Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab
| EuroClio

Eksamensformer

David Kyng David Kyng 10 år siden

I de ny læreplansudkast foreslås en eksamensform, hvor eleverne/kursisterne med en forberedelsestid på 90 minutter skal opstille og besvare 2-3 problemstillinger på grundlag af et materiale på 3-5 normalsider (HI A/stx) eller 3-4 sider (HI B/hfe). Da definitionen på en normalside er ændret fra de gamle til de ny læreplaner svarer f.eks. 5 ”nye sider” til 8,9 ”gamle sider”.
De nye materialesæt skal altså være lidt over halvt så store som de gamle. For mange, især læsesvage, elever vil en stor del af forberedelsestiden gå med at læse, og forsøge at forstå materialet. Muligheden for reelt at arbejde problemorienteret vil være særdeles begrænset.
24-timers prøven bliver ofte beskyldt for at øge de sociale forskelle, fordi eleverne fra akademiske hjem kan trække på et relevant netværk. De undersøgelser, der er lavet, tyder ikke på dette. Tværtimod kunne man frygte, at prøven med kort forberedelsestid, vil stille de svage elever ringere.
Hvis vi skal have en prøveform, der er giver mulighed for at arbejde problemorienteret og ikke blot reproducerende, og dermed reelt afprøve opfyldelsen af de faglige mål, så skal vi fastholde 24-timers-prøven.

7

Svar 5

Ældste Nyeste Det bedste
Bodil Fogh @bodil-fogh Bodil Fogh @bodil-fogh

Jeg er stærk tilhænger af den ny eksamensform. Det bedste ville selvfølgelig have været, hvis man kunne få to eller tre timers forberedelse. Tretimersformen var virkelig god. Det er ikke særligt studieforberedende IKKE at skulle læse til eksamen og få overblik over stoffet, få en detaljerne på plads og kunne se sammehænge i faget - og nej, mine stx'er har ikke boget den op mod eksamen, men spændt ventet på, hvad de mon skulle fordybe sig i i et døgn. Og det undrer mig, at læsesvage elever godt kan klare at arbejde med 60 minutters forberedelsestid i dansk A - men ikke med 90 minutter i historie. Min erfaring fra HF er, at man forsøger at lave et udvalg og en opsætning af materialet, som alle burde kunne klare efter to eller tre års uddannelse. Jeg synes, den nye form er super fair over for eleverne. De er fuldstændigt ligestillet. Det kan godt være, at der er undersøgelser, der siger, at netværk ikke betyder noget i forbindelse med 24-timers-eksamen. Min erfaring fra mit daglige virker tilsiger blot noget andet.

Lars Damkjær Lars Damkjær

På Sønderborg Statsskole er vi tilhængere af 24-timers eksamen. Den giver mulighed for at eleverne kan vise bredden i faget og i deres viden. Vi frygter, at eksaminationen bliver for tynd, hvis den skal have et så begrænset materiale som omdrejningspunkt.

Vedr. Social skævhed:
Eleverne eksamineres som individer, og den sociale skævhed, der kan være i dette, vil der være alligevel. Eleverne har i tre år haft adgang til deres netværk. Skulle de ligefrem nå at lære noget de sidste 24 timer, så er det vel fint. Det er jo det, gymnasiet handler om. Hvis de derimod blot har indøvet nogle sætninger udenad, så kan det let afsløres i den mundtlige eksamination.
Social skævhed kan vi desværre ikke komme uden om.

Er det ikke muligt at lave en ordning, hvor de enkelte skoler kan have valgfrihed mht. eksaminationsform?

Hanne Mortensen Hanne Mortensen

Jeg er tilhænger af at fastholde 24 timers prøven. Jeg underviser i historie B på VUC - men har den samme holdning til Historie A.

Et fagligt argument for at 90 min. forberedelse ikke er optimalt er, at det vil være tidsmæssigt umuligt for kursisterne/eleverne både at læse kilderne OG opstille en relevant faglig problemstilling med inddragelse af årets "pensum". De fleste elever/kursister, særligt de tosprogede, skal bruge en del tid på at slå ord op. Særligt hvis kilderne er ældre end 20 år.
Derfor tror jeg, at det vil ende med, at lærerne kun bruger nemt tilgængelige og nyere kilder og i undervisningen opstiller generelle problemstillinger til forløbene/perioderne, som eleverne/kursisterne til eksamen kan reproducere. Dermed bliver eksamen ikke selvstændigt problemorienteret arbejde - og fagets mål vil derfor sjældent blive opfyldt.
Hanne Mortensen, KVUC

Thorkil Jacobsen Thorkil Jacobsen

Jeg minder om, at læsesvage elever helt sikkert kan få forlænget forberedelsestid ligesom ved andre eksamener. Og så tror jeg, at vi alle sammen vil sørge for, at noget af kildematerialet er billeder eller fotos, hvilket er udmærket og også vil være en hjælp for evt læsesvage. Min erfaring som rar onkel for adskillige unge familiemedlemmer, der skulle til eksamen i historie, siger mig, at der har været meget at hente. Så jeg hører til dem, der mener, at den nye eksamensform er en beskyttelse af elever med en svag baggrund.
Thorkil Jacoben, Midtfyns Gymnasium

Niels Nøddebo Petersen Niels Nøddebo Petersen

Vi er en større gruppe historielærere fra Københavns VUC, der vil fremføre følgende argumenter for at bibeholde 24 timers eksamensmodellen fordi:
a) Den foreslåede 90 min. model afspejler ikke den virkelighed kursisterne arbejder under i de fleste andre situationer, hvor de netop har tiden til fordybelse og til at orientere sig andre steder end lige i tekster.
b) Vi mener, at det problemorienterede nemt kan gå tabt i 90 min. modellen, da det virker som om det er meget de skal nå på rigtig kort tid, fx læse kilder skrevet på gammeldags sprog og som optræder i udfordrende kontekster. Samtidig skal de kunne koble til teorier og begreber og være taksonomisk bevidste.
c) Vi har svært ved at se hvordan udbyttet skulle blive bedre end med en nuværende form.
d) 24 timers eksamen øger mulighederne for at opfylde den nye læreplans mål om at skulle demonstrere historiebevidsthed og formidle problemorienteret og styrker dermed også kursistens studiekompetence. Samlet så styrkes historiefaget dermed som et problemorienteret kompetencefag, frem for historie som gengivelsesfag.

I øvrigt: Den foreslåede 90 min. form er ikke umiddelbart mere eller mindre 'social retfærdig' jf. EVA's rapport:
http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2013/Dec/131211-Mundtlige-proever-med-24-timers-forberedelse-er-ikke-socialt-skaevvridende