En visu­elt stærk frem­stil­ling af de lan­ge histo­ri­ske linjer med fokus på fami­li­e­liv, krop og seksualitet

Fami­lie­bil­le­der er tænkt som en tvær­fag­lig tema­bog, der skit­se­rer hoved­træk og udvik­lings­linjer fra de tid­lig­ste bon­de­sam­fund til i dag ved at foku­se­re på de skif­ten­de til­gan­ge til fami­li­e­liv, krop og seksu­a­li­tet. Bogen er skre­vet med ele­ver på ung­doms­ud­dan­nel­ser som mål­grup­pe, og der hører en hjem­mesi­de til bogen med omfat­ten­de kil­de­ma­te­ri­a­le og skriveopgaver.

Cover
GEERT ALEX NIELSEN: ”Fami­lie­bil­le­der”. Sam­funds­lit­te­ra­tur 2017. 224 sider, 275 kr.

Bogen består af to dele. Den før­ste del består af 20 kor­te afsnit som Niel­sen kal­der Histo­ri­e­for­tæl­lin­ger, hvor hen­sig­ten er at doku­men­te­re ”… hvor­dan den sto­re og den lil­le histo­rie er tæt for­bun­det med hin­an­den” og hvor­dan men­ne­skets fami­li­e­liv for­an­dres i takt med den skif­ten­de natur- og kul­tur­hi­sto­rie. Igen­nem dis­se kor­te afsnit for­mid­ler Niel­sen klart og i et meget elevven­ligt sprog man­ge inter­es­san­te emner så som antik­kens syn på krop­pen og hvor­dan det­te for­an­dre­des med kri­sten­dom­mens ind­t­og, for­skel­le mel­lem fami­li­e­liv i bor­ger­skab og arbej­der­klas­se i 1800-tal­let og det ændre­de syn på barn­dom­men i begyn­del­sen af 1900-tal­let. Det sid­ste afsnit i bogens før­ste del gør sta­tus på fami­li­ens vil­kår og mulig­he­der i dag og opstil­ler fire sce­na­ri­er for dens frem­tid, hvil­ket fun­ge­rer som et inter­es­sant oplæg til dis­kus­sion og refleksion.

Når man kal­der de 20 afsnit for For­tæl­lin­ger og ind­le­der med at skri­ve, at fokus er på sam­spil­let mel­lem den lil­le og sto­re histo­rie, synes jeg, at der læg­ges op til en mere nar­ra­tiv histo­ri­e­for­mid­ling, der også kun­ne have fokus på kon­kre­te men­ne­ske­skæb­ner, hvil­ket bogen egent­lig ikke har. Bogens 20 afsnit skil­drer der­i­mod i en klas­sisk lærer­bogs­form, hvor­dan fami­li­e­liv, krop og seksu­a­li­tet for­mes af skif­ten­de reli­gi­øse fore­stil­lin­ger, soci­a­le skel, leve­vil­kår og pro­duk­tions­for­hold, alt­så nog­le rime­lig klas­si­ske struk­tu­rel­le for­kla­rin­ger. Det gør bogen til gen­gæld også godt.

Gen­nem­gå­en­de for bogen er, at tek­sten er under­støt­tet af et ual­min­de­ligt fint og velvalgt bil­led­ma­te­ri­a­le. Bogen inde­hol­der fle­re bil­le­der end de fle­ste under­vis­nings­bø­ger, bl.a. af rig­tig man­ge inter­es­san­te male­ri­er, der er af høj kva­li­tet og er til­fø­jet gode bil­led­tek­ster. Bil­le­der­ne giver liv og under­støt­ter bogens fokus, og der er man­ge mulig­he­der for dis­kus­sio­ner og arbejds­op­ga­ver i timer­ne med udgangs­punkt i bogens bil­le­der. Her er Fami­lie­bil­le­der noget særligt.

