Af 
Nærværende bog har de miljø- og klimamæssige forandringer, der har ændret vores verden gradvist de sidste 250 år som omdrejningspunkt. Den behandler emnet gennem en række historiske cases med det underliggende syn på historien, ”at man kan blive klogere – måske endda mere handlekompetent – af at studere sammenlignelige historiske begivenhedsforløb” (s. 160). De forskellige cases omhandler den stinkende by, luftforurening, landbrugets rolle, klimakrisen samt et afsluttende kapitel, der stiller spørgsmålet: ”Hvordan løser vi klimakrisen?” De forskellige kapitler følges af en række kilder og spørgsmål eller opgaver, der ofte har fokus på de aktører, der til forskellig tid og inden for forskellige områder har påvirket debatten om f.eks. kloakering i København i 1800-tallet. Det spiller meget godt ind i vores fokus på historieskabt over for historieskabende og lægger op til, at eleverne skal begynde at overveje, hvad de evt. selv ville kunne gøre. Der er flere steder i bogen interessante/sjove detaljer som f.eks. den såkaldte ”Chokoladevogn”, der transporterede al latrin i tønder ud af hovedstaden og som kørte sin sidste tur i 2008! En af kilderne til dette kapitel lægger op til en perspektivering til forholdene for de såkaldte sanitetsarbejdere i Indien i dag, hvis forhold synes langt værre end de tilsvarende for de københavnske ”natmænd” i 1800-tallet.
Hvis man er til diskursanalyse, vil jeg mene, at der er flere muligheder for at praktisere det, ikke fordi bogens forståelsesspørgsmål nødvendigvis lægger op til det, men fordi indholdet af brødteksten og især kilderne kan lægge op til det. Hvordan italesættes sagen bedst for enten at forhindre forandringer eller for at fremme dem? I kapitlet om luftforurening kan man læse, at afbrændingsrøg ikke blev ”opfattet som skadelig i industrialderens tidlige år, faktisk tværtimod […] fabriksejere argumenterede med, at afbrændingen fra deres produktion burde anskues som rensende røgelse” (s. 48). Og hvilken rolle spiller videnskaben? På s. 53 står der i forbindelse med den effektive blyholdige benzin, at der ”blev påvist en sammenhæng mellem børns indånding af blyholdig luft og intelligensniveau; ligesom det blev påvist, at indånding af blyholdig luft resulterede i mere voldelig og asocial adfærd.”
Bjørn Lomborg er også med; ham hører man ellers ikke så meget til mere.
Personligt synes jeg ikke kapitlet om landbrugets rolle med Skjern Å som case (dens udretning og genslyngning) er superinteressant. Jeg kan derfor godt forstå, at debatten mest kørte i lokalområdet og ikke kunne fange resten af landet, hvilket Steiner Jensen selv nævner. Måske kan en god lærer formå at fange elevernes interesse her? Men der er en provokerende kilde af Professor Sigurd Tovborg Jensen fra 1962 om landbrug og fredning, hvor han meget direkte taler landbrugets sag og et sted får sagt, at ”Med hederne er det nu snart ved at være forbi. Dem fik vi heldigvis bugt med, inden naturfredning blev forsidestof i aviserne. (…)” (s. 103). Et af Steiner Jensens arbejdsspørgsmål på samme side lægger meget passende op til, at eleverne skal finde tekststeder, som ”ville være politisk ukorrekte at fremføre i dag.”
Det er nok en bog, jeg selv ville bruge enkelte afsnit fra snarere end at læse i sin helhed. Derimod kan det anbefales at kigge kildematerialet igennem. Her har forfatteren fundet mange glimrende tekster, der både har overraskende synspunkter og lægger op til debat.
Forfatter(e)
