Verden efter de store opdagelser, 1500-1750

Verden efter de store opdagelser, 1500–1750

Thomas Ohrt

Systime

2018

Kun få bøger har tegnet undervisningen i den danske gymnasieskole gennem årtier som P. C. Willemoes Jørgensens klassiker De store opdagelser. Det faktum, at de fleste historielærere inddrager et obligatorisk forløb om Columbus, Vasco da Gama og europæernes opdagelser af nye verdener, skyldes givetvis denne bogs enorme indflydelse på undervisere og lærebøger gennem årene.

Jeg blev i min gymnasietid i Horsens i 1990’erne undervist i bogen og nåede faktisk som gymnasielærer at bruge Willemoes’ bog en enkelt gang inden papiret i de oldgamle bøger forvitrede helt – i dag tror jeg, at de sidste eksemplarer er blevet kasseret.

Heldigvis tog gymnasielærer Thomas Ohrt (i øvrigt ansat på mit gamle gymnasium) arven op – vist engang i starten af 00’erne – og omskrev Willemoes’ bog. Han gav den et moderne og langt mere vedkommende præg, hvorfor denne bog blev det naturlige valg til undervisningen. Og nu er der så kommet en efterfølger eller et ”bind 2”, om man vil. Thomas Ohrt har ganske skarpt set, at der faktisk er et betydeligt hul at dække, som de færreste hidtidige lærerbøger på dansk har behandlet. Hvor Willemoes (og Ohrts nyere omskrivning) kun dækker perioden omkring 1500 (og lidt før) og de umiddelbare begivenheder i forbindelse med opdagelsen af søvejen til Indien og Den Nye Verden, har ingen dækket de århundreder, der fulgte derefter, og det er netop denne bogs ærinde. Hvordan gik det med spaniernes erobringer i Amerika, og hvordan forvaltede portugisernes deres kolonirige?

Ohrt tager desuden et klogt valg ved at lade bogen slutte omkring 1750. Han behandler nemlig kun sporadisk det store britiske imperium og den store slavehandels tid, trekanthandel osv., for denne historie er fortalt til hudløshed i alle andre lærerbøger, men vel og mærke ikke perioden imellem 1500 og 1750, som denne bog så glimrende dækker.

Bogen har to hovedafsnit med fokus på henholdsvis spanierne og portugiserne, der hver især er inddelt iunderafsnit med fokus på forskellige emner, eksempelvis portugiserne handel med Japan, portugisernes kolonisering af Brasilien, spaniernes kolonisering af Mexico og opdagelsesrejser i Florida og de (senere) amerikanske sydstater. Til sidst i bogen er der imidlertid også en lille perspektivering til især hollænderne, franskmændene og englænderne og deres kolonieventyr, men spørgsmålet er dog, om afsnittet næsten er så kort, at det bliver overflødigt.

Bogens afsnit er opbygget efter samme skabelon; først er der et kort introducerende lærebogsafsnit, og efterfølgende er der en række kildetekster, der belyser emnerne fra forskellige synsvinkler. Dog er det sidste perspektiverende afsnit uden kildetekster.

Kilderne er for de flestes vedkommende nye og meget relevante, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at bogen er værd at investere i bare for kildeteksternes skyld. Der skal altså ikke herske nogen tvivl om, at kildeteksterne er bogens styrke, ikke mindst fordi grundbogsafsnittene er meget kortfattede, og efter min mening også for kortfattede. På den anden side, er det også rart, at der er ”efterladt” stof til undervisningen. Grundbøger, der er for pædagogiske og ”over-forklarende”, har vi nok af allerede, og set i dette lys stiller bogen solide, men på ingen måde urealistiske, faglige krav til eleverne – og læreren — da bogen kræver en formidling, der lægger stoffet tilrette for eleverne.

Indholdsmæssigt finder jeg i særlig grad bogens dækning af portugisernes handel og missionsvirksomhed i Japan, også kaldet ”det kristne århundrede” fra 1550–1650, spændende. Her åbner bogen i den grad op for et nyt kapitel i de store opdagelsers historie, som kun i ringe grad er blevet dækket tidligere. Jeg var eksempelvis ikke klar over, at portugiserne havde så stor succes med missionsvirksomheden i Japan, at det i en lang årrække førte til interne borgerkrigslignende stridigheder – at der kun er få kristne i Japan i dag skyldes, at man til sidst gjorde kort proces med de kristne japanere, der havde overlevet den urolige tid.

I bogen kan man eksempelvis også læse lærerige kapitler om portugisernes koloni i Indien, Goa (som først blev forladt i 1964), sølvminerne i Potosí (Bolivia) og spaniernes ombygning af Aztekernes hovedstad fra Tenochtitlán til Mexico By.

Samlet set kan jeg derfor kun anbefale denne skarpe, koncentrerede bog med fremragende kildetekster, der i nye vinkler belyser en yderst vigtig periode i verdenshistorien.