De 3 faglige foreninger sendte en fælles skrivelse til uddannelsesordførerne.
Vi har fået nedenstående svar fra Mai Mercado:
Kære Formænd
Regeringen foreslår at sammenlægge fagene historie, oldtidskundskab og religion til én eksamen. Den kan også forkortes til HOR-eksamen, og når man tænker på hvordan de tre fag tilsammen skal ”prostituere sig” for at opnå en illusion om humanistisk dannelse i gymnasiet, så er det jo lige før at forkortelsen giver god mening. Vi kommer aldrig til at gå med til denne HOR-eksamen. Det vil udvande fagene totalt. Jeg tror såmænd blot at forslaget er lavet for at vi kunne sige nej til det, og så tror regeringen at vi har fået et tilstrækkeligt stort hold kæft bolsje til at vi ikke gør mere i forhold til dannelse i gymnasiet.
Men HOR-eksamen er sådan set ikke det værste dannelsestab i regeringens udspil. Det nye dannelsesbegreb vil få langt mere vidtgående konsekvenser. Nu skal dannelse ikke længere baseres på kundskaber, men baseres på kompetencer. Kompetence indenfor digitalisering, karrierevalg, globalisering og innovation. Og det er jo nogle udmærkede kompetencer - det har bare ikke noget med dannelse at gøre. Jeg er bekymret for at den klassiske almendannelse bliver fortrængt fra gymnasiet med det nye kompetencebegreb. Derfor er jeg meget skeptisk overfor den del af regeringens udspil.
Jeg synes også at kunne se at den klassiske almendannelse er stærkt presset i både sprogfag og matematik.
Når sprogfagene skal have vægt på elevernes kommunikative kompetencer fremfor litteraturanalyse, så er det et klart værdiskred. Sådan lidt firkantet sagt, så bliver det vigtigere, at eleverne kan føre en samtale på en fortorvscafé i Paris frem for at læse Jean-Paul Sartre og Albert Camus. Det er jeg stærk modstander af, da jeg mener det har en selvstændig værdi at læse fx Sartre eller en af de andre eksistentialister på originalsprog. Det samme kan siges om Shakespeare i engelsk. Dertil så mener jeg faktisk at litteratur også er kommunikation. Vi kan vanskeligt hævde at ville begå os i verden og kommunikere med andre, hvis vi ikke forstår andres litterære arv, deres kultur, deres folkesjæl om man vil.
I matematik er det ikke meget bedre. Med regeringens udspil skal matematik nu være praksisnært, og det vidner om at det nu blot handler om at kunne regne. Det er ikke længere en selvstændig værdi, at eleverne kan forstå et matematisk bevis. Det sætter fagene under pres.
Med det dannelsestab vi har set i gymnasiet, så har vi brug for mere dannelse og ikke mindre dannelse. Derfor kommer vi også med en række forslag der styrker dannelsen i gymnasiet:
Vi ønsker en obligatorisk skriftlig eksamen i dansk på alle gymnasie uddannelser på sidste år for alle. Vi ønsker at booste historiefaget (gode forslag dertil modtages gerne J). Vi ønsker at udvide gymnasiekanonen og gøre den obligatorisk i stedet for vejledende. Vi ønsker genindførelse af pensumlister og at have flere skriftlige eksaminer uden hjælpemidler frem for 24 timers eksaminer. Vi ønsker en større faglig fortætning i de enkelte fag, således at fagenes indhold udvides. Sidst men ikke mindst, så ønsker vi at bevare og styrke latin i AP.
Jeg hører meget gerne fra jer, hvordan I tænker at man kan styrke de tre fag: oldtidskundskab, historie og religion.Med venlig hilsen
Mai Mercado
Politisk ordfører for Konservative
Der kører også en debat på Facebook.
Har vi nogle gode ideer til at styrke dannelsen og historiefaget?
Skriv én ide pr. indlæg nedenfor - så kan andre stemme ved at 'synes godt om'
