Hvad sker der med repræsentationer af fortiden, "når den i stigende grad formidles gennem computernes sandsynlighedsberegninger" ? Virkelig spændende artikel af Anders Ravn Sørensen - her er nogle highlights:
"GenAI-agenter vil sandsynligvis blive i stand til at udvælge digitaliserede kilder, bestille arkivalier, overskue sammenhænge og forbindelser samt skrive udkast til synteser, analyser og historiske nar-rativer på baggrund af forskerens prompt."
"Med udbredelsen af genAI i tilegnelsen og formidlingen af viden risikerer den menneskelige fænomenologi at blive erstattet med en algoritmisk fænomenologi,27 hvor selve det epistemologiske grundlag bliver struktureret af uigennemskuelige algoritmer – ofte udviklet af store tech-giganter med eksplicitte økonomiske interesser i modellernes evne til at tilfredsstille og fastholde deres brugere."
-ger,
"GenAI som didaktisk redskab har tydelige begrænsninger, især i forhold til brugen af chatbots af historiske personer, fordi elevernes samtaler med sprogmodellen ofte leder til en cirkulær dialog om faktuelle begivenheder i stedet for at fordre historisk tænkning.
I dansk universitetssammenhæng er der ikke lavet en tilsvarende oversigt, men The American Historical Association (AHA) præsenterede i 2025 en samling retningslinjer for genAI i historieundervisningen. AHA understregede, at teknologien rummer store muligheder, men at gen-AI aldrig kan eller må erstatte menneskelige undervisere, netop fordi genAI ikke producerer sandheder, men derimod de mest sandsynlige udfald på et givet spørgsmål. Det betyder blandt andet, at teknologien kan give en falsk følelse af sikkerhed hos de studerende, hvor fortiden fremstår som fuldt ud genkendelig, netop fordi modellerne forsøger at udfylde hullerne i stedet for, som det er historikerens arbejde, at navigere i og mellem kildernes og arkivernes tavsheder og usikkerheder. Samtidig peger AHA på genAI’s tendens til at reproducere eksisterende mønstre fra træningsdata og dermed på den manglende evne til at udfolde nye historiske narrativer og originale argumenter. Ikke desto mindre vil det være nødvendigt at gentænke eksamensformer og didaktiske planer for at imødegå de studerendes brug af genAI, men også for at træne dem til at blive kompetente brugere af teknologien. Helt centralt står udviklingen af en såkaldt AI-literacy – altså de studerendes evne til gennemsigtigt og åbent at forklare og argumentere for, hvordan og hvorfor de har anvendt genAI i en form for refleksiv AI-selvrapportering."
"Også eksamensformerne skal ændres på baggrund af genAI’s evne til at overskue og opsummere komplekse problematikker i essayform. I stedet for skriftlige hjemmeopgaver må der lægges vægt på mundtlige og processuelle formater som rollespil og diskussionsfora, måske end-da podcasts eller udstillingsdesign, hvor de studerende på stedet skal argumentere for og reflektere over deres historieteoretiske valg og metodiske dispositioner."
"GenAI træder ind som en ny mnemonisk aktør i den kollektive erindringskultur og bliver dermed medproducent af fortiden. Den kollektive erindring risikerer at blive forskudt, ikke gennem åbenlys forvanskning, men gennem en kontinuerlig reproduktion af det mest sandsynlige og mest udbredte, mens det marginale og konfliktfyldte gradvist træder i baggrunden."
"GenAI er nemlig ikke kun et nyt redskab, men et centralt erkendelses- og praksisfelt for historikere. De store sprogmodeller er trænet på fortidens data og er med til at strukturere nutidens viden og fremtidens beslutninger. Netop derfor er det afgørende, at historiefaget engagerer sig i, hvordan denne fortid udvælges, bearbejdes og bringes i spil. Alternativet til engagement er resignation, som vil overlade feltet til politiske aktører og kommercielt orienterede techgiganter, hvis primære incitamenter ikke er stræben efter ny viden, historisk erkendelse eller omsorg for mennesker og deres livsverden."
Anders Ravn Sørensen henviser bl.a. til Søren Torbjørn Svendsen: „Generativ AI og historieundervisningen: teoretiske overvejelser“, Noter (2024)
Link: Anders Ravn Sørensen: Historie, fag og livsverden i en fremtid med generativ AI
