og til skolens bibliotek.