Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020

Bør­ne­kul­tur som begreb er kun cir­ka 75 år gam­mel, men har i den tid haft stor vær­di for udvik­lin­gen af en betyd­nings­fuld kul­tur­pro­duk­tion og kul­tur­for­mid­ling for børn. Kva­li­tet i bør­ne­høj­de, ind­hold til­pas­set børns udvik­lings­trin og børn som en kunst­ne­risk og kul­tu­rel udfor­dring er blot nog­le af de para­me­tre, der har været sty­ren­de. Her­til kom­mer en øget for­stå­el­se for betyd­nin­gen af børns egen kultur,deres møder med kunst og kul­tur og ikke mindst børns egen ska­ben­de virksomhed.

Den­ne bog er den før­ste til at give et sam­let histo­risk over­blik over bør­ne­kul­tu­r­om­rå­det og dets udvik­ling fra for­søgs­sta­die på ildsjæ­le­ni­veau til et mere pro­fes­sio­nelt for­ank­ret kul­tu­r­om­rå­de i Danmark.

Bogen er skre­vet af en grup­pe eks­per­ter og fag­folk med bag­grund i både den aka­de­mi­ske, orga­ni­sa­to­ri­ske og prak­ti­ske verden.


Ordet ‘bør­ne­kul­tur’ blev regi­stre­ret før­ste gang af Dansk Sprog­nævn i 1971. Som forsk­nings­om­rå­de bli­ver ordet i dag brugt om kul­tur skabt af voks­ne for børn, kul­tur skabt af voks­ne sam­men med børn, og kul­tur skabt af børn. 

Bogen Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020 er et kamp­skrift for udvik­ling af og forsk­ning i bør­ne­kul­tur. Bogen er støt­tet af en lang ræk­ke fon­de og udgi­vet i sam­ar­bej­de med Insti­tut for Kom­mu­ni­ka­tion på KU. Redak­tø­rer­ne ind­le­der med orde­ne: Dansk bør­ne­kul­tur har i dag inter­na­tio­nal gennemslagskraft…verden over. Hvad der inspi­re­rer — og udfor­drer — kine­se­re og ame­ri­ka­ne­re, austra­li­e­re og japa­ne­re, rus­se­re og sydafrikanere…er det sær­li­ge syn på børn og barn­dom, der har sty­ret den kunst­ne­ri­ske udvikling…Hvor kom det fra?…” og bogen slut­ter 400 sider sene­re “…Vi skal have skabt en kul­tur­po­li­tik både natio­nalt og lokalt, som sik­rer, at der er øko­no­mi til børns kunst­ne­ri­ske og kul­tu­rel­le interesser…Kunst og kul­tur er den tred­je dimen­sion i vores liv. Hvis den ikke var der skul­le vi gå i vug­ge­stue, bør­ne­ha­ve, skole…arbejde på at bli­ve ordent­li­ge soci­a­le men­ne­sker-uden pau­ser, uden en æste­tisk motor­vej med hjælp og inspira­tion til vores medmenneskelighed…”

Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020 ind­le­des med en histo­risk gen­nem­gang af udvik­lin­gen i ‘barn­domsland­ska­bet’ siden 1945, i kapit­let: “Barn­dom i bevæ­gel­se”.  En barn­dom, der er præ­get af ændrin­ger i fami­lie­møn­stre, fade­rens nye rol­le, nye medi­er og insti­tu­tio­na­li­se­rin­gen. I kapit­let “Leg, lege­ty­per og legeom­gi­vel­ser” får læser­ne en intro­duk­tion til  funk­tions­le­ge, kon­struk­tions­le­ge og Som om-lege og dis­ses udvik­ling og ændrin­ger på grund af ændrin­ger i bør­ne­flok­ke­ne og med den nye digi­ta­le tek­no­lo­gis mulig­he­der. Bogen er afgjort ikke tek­no­lo­gi­for­skræk­ket! Synet på børn får en fin histo­risk gen­nem­gang i kapit­let “Bør­ne­syn under omvælt­ning”, hvor blandt andet synet på bar­net som ‘being’ i mod­sæt­ning til ‘beco­m­ing’ for­kla­res. I kapit­ler­ne “Sam­fund­spo­li­tik med bar­net i cen­trum” og “Kul­tur­po­li­tik i bør­ne­høj­de” gen­nem­gås den poli­ti­ske udvik­ling på områ­det. Alle dis­se ind­le­den­de kapit­ler, og lit­te­ra­tur­li­ster­ne bag i bogen, er inspi­re­ren­de læs­ning for histo­ri­e­læ­re­ren, sam­men med god bonu­s­in­fo: FNs bør­ne­kon­ven­tion blev ved­ta­get i 1989. Den er til­t­rå­dt 196 lan­de. Den dan­ske bør­ne­kul­tur­ka­non kom i 2006 og hav­de for­u­den byg­ge­le­ge­plad­sen (1931) og LEGO klod­sen (1951) også blandt andre Carls Barks: “Anders And og den gyld­ne hjelm” (1954) på listen. 

Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020s hoved­af­snit hen­ven­der sig ikke spe­ci­fikt til histo­ri­e­læ­re­ren:  “Et kunst­ne­ri­ske land­skab i opbrud” og “Kul­tur­for­mid­ling og kul­turin­sti­tu­tio­ner under pres”  foku­se­rer på udvik­ling af og for­mid­ling af lit­te­ra­tur, tea­ter, dans, film, musik,  Radio og TV og bil­led­kunst til de 0–12 åri­ge. Sport­s­klub­ber og for­e­nin­ger ind­dra­ges ikke. Grund­sko­len kun som sam­ar­bejds­part­ner,- ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne slet ikke, også på grund af aldersafgrænsningen. 

I histo­ri­e­forsk­nin­gen er der i øje­blik­ket en stor inter­es­se for medi­er. Måske kun­ne afsnit­tet om Radio og TV og det efter­føl­gen­de kapi­tel “En ny medi­e­ver­den i fremvækst” bru­ges som under­vi­se­rens egen inspira­tion til under­vis­ning og opga­ve­skriv­ning. Met­te Boritz har skre­vet bogens afsnit om   “For­mid­lin­gens kunst på muse­er”, men behand­ler selv områ­det meget fyl­di­ge­re i “Muse­ums­un­der­vis­ning — med san­ser og mate­ri­a­li­tet på kul­tur­hi­sto­ri­ske muse­er. (2018).

Hvor­for udkom­mer Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020 net­op nu? Efter at have læst bogen for­står jeg til ful­de ønsket om at få bør­ne­kul­tu­ren til­ba­ge på den poli­ti­ske dags­or­den. Men jeg bli­ver sam­ti­dig lidt trist over, at bør­ne­kul­tu­rens insti­tu­tio­ner og for­ske­re væl­ger grund­sko­len fra som den oplag­te kon­takt­fla­de til ele­ver­ne, den er. Så bli­ver det svært at ændre en af bogens konklusioner: 

Der er sta­dig langt mel­lem børn og de man­ge kunst­ne­ri­ske og kul­tu­rel­le til­bud, der råber på dem…Det vær­ste er, at en stor del af afstan­den mel­lem børn og de man­ge til­bud hand­ler om økonomi..Familier med pen­ge kla­rer det, fami­li­er uden kla­rer sig — uden…Det kan og skal ikke koste fami­li­er­ne fle­re tusin­de kro­ner at støt­te børns egne interesser. …”

Behø­ver kul­tur og under­vis­ning være hin­an­dens modsætninger?

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *