Forord
De fleste har hørt om Johann Friedrich Struensee, Christian 7.s livlæge, som tiltog sig stadig mere magt, blev dronningens elsker og endte med at blive henrettet. Mange har også hørt om grev Christian Ditlev Reventlow, der som medlem af Den store Landbokommission i 1786 var en af hovedmændene bag udformningen af de danske landboreformer; om forfatteren Johannes V. Jensen, fysikeren Hans Christian Ørsted og balletdanserinden og modehandlersken Louise Rasmussen, der blev gift med Kong Frederik 7. under navnet Grevinde Danner. Men hvem har hørt om bonden Lars Nielsen, tekstilarbejderen Dagmar Andersen eller husmoderen Edith Madsen?
Danmarkshistorien handler ikke kun om store begivenheder, kendte personligheder, krige og traktater, den handler også om almindelige menneskers liv. I dette hæfte er der samlet 18 livshistorier, små stykker Danmarkshistorie fra perioden 1660 til i dag. I 1600-tallet er det biskoppen og i 1700-tallet adelsfruen, bonden, snedkerlærlingen, islændingen, slavehandleren og købmanden. 1 1800-tallet møder vi husmanden, apotekersønnen, tekstilarbejderen, den hjemløse og andelstidens gårdmandsdatter. I 1900-tallet har vi valgt at sætte fokus på trafikinspektøren, frihedskæmperen, husmoderen, teenageren, rødstrømpen og gæstearbejderen. Det er i høj grad en diskussion værd, hvorfor det mon lige netop er disse personkategorier, der er udvalgt. Hvilke personer ville du selv vælge ud, hvis du skulle give et godt indblik i Danmarkshistorien? — Er det f.eks. soldaten, videnskabsmanden, luderen, tjenestepigen, tv-produceren, den autonome eller bistandsklienten, som i dine øjne vil være helt centrale, når Danmarkshistorien skal indkredses ved hjælp af livshistorier?
De 18 personhistorier er genfortalt af en gruppe etnologistuderende fra Københavns Universitet og nogle færdiguddannede etnologer og historikere, som alle er dykket ned i historien. De har hver især haft udvalgte personer at arbejde med. Udgangspunktet har været at skabe et velegnet undervisningsmateriale til Nationalmuseets udstilling “Danmarkshistorier 1660-2000”. Ideen med de 18 historier er at fortælle Danmarkshistorie fra en ny og anderledes synsvinkel, og at gøre beskæftigelse med historien mere nærværende og vedkommende. Langt de fleste af de valgte personer er for længst døde og borte, men der er alligevel mange træk ved deres livshistorier, som vi også i dag kan forholde os til og identificere os med.
Historierne kan anvendes på forskellig måde. De enkelte fortællinger kan inddrages i arbejdet med emner som 2. verdenskrig, trekantshandel eller 1960’ernes ungdomsoprør. I forbindelse med periodelæsning kan man sammenligne et par af fortællingerne. 1 1700-tallet er det f.eks. oplagt at se på forskellige vilkår for adel og bonde, eller forholdet mellem land og by, som det kommer til udtryk i historierne om Lars Nielsen og Peter van Hemert. Endvidere er det en god idé at læse en række af historierne tematisk. Det kan være f.eks. være med fokus på kvindeliv - fra adelsfruen over tekstilarbejderen til husmoderen og rødstrømpen. De fire historier giver et indblik i de meget forskellige livsvilkår, muligheder, drømme og forventninger til livet, som har gjort sig gældende gennem tiden.
Endelig er der blot tilbage at opfordre læseren til selv at indsamle og nedfælde de livshistorier, som måtte mangle. Historier, som er brikker i det store puslespil kaldet Danmarkshistorien, eller livshistorier, som bare må skrives, fordi de repræsenterer netop dét, som er med til at gøre historien personlig, nærværende og vedkommende. For Danmarkshistorien er ikke kun kongernes eller heltenes historie - Danmarkshistorien er også din historie.
af Mette Boritz og Karl-Johann Hemmersam
__________________________________________________________________________
OCR-scannet version, hvor forsidebilledet går i koks, men til gengæld kan man markere tekst i PDF'en.
(For egen regning vil jeg da gerne opfordre til at videndele erfaringer med at bruge materialet her - hvilke tekster fungerer hvordan? /LH
Delt med tilladelse fra Christian Vollmond.)
