Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Feedback uden elevtid

Maj Wedderkopp Maj Wedderkopp 10 år siden

Vi vil gerne bruge skriftligheden i faget, for det kan hjælpe med at give bedre indblik i de enkelte elevers kompetencer. Men hvis der ikke tildeles elevtid, er det svært at finde tiden til at rette og give konkret respons på arbejdet.
Mere fokus på proces end produkt.
Løbende feedback undervejs og brug af eleverne, der kan give hinanden feedback på baggrund af konkrete retningslinjer.

2

Tretrinsraket i Googledocs: Eleverne arbejder i grupper med kildeanalyser er 3 forskellige kilder (Matrix-agtigt med flere 'spor'). Læreren præsenterer en problemstilling, som skal danne udgangspunkt for analysen.
Grupperne skal igennem 3 runder med forskellige opgaver:
Runde 1: Gruppen udvælger centrale citater fra den ene kilde
Runde 2: Gruppen skifter til en anden kilde og sammenskriver her de citater, som den anden gruppe skrev, til en samlet analysetekst
Runde 3: Gruppen skifter til den tredje kilde, hvor de gennemlæser og retter den analysetekst, som den forrige gruppe skrev. Læreren har givet præcise anvisninger for, hvordan der skal rettes.
Afslutning: Eleverne læser den feedback, de har fået til deres analysetekst.

Undervejs i processen læser læreren med i googledocs-dokumentet og markerer gode steder med grønt og kritik med rødt (evt efterfulgt af kommentar). Læreren påpeger til sidst nogle nogle steder, hvor teksten er 'skarp' eller 'slap', og eleverne diskuterer det på klassen.