13/12: USA og tran­sat­lan­ti­ske bånd

Hvor­når

13. decem­ber 2016 
08:50 — 21:30

Hvor

Has­se­ris Gymnasium
Has­se­ris­vej 300, Aal­borg, 9000 

Begi­ven­heds­ty­pe

- I en ver­den i sta­dig forandring 
Kur­sus arran­ge­ret af For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag & Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Nord­jyl­land i sam­ar­bej­de med RÆSON

Fra bri­tisk kolo­ni til Det ame­ri­kan­ske århundrede

Fra grund­læg­gel­sen af Jame­stown i 1607 og frem til sej­ren over Frank­rig i Syvår­skri­gen i 1763 befæ­ste­de det bri­ti­ske impe­ri­um til sta­dig­hed sin til­ste­de­væ­rel­se i Nor­da­me­ri­ka. I 1783 løs­rev de 13 oprin­de­li­ge kolo­ni­er sig dog fra det bri­ti­ske over­her­re­døm­me og her­med begynd­te etab­le­rin­gen af en inter­na­tio­nal super­magt, der over de sid­ste 100 år har spil­let en afgø­ren­de rol­le for ver­den. Det­te i så høj grad, at tiden efter 2. Ver­denskrig af nog­le er ble­vet beteg­net som Det ame­ri­kan­ske århund­re­de. Til trods for debat­ten om, at USA i dag er en svæk­ket super­magt og at der er ved at etab­le­re sig en ny ver­den­sor­den, så står USA sta­dig til­ba­ge som et øko­no­misk, kul­tu­relt og poli­tisk omdrej­nings­punkt i verden.

Den 8. novem­ber 2016 væl­ger den ame­ri­kan­ske befolk­ning den 45. ame­ri­kan­ske præ­si­dent og end­nu engang vil ver­dens opmærk­som­hed ret­te sig mod, hvil­ken vej, som den nye ame­ri­kan­ske præ­si­dent udstik­ker. Dels i for­hold til ame­ri­kansk inden­rigs­po­li­tik, dels i for­hold til ame­ri­kansk uden­rigs­po­li­tik; her­un­der det tran­sat­lan­ti­ske sam­ar­bej­de, der har en sær­lig betyd­ning for Euro­pa og Dan­mark. Hvis man såle­des er inter­es­se­ret i ame­ri­kansk histo­rie eller aktu­el­le ame­ri­kan­ske sam­funds­for­hold, i ame­ri­kansk inden­rigs- eller uden­rigs­po­li­tik, eller i ame­ri­kansk kul­tur og reli­gion, så er val­get af USA’s næste præ­si­dent et nær­lig­gen­de afsæt for at se nær­me­re på ”the land of the free and the home of the brave”.

I decem­ber 2015 sat­te vi, sam­men med over 500 fan­ta­sti­ske del­ta­ge­re, fokus på ”Dansk uden­rigs­po­li­tik i en ver­den i sta­dig for­an­dring”. Ver­den er sta­dig i for­an­dring og det har været natur­ligt den­ne gang at ret­te blik­ket mod USA og de bånd, der bin­der USA og Euro­pa sam­men på tværs af Atlan­ter­ha­vet. I kraft af et sam­ar­bej­de i mel­lem det poli­ti­ske maga­sin RÆSON, Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen og For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag (FALS), så giver kur­set et unikt ind­blik i ame­ri­kansk histo­rie, tran­sat­lan­ti­ske bånd, præ­si­dentval­get 2016, og de kon­se­kven­ser, som det­te vil få fremad­ret­tet; for USA, Euro­pa og for resten af verden.



Jacob Bay Jep­sen

For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag, Nordjylland


Cas­per Døs­sing

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Nordjylland


Kur­suspro­gram

08:50–09:00. Fæl­les vel­komst i Festsalen

09:10–10:10. Fag­kon­su­len­ter for histo­rie og samfundsfag 

Kur­set giver mulig­hed for oplæg og dis­kus­sion med fag­kon­su­len­ten for histo­rie, Chri­sti­an Vol­l­mond, og fag­kon­su­len­ten for sam­funds­fag, Bent Fis­cher; her­un­der mulig­hed for opfølg­ning på betyd­nin­gen af en gym­na­si­ere­form for de to fag.