I bogens del 2 giver bogen ”en ræk­ke intro­duk­tio­ner til væsent­li­ge sider af fami­lie­te­ma­ets kultur‑, reli­gions og sam­funds­vi­den­ska­be­li­ge aspek­ter”. Den­ne del af bogen er en slags teo­re­tisk værk­tøjskas­se, der måske er til­tænkt KS-sam­ar­bej­det på HF. Her intro­du­ce­res bl.a. van Gen­neps model for over­gangs­ri­ter, Pode­mann Søren­sen ritu­al-myte-model og Roland Bart­hes defi­ni­tion af myte­be­gre­bet. I sam­funds­fags­delen gives et over­blik over begre­bet iden­ti­tet og for­skel­li­ge teo­re­ti­ske til­gan­ge til det (Freud og Erik­son), de for­skel­li­ge sam­funds­for­mer her­un­der Ant­ho­ny Gid­dens og Judith But­lers for­skel­li­ge til­gan­ge til at karak­te­ri­se­re og ana­ly­se­re det sen­mo­der­ne samfund.

I den­ne teo­re­ti­ske del 2 af bogen sker der noget af et niveauspring både fag­ligt og sprog­ligt, som det kan være svært for ele­ver­ne at føl­ge med på. Alle de nævn­te teo­re­ti­ke­re køres igen­nem på ret få sider, og her synes jeg at det bli­ver uklart, hvem bogen hen­ven­der sig til. Hvis det er tan­ken at den­ne bog skal være ele­ver­nes før­ste møde med teo­ri­er­ne, går det alt for stærkt, og er skre­vet i et meget abstrakt sprog. Eksem­pel­vis intro­du­ce­res Lars Den­ciks model over de fire ide­al­ty­pi­ske fami­lie­for­mer (Team­fa­mi­lie, sving­dørs­fa­mi­lie, den patri­ar­kal­ske fami­lie og det soci­a­le akva­ri­um). Her er model­len sat ind i tek­sten og nav­ne­ne næv­nes, men det uddy­bes ikke, hvad det bety­der at f.eks. sving­dørs­fa­mi­li­en er ’en moder­ne, svag fami­lie’. Det for­ud­sæt­ter nær­mest at ele­ver­ne ken­der til model­len på forhånd. 

Sam­ti­digt bli­ver spro­get i den­ne del af bogen meget mere kom­plekst og aka­de­misk, hvil­ket ses i det­te eksem­pel fra tek­sten om identitetsdannelse: 

”Når en nær­me­re ind­sigt i dis­se for­hold [for­skel­len mel­lem begre­ber­ne ’per­son­lig­hed’ og ’iden­ti­tet’] i sti­gen­de grad enga­ge­rer viden­ska­ber­ne, bli­ver men­ne­ske­li­ge sub­jek­ter gjort til objek­ter for viden­ska­be­li­ge stu­di­er. Alle ind­sat­ser­ne for at udre­de og for­kla­re, hvor­dan iden­ti­tets­dan­nel­se fore­går i et moder­ne sam­fund, viser sig i vidt omfang at føre væk fra før­nævn­te fore­stil­lin­ger om en bestan­dig essens. Der fore­går såle­des et opgør med en essen­si­a­li­stisk for­stå­el­se af iden­ti­tet – base­ret på en afvis­ning af, at der skul­le eksi­ste­re et iden­ti­te­tens inder­ste væsen.” 

Citat fra bogen

Sådan­ne sæt­nin­ger vil være svært stof for man­ge ele­ver og fore­går på et ret højt viden­sk­ab­ste­o­re­tisk niveau, hvil­ket gør at bogens del 2 næp­pe vil kom­me til at fun­ge­re som intro­duk­tion til teo­ri­er­ne, sådan som der står i indledningen.

Der hører en hjem­mesi­de til bogen, der inde­hol­der nyt­ti­ge links, skri­ve­op­ga­ver og man­ge kil­der, hvil­ket er en god hjælp til under­vis­nin­gen, selv om hjem­mesi­den godt kun­ne være mere over­sku­e­ligt opbyg­get. Eksem­pel­vis er en del af kil­der­ne sam­let i et stort pdf-doku­ment på 66 sider, hvil­ket gør det tungt at arbej­de med og svært at få over­blik over. 

Fami­lie­bil­le­der er en visu­elt flot bog, der ved hjælp af det gen­nem­gå­en­de fokus på fami­li­en giver et godt og klart over­blik over de lan­ge histo­ri­ske udvik­lings­linjer, men hvor der er så stor for­skel i svær­heds­gra­den af bogens to dele, at den kan ople­ves som to bøger i en.

(Læs også for­fat­te­rens egen præ­sen­ta­tion af bogen her på sitet /LH)

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *