I samarbejde med blandt andet Historielab vil vi gerne invitere til konference om historiefaget på tværs og på langs.
I disse år fylder spørgsmålet om nationen, demokratiet og de værdier, vores samfund bygger på, stadig mere i den offentlige debat. Historien bliver i stigende grad trukket ind som et omdrejningspunkt for politisk interesse, og det rejser spørgsmålet: I hvor høj grad skal historiefaget fungere som ramme for opbygningen og formidlingen af bestemte fortællinger, og hvilke konsekvenser vil det i givet fald få for fagets indhold, mål og identitet?
På denne konference undersøger vi, om og hvordan historiefaget kan – eller bør – bidrage til en form for åndelig oprustning af det danske samfund. Med udgangspunkt i historiske eksempler fra fortiden perspektiverer vi til nutidens diskussioner og ser nærmere på, hvordan dette knytter an til de seneste ændringer i folkeskolens læreplaner samt de igangværende overvejelser om fremtidens gymnasiale historiefag.
Tilmeld og læs mere her: https://historielab.dk/arrangement/konference-historie-nationen-demokratiet-og-vaerdier/