10:20–11:10. Paral­lel-ses­sion I: USA før og nu

a) Civil­re­li­gion i ame­ri­kansk poli­tik v. Bjar­ne Troelsen

Natio­nen er sta­tens meta­fy­si­ske over­byg­ning og har til for­mål at ska­be til­hørs­for­hold, offer­vil­je og sam­men­hængs­kraft i befolk­nin­gen. Fore­stil­lin­gen om natio­nen er såle­des vig­tig for et lands eksi­stens; ikke mindst i USA, der for­står sig selv som en smel­te­di­gel og ønsker at inklu­de­re og ska­be en enhed af ind­van­dre­re fra man­ge for­skel­li­ge natio­ner. Det­te søges bl.a. opnå­et via en nations­tan­ke, der byg­ger på en ræk­ke qua­si­re­li­gi­øse fore­stil­lin­ger, ritu­a­ler og myter, som reli­gions­vi­den­ska­ben under­sø­ger under eti­ket­ten ’civil religion’.
b) Ame­ri­kan­ske myter og deres betyd­ning i dag v. Niels Bjerre-Poulsen

Siden USA’s grund­læg­gel­se har den natio­na­le iden­ti­tet blandt andet hvilet på et fun­da­ment af fæl­les myter og fore­stil­lin­ger om det ame­ri­kan­ske demo­kra­tis karak­ter, om den enkel­tes mulig­he­der, og om natio­nens sær­li­ge rol­le i ver­den. De over­ra­sken­de drej­nin­ger, som kam­pen om at bli­ve USA’ næste præ­si­dent har taget, vid­ner måske om, at tro­en på dis­se myter er ble­vet svæk­ket alvor­ligt på beg­ge poli­ti­ske flø­je. Niels Bjer­re-Poul­sen sam­men­hol­der i det­te oplæg den aktu­el­le poli­ti­ske situ­a­tion i USA med tid­li­ge­re kri­ser i natio­nens histo­rie, hvor de fæl­les myter måt­te omfor­tol­kes og det poli­ti­ske system justeres.

c) Bil­led­fored­rag om hvad vi på godt og ondt kan lære af ame­ri­ka­ner­nes inte­gra­tions­po­li­tik v. Jacob Holdt

Ame­ri­ka­ner­nes evne og vil­je til at inte­gre­re sig med deres sor­te og lat­i­no­er er i høj grad fejl­et med paral­lel­sam­fund, for­rin­get ind­læ­rings­ev­ne i sko­ler­ne og med­føl­gen­de høj kri­mi­na­li­tet og ung­doms­ar­bejds­løs­hed som resul­tat. Men hvor­for lyk­kes inte­gra­tio­nen af især mus­lim­ske ind­van­dre­re i langt høje­re grad med dis­ses hur­ti­ge til­eg­nel­se af ”ame­ri­kan­ske vær­di­er”? Det­te til trods for de sene­re års nega­ti­ve toner over for dem fra repu­bli­ka­ner­ne og ikke mindst fra Donald Trump? Og hvad kan vi lære af det med hen­blik på at inte­gre­re os med vore egne indvandrere/flygtninge, så de hur­tigt til­eg­ner sig ”dan­ske værdier”?

