Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Avatar 2020?

Lars Henriksen Lars Henriksen 7 år siden

Hvem skal afløse Rosa Luxembourg som standardavatar i 2020?

Skriv dit forslag i denne tråd med en kort begrundelse - og stem på de forslag i tråden, du synes bedst om ved at give 'thumbs up'/like. :-)

1

Tidl. statsminister Otto Liebe for på kun syv dage som statsminister  i påsken 1920 at have erobret sig en vigtig plads i Danmarkshistorien. Nogle gange er det bare sandt at "less is more":-)

H.P. Hanssen, den mangeårige leder af de dansksindede sønderjyder. Hans politiske linje blev bekræftet af, at der blev holdt en folkeafstemning med efterfølgende forening med kongeriget. Og han satte sig igennem overfor den fløj, som ønskede Flensborg som en dansk by, der havde et stort tysk flertal.

Kong Christian X på grund af 100-året for genforeningen.

Støtter klart Esbens forslag - selvfølgelig Christian X. ! Se forsiden af noter. Godt nytår til alle - Otto Rühl. Helsingør Gymnasium

Bakker op om Chr.X, men det kunne også være hesten (eller er der krav om, at det skal være en person?)

1920.  100 år. Genforeningen, Påskekrise. Christian X er naturligvis oplagt.

Man kunne også se 200 år tilbage. 1820 og tænke teknologihistorie.  Det gør vi det ikke så meget i, men 2020 er også Ørsted år.  1820 opdagelsen af  elektromagnetismen.  De efterfølgende afledte effekter og betydning af denne opdagelse er enorme.  Vel i bund og grund årsag til at vi hjemme på PC'en i dag kan deltage i denne lille spøg

Så hvad med Hans Christian Ørsted 

Godt Nytår

Gorm

Ellers kunne det også være et symbol på befrielsen - måske et lys? Eller nyhedsoplæseren?

(Dog tænker jeg, at 100årsjubilæum trumfer 75årsjubilæum)

Jeg bakker op om ideen om en folkevalgt politiker, der spillede en afgørende rolle ift. Genforeningen. Jeg ved ikke lige hvem, men det lyder som nogle gode bud ovenfor.

Synes ikke Chr. X var så cool under påskekrisen.

Hans hest dog - det er en sjov ide!

Det Stockholmske Blodbad har 500 års-jubilæum i 2020. En anledning til at overveje svensk-danske forhold. Chr. II peger bare i så mange retninger. Så jeg foreslår Gustav Trolle, ærkebisp og kongens klient som ifølge traditionen fik den gode ide og afsagde dommene. Vist forresten et ægte uafklaret spørgsmål om han skal have skylden eller bare var kongelig syndebuk.

    Gustav_Trolle_Archbishop_of_Uppsala.png

Stauning. Den store vinder af Påskekrisen. Han gjorde partiet stuerent i flere krede end før.

Tak for jeres input.

Christian X OG hest kunne samle flest stemmer, men de andre forslag var bestemt også gode.

Ethvert medlem kan jo uploade sin egen avatar / (kæp-)hest ... :-)

Godt nytår!