OBS: Arrangørerne har besluttet at aflyse i denne omgang og udskyde til et senere tidspunkt.
– om billedmateriale i undervisning og eksamenssæt
I over 1000 år har Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse været en del af vores forestilling om det at dø. Kulturhistorikere Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussens nye bog Dødens store billedbog er en vandring gennem Dødens rige billedverden fra den tidlige middelalders fineste håndskriftsillustrationer til popart fra Japan og folklore fra Mexico. Kunsten bliver herigennem en indgang til forståelse af vores skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø.
Søren Hein Rasmussen vil holde et foredrag om sit projekt med døden og den illustrative tilgang til historien og de fortællinger, der gennem tiden har omkranset vores forestillinger om netop manden med leen. Herefter får Fagkonsulent Christian Vollmond ordet til en snak om den stadig relativt nye eksamensform og hvordan billedmateriale og kunst netop synes at være et oplagt materialevalg i både undervisningsforløb og eksamenssæt. Der vil være tid til spørgsmål og diskussion efter begge foredrag.
Kurset rummer på den måde både faglig inspiration til arbejdet med billedmateriale i undervisningen, samt en mere didaktisk anlagt snak om den konkrete anvendelse i forløb såvel som eksamenssæt.