11:30–12:20. Paral­lel-ses­sion II: USA før og nu

a) Natio­na­lis­me, nations­for­stå­el­ser og nations­byg­ning v. Chri­sti­an Albrekt Larsen 

Natio­nal­sta­ten har sej­ret. Det er ble­vet den domi­ne­ren­de måde at ind­ret­te ver­de­nen på. Mens stats­de­len er nem at defi­ne­re, vol­der nations­tan­ken stør­re pro­ble­mer. Det gæl­der i USA, hvor ind­van­drin­gen fra syd har gjort dele af lan­det spansk­ta­len­de. Det gæl­der også i Dan­mark, hvor ind­van­drin­gen udfor­drer fore­stil­lin­ger­ne om, hvad vi har — eller bur­de have — til­fæl­les. På bag­grund af omfat­ten­de sur­vey­a­na­ly­ser af natio­na­le fore­stil­lin­ger i USA, Dan­mark og en ræk­ke andre lan­de dis­ku­te­rer Chri­sti­an Albrekt Lar­sen i det­te oplæg mulig­he­der­ne for en revi­ta­li­se­ring af den ame­ri­kan­ske natio­nal­li­be­ra­le nationsforståelse.

b) Hvor­for præ­si­dentval­get gik, som det gik v. Derek Beach

I det­te oplæg ser Derek Beach til­ba­ge på, hvor­for ame­ri­ka­ner­ne stem­te, som de gjor­de i novem­ber 2016. Her­i­gen­nem berø­rer han bl.a. hvad val­get for­tæl­ler os om USA i dag samt går dybe­re ned i, hvil­ke grup­per i sam­fun­det, der stem­te hhv. demo­krat og hhv. repu­bli­kansk ved præ­si­dentval­get og ved val­ge­ne til kon­gres­sen. I for­læn­gel­se her­af vur­de­rer Beach, hvor­vidt kampag­ner­ne var ‘busi­ness as usu­al’, eller om de bød på kampag­ne­mæs­sigt nybrud som ved 2008-val­get, hvor brug af inter­net-orga­ni­se­ring på græs­rod­s­ni­veau, og mobi­li­se­ring af nye væl­ger­grup­per fandt sted.
c) Euro­pa-USA: Synet på de andre v. Ulla Ter­kel­sen I 2015–16 er meget gået ander­le­des, end det poli­ti­ske establis­h­ment i Euro­pa og USA hav­de for­ud­set. Ver­dens gang blev ændret. TV2s inter­na­tio­na­le kor­re­spon­dent Ulla Ter­kel­sen har dæk­ket samt­li­ge begi­ven­he­der i den for­bin­del­se, Græken­land, Ukrai­ne, flygt­nin­ge­strøm­men, Bre­xit, ter­ror, Syri­en og det ame­ri­kan­ske valg. I en spørgs­mål-svar ses­sion vil hun her for­tæl­le mere om ople­vel­sen af pen­du­lets sving tæt på og om, hvor­dan det var at være til ste­de, da det gik helt ander­le­des end den­ne ver­dens “Bes­serwis­se­re” hav­de forudsagt.

12:20–13:20. Frokost­pau­se

13:20–14:35. Titel og oplægs­hol­der offent­lig­gø­res sene­re Afven­ter ende­lig bekræf­tel­se fra for­ven­tet oplægsholder 

14:35–14:55. Kaf­fe­pau­se

14:55:17:10. USA’s betyd­ning for ver­den v. ord­s­ty­rer Mar­tin Krasnik 

Under ledel­se af Mar­tin Kras­nik beder vi her Uffe Elle­mann-Jen­sen, Niels Hel­veg Peter­sen, Mogens Lyk­ke­toft, Per Stig Møl­ler og Vil­ly Søvn­dal om dels at skue til­ba­ge på deres egen tid som uden­rigs­mi­ni­ster og de til­hø­ren­de rela­tio­ner til USA, dels at vur­de­re hvil­ken ret­ning, som den nyvalg­te præ­si­dent vil anlæg­ge i ame­ri­kansk uden­rigs­po­li­tik. De fem tid­li­ge­re uden­rigs­mi­ni­stre her repræ­sen­te­ret Dan­mark sam­ti­dig med så for­skel­li­ge ame­ri­kan­ske præ­si­den­ter som Ronald Rea­gan, Georg Bush, Bill Clin­ton, Georg W. Bush og Bara­ck Oba­ma. Der fin­des såle­des næp­pe et mere kom­pe­tent panel til at vur­de­re USA’s betyd­ning for verdenssamfundet.

17:10–17:30. Kaf­fe­pau­se

17:30–19:00. Tran­sat­lan­ti­ske bånd v. Anders Fogh Rasmussen 

Anders Fogh Ras­mus­sen beskri­ver opbyg­nin­gen af den inter­na­tio­na­le ver­den­sor­den efter 2.verdenskrig, og ana­ly­se­rer USA’s betyd­ning for den fred, fri­hed og øko­no­mi­ske udvik­ling, vesten har nydt godt af siden afslut­nin­gen af 2. ver­denskrig. Anders Fogh Ras­mus­sen zoo­mer i sit oplæg ind på ame­ri­kansk uden­rigs­po­li­tik og kom­mer med sin vur­de­ring af, hvor­dan frem­ti­dens tran­sat­lan­ti­ske sam­ar­bej­de mel­lem Dan­mark, Euro­pa og USA vil for­me sig.

19:00–20:00. Aftens­mad

20:00–21:30. Er USA fær­dig som super­magt? v. Cle­ment B. Kjersgaard 

Dét spørgs­mål stil­ler TV-vær­ten og udgi­ve­ren af RÆSON, Cle­ment Kjers­gaard, få uger efter at USA har fået sin nye præ­si­dent — og efter et år, der har vendt op og ned på alle selv­føl­ge­lig­he­der i ame­ri­kansk poli­tik. Med afsæt i et ene­stå­en­de kend­skab til ame­ri­kan­ske poli­ti­ske for­hold, under­støt­tet af sine inter­views med bl.a. John McCain, Made­le­i­ne Albright, Fran­cis Fukuy­a­ma, Fare­ed Zaka­ria og Joseph Stig­litz, dis­ku­te­rer jour­na­li­sten bag bl.a. ”Cle­ment i Ame­ri­ka” (2007) og ”Cle­ment på Sun­dan­ce” (2015), hvad val­get fremad­ret­tet vil bety­de både for ame­ri­kansk inden­rigs­po­li­tik og for USA’s rol­le på den glo­ba­le scene.


Til­mel­ding til kurset

Der er et begræn­set antal plad­ser til kur­set, der afsæt­tes efter et prin­cip om ”først til møl­le”. Til­mel­ding skal fin­de sted sene­st d. 15. sep­tem­ber på e‑mail ja@hasseris-gym.dk
Om muligt, så mod­ta­ger vi ger­ne en sam­let til­mel­ding fra hver enkelt insti­tu­tion, såle­des at hver insti­tu­tion ind­sen­der insti­tu­tio­nens til­mel­din­ger i én mail. Her­ef­ter vil det også være muligt at lave ”efter-til­mel­din­ger” og/eller enkelt-til­mel­din­ger. Uaf­hæn­gig af til­mel­dings­for­men, så er det vig­tigt, at der angi­ves nav­ne samt mail-adres­ser på de til­meld­te samt insti­tu­tio­nens EANnummer.

Der er en egen­be­ta­ling på 1.750 kr. pr. del­ta­ger. Til­mel­ding til kur­set er bin­den­de. Insti­tu­tio­ner er altid vel­kom­ne til at ændre nav­ne på del­ta­ge­re (i så fald skal det­te med­del­es pr. mail til ja@hasseris-gym.dk), men ved afbud frem til d. 1. novem­ber, så opkræ­ves det hal­ve kur­sus­ge­byr. Efter 1. novem­ber opkræ­ves det ful­de kursusgebyr.


Bil­ledcre­dit: This cari­ca­tu­re of Hil­lary Clin­ton was adap­ted from a pho­to in the public domain from the East Asia and Paci­fic Medi­a’s Fli­ckr pho­to­stream. The body was adap­ted from a pho­to in the public domain from the U.S. Depart­ment of Sta­te’s Fli­ckr pho­to­stream. This cari­ca­tu­re of Donald Trump was adap­ted from Cre­a­ti­ve Com­mons licen­sed ima­ges from Max Gold­berg’s fli­ckr pho­to­stream.

Eventkategorier: